Bliv abonnent
Annonce

Goll: Sundhedsaktørers magtkamp bremser udvikling

22. august 2011 kl. 22.44

Alt samarbejde og nytænkning bliver mistænkeliggjort. Det fyger med beskyldninger.

Peter Goll
Kommunikationsrådgiver

Af Peter Goll,
ledende partner Geelmuyden.Kiese

Sundhedsområdet er high politics - det afgør valgkampe, skæbner og karrierer hos enkeltpersoner og handler i bogstaveligste forstand om liv eller død for mange borgere. Der er stærke aktører på sundhedsområdet, som gensidigt prøver at præge udviklingen - og alle forholder sig kritisk til hinanden. Politikerne skal prøve at styre efter samfundets samlede hensyn, industrien skal tjene penge og levere den forskning og de produkter, vi alle er helt afhængige af for at sikre den bedst mulige behandling.

Faggrupperne med læger og embedsmænd i spidsen skal være garanter for en høj faglighed og fokus på patienterne. Og det hele bliver kritisk overvåget af medierne. Alle vogter på hinanden, og det giver en permanent følelse af at være på vagt og angst for fejl på hele sundhedsområdet. Hvis vi kan skabe plads til mere samarbejde i stedet, vil meget være vundet - måske det er på tide at sætte parternes samarbejde mere i system.

"Det fyger med beskyldninger"
Politikerne har stort fokus på at spare på udgifter til medicin - det fører til kritik for tab af kvalitet i behandlingen og af manglende forskning. Lægerne vil have deres faglighed som omdrejningspunkt for behandling og prioritering af forskning - nogle i samarbejde med industrien, andre vil have fuld uafhængighed. Det leder til en kritik af, at lægerne enten vil sætte sig uden for vigtige beslutninger eller modsat for, at de er i lommen på kommercielle interesser. Industrien vil tjene penge - men de ved godt, at de langsigtet kun gør det, hvis de leverer reel værdi til samfundet og opfører sig ordentligt. Alligevel får selskaberne kritik for, at de ikke tager ansvar nok på sundhedsområdet.

Annonce
Annonce

Indsigt

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026