Sekretariatschef: 'Idrætten' er meget mere end foreninger. Alt for ofte overses aftenskoler i sundhedsindsatserne

Et overset potentiale for sundhed

Det er ærgerligt, for hos aftenskolerne ligger et stort potentiale for at løfte nogle af de mest sårbare grupper ind i en mere aktiv hverdag i fællesskab med andre.

Ifølge Syddansk Universitets undersøgelse Danmark i Bevægelse er der på aftenskolernes bevægelseshold en større andel af personer med kronisk eller psykisk sygdom og funktionsnedsættelser end i idrætsforeninger eller hos kommercielle udbydere.

For eksempel udgør personer med fysisk funktionsnedsættelse ti procent af deltagerne på aftenskolers bevægelseshold mod fem procent af deltagerne i foreninger. 

Potentialet for sundhedshold er stort i en aldrende befolkning, men uden ny finansiering sker det på bekostning af de almindelige aftenskolehold.

Jonna Toft
Sekretariatschef, Fritid & Samfund

Det samme gælder indvandrere og efterkommere: Andelen er større i aftenskoler end i foreninger og hos kommercielle udbydere. For eksempel udgør ikke-vestlige indvandrere syv procent af deltagerne på aftenskolers bevægelseshold, men kun to procent i foreninger.

Hvad er forklaringen? Ofte fortæller deltagerne, at de værdsætter fællesskabet. Underviserens faglighed spiller formentlig også en rolle.

Nogle aftenskoler er i fuld gang med at udbygge samarbejdet, for eksempel samarbejder FOF København og Nordsjælland og Frederiksberg Sundhedscenter om cirka 40 hold med 350-400 borgere.

De steder, hvor samarbejdet lykkes, har kommunen typisk en brobygger og en klar politik om samarbejde med civilsamfundet.

Men andre steder oplever aftenskolerne, at de løber panden mod en mur. Det er svært for dem at få en varig kontakt med sundhedscentrene.

Fru Madsen står uden for

Der er (mindst) to udfordringer for samarbejde mellem aftenskoler og sundhedscentre: Kommunernes smalle fokus på idrætsforeninger og økonomien bag samarbejdet.

Aftenskolerne overses ofte, når sundhedsforvaltninger leder efter samarbejdspartnere, som kan tilbyde idræt og træning. Men 'idrætten' er meget mere end foreninger. Hos aftenskolerne er bevægelseshold den største kategori, og de kommercielle centre er også gode til at aktivere motionsuvante grupper.

Idrætsforeningerne kan meget – men fru Madsen med diabetes melder sig ikke nødvendigvis til seniorgymnastik i hallen, hvis hun ikke kender miljøet i forvejen. 

Måske skulle vi investere i, at aftenskolerne gør mere af det, de allerede er gode til – at skabe fysisk aktivitet og fællesskab hos dem, der bevæger sig mindst.

Jonna Toft
Sekretariatschef, Fritid & Samfund

Finansieringen af sundhedshold er en anden udfordring. Holdene får ofte tilskud fra folkeoplysningsmidlerne i kommunen. Det gælder også de 40 hold, som FOF København og Nordsjælland og Frederiksberg Sundhedscenter samarbejder om.

Men folkeoplysningsmidlerne er beregnet til 'folkeoplysende aktiviteter' bredt – alt fra yoga til trædrejning, syning eller undervisning i spansk.

Hvis sundhedshold optager en stor del af midlerne, kan kommunen ikke længere give det tilskud, kommunalbestyrelsen havde lovet, til de øvrige hold. I 2023 var det tilfældet i 18 procent af kommunerne, ofte der, hvor aftenskoleaktiviteten er høj.

Potentialet for sundhedshold er stort i en aldrende befolkning, men uden ny finansiering sker det på bekostning af de almindelige aftenskolehold. Så bliver det dyrere for Else at gå til engelsk og for Hans at gå til madlavning.

Nogle steder lykkes det aftenskoler at få finansiering med fra sundhedsområdet i kommunen. Men det er ikke det gængse billede, og dét er uholdbart.

Hvis vi som samfund vil bakke op om, at aftenskolerne skaber mere bevægelse hos sårbare grupper, må vi bryde barriererne ned og skabe et økonomisk incitament.

En løsning kan være at give aftenskolerne mere fleksible vilkår og et særligt tilskud til sundheds- og forebyggende hold via den ny folkesundhedslov, så de ikke belaster den folkeoplysende ramme.

God forebyggelse sparer penge og giver flere gode leveår. Måske skulle vi investere i, at aftenskolerne gør mere af det, de allerede er gode til – at skabe fysisk aktivitet og fællesskab hos dem, der bevæger sig mindst.