Forebyggelsesformand: Indfør røgfri skoler, og hæv prisen på cigaretter

Af Morten Grønbæk
Formand, Vidensråd for Forebyggelse

16 procent af danske unge mellem 16 og 24 år ryger dagligt. Det er langt flere end i vores nordiske nabolande. Og hvad værre er: Kurven går den forkerte vej. Siden 2013 er andelen af unge dagligrygere steget. Hver eneste dag begynder 40 unge under 18 år at ryge, og vi gør alt for lidt for at forhindre, at det sker.

Det skorter ellers ikke på gode grunde til at tage kampen op netop blandt børn og unge. Rygning er farligt for alle, det ved vi godt. Det skader hjerte og lunger og forårsager både kræft og KOL, som koster værdifulde leveår.

Men rygning er faktisk allermest skadelig for børn og unge. For de skadelige stoffer i cigaretterne, som påvirker lunger og hjerte, skader væv i vækst mere end væv, der er fuldt udvokset. Og så længe man er teenager, vokser man altså stadig.

Jo tidligere, jo slemmere
Det betyder, at jo tidligere man begynder at ryge, jo tidligere og hårdere bliver man ramt af de sundhedsmæssige konsekvenser af rygning.

Det er jo blandt andet dét, der gør hele forskellen på, om de patienter, der havner på lungeafdelingen med livstruende lungekræft eller KOL, er 70-80 år gamle og i deres livs efterår, eller om de er 40-årige mødre eller fædre, der ellers ville have mange gode år foran sig.

Spar mig for argumentet om, at handelen flytter over grænsen. Der er ingen 17-årige, der starter bilen lørdag aften for at køre til Tyskland efter smøger.

Morten Grønbæk
Formand, Vidensråd for Forebyggelse

Kort sagt, hvis bare folk ventede, til de var 30 med at begynde på at ryge, så ville de måske aldrig nogensinde havne i statistikken over tobaksrelaterede sygdomme og dødsfald.

Ja, faktisk ville de med stor sandsynlighed aldrig nogensinde blive rygere, hvis bare de ventede. For ifølge statistikken er kun ni procent af danske rygere begyndt efter 20-årsalderen.

Men danske børn og unge venter ikke. De begynder at ryge og bliver afhængige af det, endnu inden de er myndige. Derfor er det ekstra vigtigt at sætte ind over for denne gruppe.

Oppe imod stærke kræfter
Og der skal skrappe midler i brug. I modsætning til de andre faktorer, der påvirker vores sundhed, som for eksempel overvægt, så hjælper små skridt nemlig ikke her.

For det er gigantiske modstandere, vi står over for. Nemlig vanens magt. Afhængighed. Massiv markedsføring fra tobaksproducenterne. Og den enorme betydning rygningen har for de unges sociale liv. Vi har alle behov for at føle, at vi tilhører en gruppe, og hvis rygningen er samlingspunktet i frikvarteret eller til festen, så er det naturligvis dér, de unge søger hen.

Det er utopi at tro, at forandringen kommer til at ske indefra. De unge kommer ikke selv til at ændre adfærd, uanset hvor mange oplysningskampagner, vi sætter i søen. Ifølge en ny rapport fra Vidensråd for Forebyggelse viser alle erfaringer fra de lande, der er lykkedes med at sænke andelen af børn og unge, der ryger, at der skal en stærk statslig tobaksforebyggelse til. Der skal lovgivning til. Og det er simpel lovgivning, der kan sættes i værk fra i morgen.

90 kroner for en pakke
Mest effektivt vil det være at hæve afgifterne på tobak markant, og med Norge og Island som forbillede kunne vi passende sætte prisen på en pakke cigaretter helt op til 80-90 kroner.

Tobak er et produkt som så meget andet, og pris og efterspørgsel afspejler hinanden. Så når prisen bliver for høj, lader vi være med at købe varen. Og spar mig for argumentet om, at handelen så bare flytter over grænsen. Der er ingen 17-årige, der starter bilen lørdag aften for at køre til Tyskland efter smøger.

På kommunalt niveau er der masser af lavthængende frugter at høste: Indfør totalt røgfri skoletid på alle kommunale skoler, på hele skolens matrikel, og gældende uanset om man er under eller over 18 år gammel. Skab røgfri pladser, parker og stadioner.

Men det skal være nu. For hver dag der går uden egentlig handling, får flere børn og unge en smøg mellem hænderne. Så lad os nu stå sammen og gøre det, der virker.