Forening: Flere mister tænderne, mens regeringen skærer i tilskud

Af Freddie Sloth-Lisbjerg
Formand for Tandlægeforeningen

Den ministerielle arbejdsgruppe, der skal arbejde med at gentænke voksentandplejen i Danmark, tegner et rosenrødt billede af tandsundheden i Danmark.

Det fremgår af det dokument, som skal danne udgangspunkt for arbejdet.

Og ja, danskernes tandsundhed er over de sidste mange år forbedret, men der er fortsat et stort behandlingsbehov. Ikke mindst på grund af den alvorlige tandsygdom parodontitis, som omkring 40 procent af befolkningen lider af.

Risikoen stiger med alderen
Parodontitis er tandkødsbetændelse, der har spredt sig til de dybereliggende væv, og efter 40-års alderen er parodontitis den hyppigste årsag til tandtab.

Nye tal fra Sundhed.dk viser, at antallet af patienter, der behandles for parodontitis, er vokset med næsten 28 procent siden 2007, selvom der i den samme periode er kommet under 1 procent flere patienter i voksentandplejen.

I Danmark betaler vi efterhånden omkring 80 procent af tandlægeregningen selv.

Freddie Sloth-Lisbjerg
Formand for Tandlægeforeningen

Og de 28 procent omhandler kun patienter, som har været til tandlægen. Der går altså et ukendt antal danskere rundt med ubehandlet parodontitis. Det er en stærkt bekymrende udvikling.

Der er grund til at tro, at flere ældre rammes af parodontitis de kommende år. Danskerne lever længere, og risikoen for parodontitis stiger stærkt med alderen.

Over 60 procent af de danskere, der i 2016 var mellem 70 og 79 år, var i behandling for parodontitis, afslører tal fra Danske Regioner. Dertil kommer, at langt flere ældre i dag bevarer deres tænder og derfor har flere tænder, der kræver forebyggelse, behandling og kontrol.

Ifølge Sundhedsstyrelsen er andelen af 45-66-årige med 20 eller flere tænder således steget markant fra 1987 til 2005.

Patienten sidder med regningen
Hvis man fravælger behandling for parodontitis, kan det få store konsekvenser.

Tænderne risikerer at falde ud, og nyere forskning viser, at parodontitis kædes sammen med diabetes, iskæmisk hjertesygdom og leddegigt. Fakta, der gør det endnu mere presserende at forebygge og behandle sygdommen – både ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv og for at den enkelte kan bevare egne tænder.

Hvis man går regelmæssigt til tandlæge, kan tandlægen i langt de fleste tilfælde opdage parodontitis, sætte ind med behandling og instruere patienterne i god mundhygiejne, hvilket er essentielt for at få bugt med sygdommen.

Men tandlægen kan ikke fjerne det faktum, at det er patienten, der sidder tilbage med størstedelen af tandlægeregningen.

Det er ikke usædvanligt, at behandlinger for parodontitis koster 10.000 kroner henover et år, hvoraf patienten selv skal betale knap 8.000 kroner af regningen. Parodontitis er nemlig en kronisk tandsygdom, hvorfor det er nødvendigt med gentagne behandlinger og followups.

Behandlingsbehovet stiger
I Danmark betaler vi efterhånden omkring 80 procent af tandlægeregningen selv.

I en ny rapport af Det Internationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive) sammenlignes brugerbetalingen i syv lande.

Her fremgår det, at Danmark i sammenligning med de øvrige lande, herunder Sverige og Tyskland, bruger en relativ lille del af sine offentlige sundhedsudgifter på tandpleje (4,4 procent), mens der samtidig er et relativt højt niveau af brugerbetaling i tandplejen. Danmark overgås kun af Spanien i Vive-rapporten, hvad angår brugerbetaling.

Hvad siger danskerne? De har fået nok. Knap 73 procent mener, at Danmark bør bruge flere eller mange flere af sundhedsvæsenets samlede ressourcer til offentlige tilskud til tandbehandling. Det viser en Voxmeter-undersøgelse, som Tandlægeforeningen fik gennemført i 2017.

Alligevel har regeringen valgt at spare på tilskuddet til danskernes tandpleje. Man vil gentænke voksentandplejen og ønsker den samme tandsundhed for færre penge – trods et stigende antal ældre med et stort behandlingsbehov.

Det er ønsketænkning. Og patienterne betaler i sidste ende prisen for regeringens prioritering.