FSD: Flyt behandlingen af svær psykisk sygdom og misbrug til regionerne

DEBAT: Lad regionerne behandle borgere med komplicerede dobbeltdiagnoser og fasthold resten af rusmiddelbehandlingen i borgerens lokalmiljø hos kommunerne, skriver FSD's formand.

Af Helle Linnet
Formand, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD), og direktør, Vordingborg Kommune

Debatten om placeringen af behandlingsansvaret for de dobbeltdiagnosticerede borgere er igen aktuel. Skal opgaven ligge i kommunerne? Eller skal den ligge i regionerne? Spørgsmålet er meget let at besvare: Opgaven skal ligge dér, hvor det giver mening for borgeren.

Mennesker, der er ramt af både meget svær psykisk sygdom og misbrug – og ikke mindst deres pårørende – er ikke tjent med, at den nuværende arbejdsdeling mellem kommunerne og regionerne ikke fungerer optimalt.

Risikoen for at falde mellem de berømte to stole er ganske enkelt for stor, og konsekvenserne er massive for både den enkelte borger, for omgivelserne og for samfundsøkonomien.

Gruppen af mennesker med dobbeltdiagnoser er lille i forhold til den store indsats, der bliver gjort for borgere med lettere psykiske lidelser eller borgere, der alene har en afhængighed af stoffer og/eller alkohol.

Én opgave i regionerne
FSD har derfor to anbefalinger til den fremtidige placering af opgaven:

Behandlingsansvaret for dobbeltdiagnosticerede borgere med svære psykiatriske lidelser og et parallelt misbrug skal endegyldigt flyttes til regionerne. Her findes den tilstrækkelige psykiatriske ekspertise og kapacitet. For disse mennesker er den psykiatriske behandling helt afgørende. Derfor må nærhedsprincippet og det vigtige helhedsfokus, som kommunerne repræsenterer, vige i indsatsen over for denne afgrænsede, men vigtige målgruppe.

Resten af rusmiddelbehandlingen skal fastholdes i kommunerne, fordi det er her i lokalmiljøet, at borgeren kan få hjælp til alle sine udfordringer.

Meget er sket, siden kommunerne i 2007 overtog rusmiddelopgaverne fra de tidligere amter i forbindelse med kommunalreformen. Først og fremmest er den offentlige rusmiddelindsats rykket helt tæt på borgerne. Det har skabt en unik mulighed for at opbygge en sammenhængende og helhedsorienteret indsats.

Borgerens rusmiddelproblem håndteres ikke isoleret, men i et tæt samspil med de andre kommunale aktører, blandt andet jobcenter, familieindsats, støtte-kontaktpersoner og sundhedsplejersker, som ofte er på banen parallelt med rusmiddelbehandlingen. Behovet for helhed og sammenhæng er ikke blevet mindre siden 2007. Tværtimod.

Når vi eksempelvis ser på den koordinerende ungeindsats, oplever vi mange, som har udfordringer med stoffer. Skal vi hjælpe disse unge i gang med og i at fastholde en uddannelse eller et arbejde, er det vigtigt, at rusmiddelbehandlingen sker i tæt samarbejde mellem for eksempel jobcentret, FGU, UU-vejledere eller de lokale ungdomsuddannelser.

Her har det samme organisatoriske tilhørsforhold og ikke mindst den samme geografiske placering stor betydning for, at vi kan tilbyde de unge et godt, sammenhængende og virksomt behandlingsforløb.

Nærhed giver bedre forebyggelse
Placeringen af rusmiddelindsatsen i kommunerne har betydet, at alle borgere i Danmark i dag kan få hjælp i lokalområdet uden at skulle ud på en længere rejse.

Vi ved, at geografien betyder meget, når man søger hjælp. Det er i forvejen svært for mange at søge hjælp til at komme ud af et stof- eller alkoholmisbrug.

Vi kan også se, at nærhedsprincippet betyder, at vi får en helt særlig rolle i forebyggelsesarbejdet. Vi er tæt på folkeskolen, og det er blandt andet her, at vi skal fokusere, når vi skal undgå, at flere vælger stoffer til.

Nærheden spiller en central rolle i det vigtige, kommunale forebyggelsesarbejde. Det er ofte tæt spundet ind i SSP, folkeskolerne, ungdomsuddannelsesstederne eller klubmiljøet, der alle er helt afgørende for den bredt forankrede forebyggelse, som når ud de rigtige steder og med de rigtige budskaber.

Det samme er tilfældet i arbejdet med tidlig opsporing af familier, hvor der er alkoholproblemer. Her er et tæt samarbejde med daginstitutioner, skoler og kommunernes børn- og familieindsatser nødvendigt, hvis problemerne skal opdages og stoppes, inden der sker store skader i familien.

Kommunerne har gennem årene arbejdet målrettet på at udbygge rusmiddeltilbuddene og har i et højt specialiseret tilbud inden for rådgivning, behandling og ikke mindst forebyggelse af stof- og alkoholrelaterede problematikker.

En højt prioriteret dokumentationsindsats er en del af denne udbygning. Blandt andet indfører og arbejder en række kommuner nu med det evidensbaserede dialog- og evalueringsredskab, Feedback Informed Treatment (FIT), som er særligt udviklet til professionelle behandlere til brug i blandt andet rusmiddelbehandlingsforløb.

Giv nu kommunerne arbejdsro
I kommunerne arbejder vi konstant på at højne fagligheden i rusmiddelindsatsen.

Ud over at vi løbende har fokus på compliance, effektivitet og borgertilfredshed, arbejder vi også på at udvikle en specialistuddannelse i alkoholbehandling. Uddannelsen vil løfte kvaliteten i behandlingen til et endnu højere niveau og vil være den første af sin art på området.

Der er derfor ingen logik i at flytte den kommunale rusmiddelindsats til regionerne, undtagen når vi taler om behandling af borgere med svære psykiatriske diagnoser. Her taler vi om længerevarende indlæggelser, for hvem det giver god mening, så vi undgår, at de falder mellem to stole.

FSD ser frem til, at den efterhånden langvarige debat om, hvor opgaven med rusmiddelbehandling skal placeres, finder sin afslutning. Så kan de enkelte rusmiddelcentre uforstyrret arbejde videre med dét, som de er rigtig gode til: at forebygge og behandle misbrug.

Forrige artikel Kronik: Vi har et alkoholproblem, som råber på en aldersgrænse på 18 år Kronik: Vi har et alkoholproblem, som råber på en aldersgrænse på 18 år Næste artikel Topaktører: Opgør med budgetloven kan give flere milliarder til velfærd Topaktører: Opgør med budgetloven kan give flere milliarder til velfærd