Hersom om radikal sundhedspolitik: Mere forebyggelse og løft af psykiatrien, tak

INTERVIEW: Folketingskandidat og tidligere sundhedsordfører Camilla Hersom (R) giver sit bud på radikal sundhedspolitik efter et eventuelt regeringsskifte. 

Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Signe Løntoft

Fem år som formand for Forbrugerrådet og tre år som formand for Danske Patienter har givet Camilla Hersom (R) en tårnhøj troværdighed som stemmen, der taler menneskets sag over for systemet. 

Lige nu er hun imidlertid mest politiker. Efter en periode uden for politik er Hersom endnu engang på valg som folketingskandidat for Radikale Venstre på Fyn. I januar tog hun derfor orlov fra sin formandspost hos Danske Patienter for at kunne stå mere frit i en valgkamp, hvor debatten om en sundhedsreform stod til at spille en væsentlig rolle.

Det gør det nærliggende at høre, hvordan den tidligere sundhedsordfører mener, radikal sundhedspolitik vil se ud i en eventuelt socialdemokratisk ledet regering. Begge partier har fremlagt sundhedsudspil – men hvad er de enige om, og hvor kan en ny valgperiodes kampe komme til at stå?

Psykiatrien skal finansieres
Camilla Hersom fremhæver to ting, når man spørger, hvad hun gerne vil samarbejde med Socialdemokratiet om: psykiatri og forebyggelse.

Det nytter ikke noget at have et sundhedsvæsen, der kan tilbyde en god behandling, hvis en række patienter ikke har overskud til at tage imod den behandling – for eksempel at tage deres medicin og møde op til aftaler.

Camilla Hersom (R)

"Jeg håber, vi kan satse meget mere på psykiatrien. Så vil Venstre sikkert sige, at det også er deres politik, men det er bare ikke det, vi har set i de år, de har haft magten," siger hun og peger på, at det var S-R-SF-regeringen, der i 2014 kom med den første store psykiatrihandlingsplan.

Hvad vil I konkret gøre anderledes end den nuværende regering i forhold til psykiatrien?

Tolkegebyret kommer til at betyde fejlbehandling og dødsfald, hvis det ikke allerede har gjort det. Ulighed i sundhed handler for os om alle, der opholder sig i Danmark, uanset deres status.

Camilla Hersom (R)

"Vi vil sikre den langsigtede finansiering i stedet for at hoppe fra tue til tue. Og så vil vi sikre, at vi får tilstrækkeligt med personale, hvad enten det drejer sig om psykologer eller psykiatere. For eksempel skal vi have flere forskningsstillinger i psykiatrien, så det bliver mere attraktivt at vælge psykiatri som speciale. Og så skal forebyggelse spille en meget større rolle."

Hvordan vil I forebygge psykiatriske sygdomme?

"Den voldsomme vækst i psykiatrien sker jo inden for de ikke-psykotiske lidelser – angst, depression, spiseforstyrrelser og så videre. Så der må være noget, vi kan tage i opløbet, selvom vi ikke har opskriften på det. Vi har for eksempel et lille forslag om, at vi opruster skolepsykologerne. Og så skal vi forske i, hvordan vi kan styrke vores børn og unges mentale sundhed. Der er nogle ting i vores nuværende samfundsmodel, de reagerer på, og det skal vi tage meget alvorligt. Men det går ind over mange politikområder."

Afgifter er kompliceret
Forebyggelse har traditionelt været et felt, hvor Radikale Venstre er gået forrest. I partiets præsentation af sin sundhedspolitik er det imidlertid småt med konkrete forebyggelsesforslag, ud over ønsket om at hæve prisen på en pakke cigaretter til 70 kroner og arbejde for neutrale cigaretpakker og tobak under disken. Alt sammen idéer, som ligger tæt op af politikken hos en række andre partier.

Camilla Hersom fastholder alligevel, at forebyggelse fortsat er en markant del af partiets sundhedspolitik:

"Vi vil også gerne have mere idræt i skolerne. Vi har set med Svendborg-projektet, at mere idræt i skolen kan betyde en stor forskel for børns sundhed. Sådan noget vil vi gerne have udrullet over hele landet."

Vil I opprioritere kontrol af cigaretsalg til børn?

"Vi mener, det skal have langt større konsekvenser, når man bryder loven. Man kunne for eksempel sørge for, at butikker kunne miste muligheden for at sælge tobak, hvis de sælger til mindreårige."

Under Thorning-regeringen var I med til at afskaffe sodavandsafgiften, fjerne fedtafgiften og droppe en forhøjelse af sukkerafgiften. Er I holdt op med at tro på afgifter i forbindelse med forebyggelse?

"Det er kompliceret med afgifter. For eksempel ramte fedtafgiften nogle særlige fødevarer, men hvad vælger man så i stedet, hvis de bliver meget dyrere? Vælger man noget sundere? Det er svært at styre. I dag er der jo også klimahensyn, hvis man skal forsøge at påvirke kødforbrug via afgifter. Men jeg kan ikke sige, hvor vi står i forhold til at bruge afgifter som instrument, for det er simpelthen længe siden, vi har haft den drøftelse i partiet, fordi det slet ikke har været oppe at vende politisk i løbet af de seneste år. Og det er egentlig også ganske sigende, at det slet ikke har det."

Læs også

De allersvageste
Socialdemokratiet kom i oktober med sit sundhedsudspil "Tid til omsorg". I slutningen af december var det så Radikale, der med udspillet "Tryg og sammenhængende sundhed" satte en streg under, at radikal sundhedspolitik også handler om sammenhæng for udsatte grupper – et område, som Camilla Hersom også regner med at kunne samarbejde med Socialdemokratiet om:

"Vi har en ulighed i sundhed, som bliver forstærket i mødet med sundhedsvæsenet. Det er bemærkelsesværdigt, fordi vi faktisk på mange andre områder er et samfund med meget lille ulighed."

Hvad ser I som opskriften på mere lighed?

"Vi skal være mere opmærksomme på sammenhængen mellem sociale forhold og sundhedsforhold. Det nytter ikke noget at have et sundhedsvæsen, der kan tilbyde en god behandling, hvis en række patienter ikke har overskud til at tage imod den behandling – for eksempel at tage deres medicin og møde op til aftaler." 

Regeringen ønsker også at skabe mere sammenhæng – det er et af målene med sundhedsreformen.

"Alle er enige om, at der skal være mere sammenhæng. Men mit liv i politik viser mig, at partierne til venstre er bedre til at bekymre sig om de allersvageste. Og jeg synes ikke, der har været markante tiltag til at mindske uligheden i sundhed i den nuværende regeringsperiode."

Firkantede patientrettigheder
Hvad med sådan noget som patientrettigheder? Det er et af regeringens og Dansk Folkepartis svar på uligheden.

"Vi går ind for patientrettigheder, men de skal være velovervejede, og de kan ikke bruges til den overordnede styring. For det bliver hurtigt for firkantet. Det bliver på de udvalgte områder, hvor det kan lade sig gøre at formulere en rettighed – og ofte er det de stærke patienter, der får mest ud af dem."

Hvad tænker I om den nye patientrettighed, der giver ret til to dages barselsophold til kvinder, der har født? 

"Som udgangspunkt lyder det jo sympatisk, at man skal have mulighed for at ligge to dage efter en fødsel, men jeg synes måske ikke, at det skal være en rettighed."

Hvorfor ikke?

"Min tilgang er, at vi skal lade dem, som arbejder ude på afdelingerne, prioritere. For måske er der nogle, der har brug for at ligge mere end to dage, og andre, der sagtens kan komme hjem efter et døgn. Men det bliver næppe et kardinalpunkt for os at få det afskaffet."

Et historisk knæfald
Selvom Camilla Hersom ikke ser uoverkommelige modsætninger mellem socialdemokratisk og radikal sundhedsudspil, betyder det ikke, at hun er enig i alt, hvad Socialdemokratiet spiller ud med:

"De har nogle konkrete forslag, som ikke er radikal favoritkost. Det gælder nærhospitaler og tvangsophold i almen praksis for læger. Men jeg betragter mest deres udspil som et valgoplæg og ikke som deres endelige politik."

Hvorfor er I imod forslaget om tjenestepligt i almen praksis?

"Vi tror ikke på tvang som instrument. Det er os dybt fremmed. Jeg tror, at det forslag, hvis det blev til noget, ville give bagslag. Men vi vil gerne tale med Socialdemokratiet om andre måder at gøre det mere attraktivt for yngre læger at komme ud og få et ophold i almen praksis som en del af deres uddannelse."

Er der andre områder, hvor I er meget uenige med Socialdemokratiet?

"Ja. Det er i mine øjne et historisk knæfald, at de støtter tolkegebyret i sundhedsvæsenet. Det var noget, vi sammen afskaffede, da vi var i regering sidste gang. Nu er det blevet genindført med Socialdemokratiets aktive støtte med håbløse udtalelser om, at man vægter integration højere end sundhed. Tolkegebyret kommer til at betyde fejlbehandling og dødsfald, hvis det ikke allerede har gjort det. Ulighed i sundhed handler for os om alle, der opholder sig i Danmark, uanset deres status."

Fire led og tre niveauer af bestyrelser
Debatten for eller imod sundhedsreformen er også i høj grad en debat for eller imod regionerne. Her meldte en samlet rød blok tidligt ud, at de ønsker at bevare regionerne. 

Camilla Hersom er meget kritisk over for blå bloks strukturændringer:

"Alle partier anerkender, at vi har behov for mere sammenhæng og for at flytte nogle behandlinger ud. Så lad os få lavet et grundigt analysearbejde frem for at fare til en eller anden konklusion med fire led og tre niveauer af bestyrelser, som er det, regeringen og DF har lagt op til."

Betyder det, at der slet ingen strukturændringer skal være, hvis det står til jer? I jeres seneste sundhedsudspil foreslår I en form for opgradering af koordinationsudvalgene, der til forveksling ligner regeringens sundhedsfællesskaber?

"Vi foreslår, at man kigger på de koordinationsudvalg, som fungerer godt, og finder ud af, hvilke barrierer der er for, at de kan komme til at fungere endnu bedre – og udbrede det til hele landet."

Hvilke barrierer forestiller du dig, at det drejer sig om?

"Jeg er overbevist om, at man skal kigge på det økonomiske samarbejde, på barrierer for datadeling og måske på noget overenskomstmæssigt, så man kan være ansat i en region og en kommune på samme tid. Og det er alt sammen noget, man sagtens kan arbejde med, uden at man nedlægger regionsrådene og dermed dropper den demokratiske kontrol med det her store velfærdsområde."

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Camilla Hersom

Vicedirektør, Danske Regioner, bestyrelsesleder, Kvinfo
m.phil. i European Studies (Cambridge Uni. 1997), cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1999)

0:000:00