Hjernesagen: Husk hjerneskaderehabi­litering, når Danmark skal i gang igen

Af Lise Beha Erichsen og Birgitte Hysse Forchhammer
Landsformand og direktør, Hjernesagen

Danmark er stille og roligt ved at åbne igen. Og hvem glæder sig ikke til at kunne færdes frit, nyde en kop kaffe på en café, møde familie og venner eller få klippet de tjavsede lokker.

Men der er grupper af mennesker, for hvem åbningen er helt anderledes alvorlig og har afgørende betydning for deres mulighed for at genvinde funktion og livskvalitet.

For mange senhjerneskadede voksne har nedlukning af hjerneskaderehabilitering på grund af covid-19 nemlig betydet, at de ikke har kunnet deltage i vigtig hjerneskaderehabilitering.

Godt 20.000 voksne får hvert år en hjerneskade, langt de fleste som følge af blødning eller blodprop i hjernen eller hovedtraumer.

Som følge heraf oplever over halvdelen vedvarende lammelser, nedsat evne til at huske, løse opgave eller kommunikere med andre mennesker. Mange har i kortere eller længere tid behov for hjerneskaderehabilitering.

Kommuner og andre udbydere af rehabilitering bør derfor sætte sig sammen og dele deres erfaringer, så genoptræningen hurtigt og sikkert når ud til alle dem, der har behov.

Lise Beha Erichsen og Birgitte Hysse Forchhammer
Landsformand og direktør, Hjernesagen

Og fagkundskaben er meget klar i mælet: Hjerneskaderehabilitering skal starte tidligt og tilbydes dagligt. Det er også et lovkrav, at alle, der udskrives fra sygehuset med behov for hjerneskaderehabilitering, modtager en genoptræningsplan – og starter træningen i løbet af den første uge efter udskrivning.

Ret op på det forsømte
Covid-19 har forståeligt gjort det vanskeligt at tilbyde genoptræning og rehabilitering på samme niveau som før. Derfor skal der i den kommende tid gøres en ekstra indsats for at rette op på det forsømte.

I Hjernesagen har vi kendskab til en række borgere, der ikke har modtaget genoptræning i længere tid. Der er både tale om mennesker, der har oplevet, at deres ambulante fysiske træning, kommunikations- eller hukommelsestræning er sat på pause, og mennesker, der er indlagt på institutioner, hvor træningen ligeledes er droslet ned eller helt stoppet.

Hjernesagen har i de senere uger været i god dialog med både Sundhedsstyrelsen og Kommunernes Landsforening. Vi så da også med tilfredshed, at Sundhedsstyrelsen allerede for flere uger siden meldte ud, at hjerneskaderehabilitering skal betragtes som en "kritisk funktion".

Det vil i praksis sige, at der skal foretages en individuel vurdering, før genoptræning eventuelt udskydes eller sættes på pause. Og der skal ske en vurdering af risikoen for, at den ramte får varigt nedsat funktionsniveau, hvis træningen stopper.

Hvis det vurderes forsvarligt at sætte træningen på pause, skal denne beslutning desuden løbende revurderes for at sikre, at det stadig er den rette beslutning, og at det fortsat er forsvarligt for den enkelte borger at undvære sin træning.