Fysioterapeuter: Vi opererer for meget og træner for lidt

Af Tina Lambrecht
Formand, Danske Fysioterapeuter

Der sker væsentlige fremskridt inden for forebyggelse, men samlet set går det for langsomt. Det har store konsekvenser i en tid, hvor inaktivitet og ændrede madvaner presser folkesundheden.

Det viser sig tydeligt på vægten. 51 procent af danskerne er ifølge Sundhedsprofil 2017 overvægtige. Det er fire procentpoint flere end i 2013. Det er ikke overraskende, når man ser på en samfundsudvikling, hvor vi sidder mere stille på arbejdet, sidder mere stille på vej derhen og sidder mere stille, når vi kommer hjem.

Det understreger også, at forebyggelse ikke bare er nice to have. Hvis vi ikke bliver markant bedre til at forebygge ved at hjælpe folk med at bevæge sig, så bliver det rigtig dyrt.

Forebyggelse virker
Den gode nyhed er, at det kan lade sig gøre. Et eksempel er Glad-projektet, hvor man erstatter dyre operationer af knæartrose med langt billigere træning.

Alligevel er det stadig gratis at blive opereret, mens man i de fleste kommuner stadig skal betale for Glad-træning. Det virker oldnordisk, når vi har videnskabelig sikkerhed for, at det er både billigere og bedre for patienterne at gennemføre struktureret træning hos en fysioterapeut.

Man kunne passende starte med at gøre al træning, der går i stedet for operationer, gratis. Det er ikke en elegant løsning, men det er en passende nødløsning.

Tina Lambrecht
Formand, Danske Fysioterapeuter

Man kunne passende starte med at gøre al træning, der går i stedet for operationer, gratis. Det er ikke en elegant løsning, men det er en passende nødløsning, mens vi ser på, hvordan vi sikrer, at vores sundhedssystem kommer tidligere på banen, så vi har et reelt tilbud, længe før man nærmer sig en operation.

Sygdomme koster kassen
Hvis vi zoomer lidt ud, så er knæartrose bare et eksempel på de enorme omkostninger, der er ved manglende forebyggelse på muskel- og ledområdet.

Hver anden dansker oplever dagligt smerter i ryggen, nakken, skuldrene, hoften eller knæene. Og hver syvende har haft disse gener igennem længere tid. Smerterne skyldes ofte sygdomme i muskler og led, som for eksempel artrose (slidgigt) og diskusprolaps.

Disse sygdomme har store omkostninger. De går ud over fysiske udfoldelsesmuligheder, de øger risikoen for livsstilssygdomme som diabetes og hjertekarsygdomme og de er nært forbundne med psykiske sygdomme som depression. Man dør altså ikke af muskel- og ledsygdomme, men af de sygdomme, der følger med den inaktive livsstil, mange får, når bevægelse gør ondt.

Samtidig koster sygdomme i muskler og led samfundet omkring 20 milliarder kroner om året – svarende til 15 procent af de samlede udgifter til sygdom i Danmark. Udgifter, der blandt andet går til behandling, offentlig forsørgelse og tabt produktion som følge af sygefravær. I takt med at befolkningen bliver ældre, vil de omkostninger endda efter al sandsynlighed stige.

Set i det lys er det tankevækkende, at vi satser så lidt på at bruge primærsektoren til at hjælpe den enkelte med en adfærdsændring. Hvorfor tilbyder vi alt muligt andet end træning på recept – når vi nu ved, at træning er den rette medicin for rigtig mange af de lidelser, som stadig flere danskere kæmper med?

Kræver modige politikere
Jeg ved godt, at der er flere grunde til, at det politisk er svært at handle. For det første er livsstil et følsomt emne for de fleste af os – og dermed også for vores politikere. For det andet viser effekterne af forebyggelse sig ofte først år efter investeringen. Men selv om det er svært, er der ingen vej udenom forebyggelse. For alternativet er stigende sundhedsudgifter og dårligere liv.

Jeg tror, at danskerne er klar til et sundhedssystem, der satser på at holde folk raske – i stedet for at vente til de er blevet alvorligt syge.

Det vil kræve politikere, der tør gå foran. Som tør tage den hastigt voksende evidens for træning og fysisk aktivitet og sætte handling bag forskningsresultaterne.