Forskere: Statsministerens udskamning af ikke-vaccinerede kan skade det langsigtede arbejde med folkesundheden

Klaus Lindgaard Høyer
Professor, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet
Sofie á Rogvi
Akademisk medarbejder, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet
På pressemødet mandag 8. november 2021 kom statsministeren med en klar opfordring til de danskere, som ikke er vaccinerede mod covid-19: Lad jer vaccinere. Hun sagde blandt andet, "at der er en lille gruppe, der ikke spiller efter de spilleregler man er nødt til at spille efter, når der er en pandemi."
Pressemødet bidrog til den splittelse, som coronapandemihåndteringen allerede har skabt i samfundet. Os, som er vaccinerede, over for dem, som ikke er.
Som folkesundhedsforskere er vi blandt dem, der er glade for de hurtigt udviklede vacciner, men også nogle af dem som mener, at det er vigtigt at forholde os til de måder, hvorpå pandemien har skabt splittelse i befolkningen, hvis folkesundhedsarbejdet skal have gunstige vilkår på lang sigt.
Udskamning skaber yderligere modvilje
Ikke alle er lige begejstrede for de folkesundhedsvidenskabelige budskaber. Derfor har vi det seneste år fulgt og talt med almindelige borgere; både dem, som er enige, og dem, som er uenige med håndteringen af coronapandemien. Det gør vi for at forstå, hvordan de nuværende indsatser former vores samfund og for at sikre, at vi bliver ved med at tænke på hinanden som tilhørende samme samfund og med samme værdighed, selvom vi er uenige.
Når statsministeren er så skarp i retorikken, åbner det op for, at vaccinerede borgere kan føle sig berettiget til at udskamme og kritisere uvaccinerede borgere i det offentlige rum.
Sofie á Rogvi og Klaus Lindgaard Høyer
Akademisk medarbejder, Institut for Folkesundhed, Københavns Universitet og professor, Institut for Folkesund, Københavns Universitet
Mange af de mennesker vi har talt med, der ikke sympatiserer med regeringens coronahåndtering, ønsker heller ikke at lade sig vaccinere imod covid-19. Dette kan have mange årsager: Manglende tillid til vaccinen, eksisterende sygdomme og/eller mistillid til myndighederne.
Den slags problemer løser man ikke ved at skælde ud. Tværtimod. Som påpeget af Michael Bang Petersen fra HOPE-projektet, så kan det skabe yderligere modvilje, når statsministeren udskammer den uvaccinerede del af befolkningen.
Vi må insistere på dialogen - også med antivaxxerne
Grundlæggende er udskamning og tvang brænde på et bål, som allerede brænder. Ved at udstille, udskamme og segregere uvaccinerede puster vi til opfattelsen i denne del af befolkningen af, at staten og politikerne misbruger deres magt.
De opfattede coronapasset som et forsøg på indirekte tvang, sidst det blev indført. Med genindførslen bekræftes modstanderne i deres opfattelse af, at samfundet er på vej i retning af mere kontrol og mindre frihed.
En del af vores informanter føler sig allerede uvelkomne i deres eget land, udskammet af myndigheder og politikere og nogen har negative oplevelser i deres omgangskreds med deres vaccinationsstatus og -holdning.
En del fortæller om at undgå at tale om covid-19-vaccination, fordi de er bange for at blive fordømt.
Når statsministeren er så skarp i retorikken, åbner det op for, at vaccinerede borgere kan føle sig berettiget til at udskamme og kritisere uvaccinerede borgere i det offentlige rum. Derfor må vi insistere på dialogen: Også med sølvpapirshattene, anti-vaxxere eller hvad folk nu ynder at kalde dem. Det er nødvendigt for at undgå en yderligere splittelse på baggrund af coronapandemien – og for at undgå en radikalisering af dem, som ikke er enige i den politiske håndtering og analyse af pandemien. At de bevæger sig længere væk og ikke længere ser sig selv som en del af samfundet.
Endelig er det værd at overveje, om selv modstandere af vaccinen kan have fat i noget: Måske er deres insisteren på frihed til at bestemme over deres egen krop knyttet til en friheds- og borgerrettighedstankegang, som alle vil få glæde af på længere sigt.
Omtalte personer
Indsigt
Carsten Nørgaard59 årI dag
Teknologidirektør, Cyberdivisionen, Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
Christina Engel Høi-Hansen53 årI dag
Ordførende professor, Københavns Universitet, og overlæge, Afdeling for Børn og Unge, Rigshospitalet
Jesper Østergaard Hjortdal65 årI dag
Klinisk professor, overlæge, Institut for Klinisk Medicin & Øjensydomme, Aarhus Universitet og Universitetshospital

Louise Brown spørger Sophie LøhdeHvorfor er reglerne ikke ændret, så onlineplatforme kan levere håndkøbsmedicin?
Udvalget spørger Sophie LøhdeHvad har regeringen gjort for børn og unge med svær overvægt?
Karin Liltorp spørger Sophie LøhdeHvornår bliver retningslinjerne for udtrapning af antidepressiv medicin revideret?
- Kommuner og regioner vil presse mål for børns trivsel ind i regeringsgrundlag
- De sloges om sundhedsvæsenet i forhandlinger og på Linkedin. Nu gør Wolf og Vendelbo regnskabet op
- Fjerde kandidat melder sig: Se hvem, der vil være Lægeforeningens formand
- S-formænd: Sundhedsrådene kan blive et nyt værn mod mistrivsel blandt børn og unge
- Formand: Medicinrådet har et princip om alvorlighed. Men det bruges ikke for alvor



















