Frikommuneforsøg har haft startproblemer, men minister er optimist

Tredje runde med frikommuner

Regeringen og KL blev i kommuneøkonomiaftalen for 2016 enige om at igangsætte et nyt frikommuneforsøg i perioden 2016-2020. Målet med frikommuneforsøget er at tilvejebringe ny viden og praktiske erfaringer, der kan bidrage til effektiviseringer, forenklinger og bedre styring i kommunerne.

Første runde med frikommuner løb fra 2012 til 2015 og anden runde løber fra 2016 til 2020, mens ansøgnignsfrist for tredje runde er 1. april 2019.

Aktuelt er der 38 kommuner landet over, der arbejder med frikommuneforsøg.

Vive har netop offentliggjort et statusnotat for de 79 forsøg, der blev godkendt med anden runde frikommuneforsøg. Disse forsøg er organiseret i syv kommunenetværk.

Læs hele notatet.

Om de forskellige forsøg skriver Vive blandt andet:

Forsøg med 'én plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren'

Forsøgene i netværket har kun været iværksat i en begrænset periode, og dataindsamlingen fra de forskellige kommuner er på nuværende tidspunkt tilsvarende begrænset. Det er derfor på et meget spinkelt grundlag, at man på nuværende tidspunkt kan belyse erfaringerne med frikommuneforsøgene.

Frikommunerne vurderer, at forsøget samlet set betyder, at kommunerne har mulighed for at tilbyde borgere i komplekse livssituationer én integreret plan, hvor mål, indsatser og opfølgning sker i tæt samarbejde med borgeren selv og tager udgangspunkt i borgerens ressourcer og samlede livssituation.

Rent administrativt kræver det nye forsøg også store tilpasninger. Der skal bl.a. udvikles en ny model for styringen af kommunernes økonomi, og der skal udvikles IT-systemer på tværs af sektorområderne, som muliggør registreringen af én fælles handleplan.

Forsøg med sammenhængende indsats på tværs af sektorområder

Det er for tidligt at se i forsøget omkring tilkøbsydelser til ældre, hvordan salget af tilkøbsydelser vil udvikle sig i forsøgsperioden. Den primære indsats i kommunerne indtil nu har været i forhold til tilrettelæggelsen af forsøget.

Dette har været forholdsvis tidskrævende og omkostningsfuldt for kommunerne, da det har indebåret udarbejdelsen en lang række nye procedurer på området.  

I forsøget omkring ændrede plejehjemstilsyn er der endnu ikke nogen erfaringer med, hvad ændringen af tilsynene kommer til at betyde i forhold til forberedelse før tilsyn samt opfølgning og læring efter tilsynene. 

Forsøget omkring klippekortsordningen er afsluttet pr. 31.12. 2018. Aarhus og Esbjerg Kommuner vil lave en mindre evaluering i starten af 2019, som vil belyse, om der med fritagelsen for dokumentationskravet er frigivet tid til at tage sig af andre opgaver.

Forsøget omkring søvnforbedrende velfærdsteknologier er igangsat i slutningen af 2018, og der er endnu ikke nogen konkrete erfaringer på baggrund af forsøget.

Forsøg med akutteams inden for somatikken

De præsenterede erfaringer er foreløbige, da forsøget kun har været i drift i nogle måneder og endnu ikke er fuldt implementeret. 

Forsøg med 'Børn som vores vigtigste ressource'

Erfaringerne med forsøgene er yderst foreløbige, da forsøgene i de fleste tilfælde kun har været i drift i nogle få måneder og endnu ikke er fuldt implementerede.

Forsøg med styring på det specialiserede socialområde

Forsøget med teknologiske hjælpemidler på voksenområdet er godt i gang i flere kommuner inden for netværket, men der er dog fortsat er en række kommuner, hvor forsøget ikke er kommet så langt i implementeringen.

Forsøget om tilkøbsydelser har været et ønske i kommunerne i mange år, men de foreløbige erfaringer viser dog, at der indtil videre har været en begrænset aktivitet. Der har været et begrænset salg af tilkøbsydelser. Det er primært ekstra rengøring, som er blevet solgt.

I forsøget om optagelse på botilbud (§ 129) er der en stor variation i aktiviteterne i de deltagende kommuner.

De resterende forsøg er endnu ikke implementeret fuldt ud. Dette skyldes først og fremmest, at der er pågået en længere afklaringsproces i forhold til det juridiske grundlag for de konkrete forsøgstil ladelser, og det har forsinket implementeringen af forsøgene. Denne afklaringsproces mellem fri-kommunerne og de involverede ministerier er i nogle tilfælde endnu ikke afsluttet

Forsøg med billigere boliger

Flere forsøg omfatter udslusningsboliger. Det var forventningen, at forsøgsmuligheden ville kunne bidrage til at nedbringe ventetiden på en bolig, som følge af at flere boliger ville kunne udnyttes, når der blev givet et tilskud til borgeren.

Imidlertid har flere af kommunerne fået udpeget udsatte områder, ghettoer og hårde ghettoer, hvor der som led i regeringens indsats mod parallelsamfund indføres restriktioner i forhold til den boligsociale anvisning pr. 1. december 2018. Dermed bliver der mindre sandsynlighed for, at forsøg kan føre til kortere ventetid for socialt udsatte.

Forsøg med 'en mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats'

Samlet set er status, at alle 20 forsøg inden for netværket formelt er igangsat, og at forsøgene overordnet følger de retningslinjer, der blev angivet i forsøgsbeskrivelserne.

Nogle af forsøgene er kommet godt i gang og har på nuværende tidspunkt involveret mange brugere/borgere, borgere, mens andre endnu er i opstartsfasen og kun har haft en beskeden aktivitet. Der har været en række mindre implementeringsproblemer.