Debat

Hjerteforeningen: Konsulenter glemmer farerne ved digitalisering af sundheds­væsenet

DEBAT: Konsulenter mener, at krisen kan give hurtigere digitalisering af sundhedsvæsenet. Glem ikke de potentielt negative konsekvenser ved en ugennemtænkt digitalisering, mener Hjerteforeningen.

Digitalisering i sundhedsvæsenet skal ikke ske for digitaliseringens skyld, eller blot fordi vi kan, skriver Hjerteforeningens direktør, Anne Kaltoft.
Digitalisering i sundhedsvæsenet skal ikke ske for digitaliseringens skyld, eller blot fordi vi kan, skriver Hjerteforeningens direktør, Anne Kaltoft.Foto: Linda Johansen/Hjerteforeningen
Peter Bjørnbak Hansen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Anne Kaltoft
Direktør, Hjerteforeningen

Asger Kongstad og Troels Andersen fra PA Consulting fremhæver i et debatindlæg i Altinget, at der er udfordringer for patienter og sundhedsvæsen ude i horisonten.

Borgerne har forventninger om individualiserede og bedre sundhedstilbud, de efterspørger bedre sammenhæng i patientforløbene og flere hænder i et i forvejen presset sundhedsvæsen.

Udfordringer som jeg – både som direktør i Hjerteforeningen og som tidligere overlæge – kan nikke genkendende til. Coronakrisen har tydeliggjort flere af disse udfordringer, men måske har den også vist nye muligheder.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Jeg er enig med Asger Kongstad og Troels Andersen, at de seneste tre måneders coronasituation har vist os, at digitalisering er et værdifuldt redskab til at løse flere af de udfordringer, som vi har i og omkring sundhedsvæsenet.

Men jeg vil gerne nuancere synspunktet. For i arbejdet med en hastigere digitalisering skal vi huske, at sundhedsvæsenet skal være for alle patienter, og én af de aktuelt største udfordringer er, at det netop ikke er tilfældet.

Uligheden i sundhed er ikke blevet mindre under coronakrisen.

Anne Kaltoft
Direktør, Hjerteforeningen

Uligheden i sundhed er ikke blevet mindre under coronakrisen.

Ret skarpt øje på negative konsekvenser
Troels Andersen og Asger Kongstad beskriver, at der skal være plads til at begå fejl. Jeg er enig. Når man foretager store ændringer, skal man være forberedt på, at der kan begås fejl.

Store ændringer i sundhedsvæsenet måles i livskvalitet og potentielt i menneskeliv, og det forpligter. Digitalisering skal ikke ske udelukkende for digitaliseringens skyld, eller fordi vi kan.

Digitalisering skal gennemføres ud fra den forventede øgede værdi, som den vil skabe for patienter og pårørende, og med et skarpt øje for de potentielt negative konsekvenser, som den kan have.
Digitaliseringen skal være et supplement til og en videreudvikling af det sundhedsvæsen, som vi kender i dag. Digitale konsultationer er en fordel for mange, men kræver også, at både fagpersoner og patienter er fortrolige med formatet og kender dets styrker og begrænsninger.

Et godt eksempel er brugen af telemedicinsk udstyr til hjertesvigtspatienter. Patienterne registrer relevant information hjemmefra. Det sendes til sundhedspersonalet, som kontakter patienten, hvis svarene giver anledning til bekymring.

Løsningen har Hjerteforeningen sammen med regionerne kæmpet for, og den blev en del af økonomiaftalen for 2021. En løsning, vi er glade for, men som ikke nødvendigvis er for alle.
Den skal være et tilbud til de patienter, som både fysisk og mentalt har overskud til den grad af egenomsorg, som denne ordning kræver, og som samtidig ønsker den løsning fremfor et tilbud om fysisk fremmøde til kontrol.

Læs også

Midler til de mindst resursestærke
Ingen tvivl om, at yderligere digitalisering i og af sundhedsvæsenet rummer et stort potentiale.
Hvis en øget fleksibilitet for borgeren samtidig kan medføre en effektivisering, er der nærmest tale om win-win. En videokonsultation, der kan gennemføres fra job eller hjem, i stedet for, at borgeren afsætter flere timer til et hospitalsbesøg, der reelt kun varer få minutter, er indlysende en fordel.

Og i stedet for at lægge aftaler om kontrol langt ud i fremtiden bør digitaliseringen understøtte, at man som patient i højere grad kan opsøge hjælp og booke tid med kort varsel, når behovet opstår.
Udviklingen understøtter individualiserede patientforløb og vil som formentlig samtidig frigive resurser i sundhedsvæsenet.

Opmærksomheden skal dog også være på, at digitaliseringen for nogle patienter kan risikere at give flere udfordringer end muligheder.

Hvor de mest resursestærke har mulighed for at gribe udviklingen og måske blive endnu stærkere, er der en risiko for, at de mindre resursestærke vil stå tilbage, og at vi dermed øger uligheden.
Vi skal være opmærksomme på at få den ældre generation med, når lægekonsultationen i højere grad går fra lægehus til applikationen Min læge.

Og for at undgå, at de mest sårbare patienter efterlades, skal vi huske at række en ekstra og særligt hjælpende hånd til dem for at sikre, at også de og deres sygdom bliver varetaget bedst muligt.

Det kræver, at de frigivne resurser mobiliseres og bringes i anvendelse for dem, der har mest brug for dem, så vi hele tiden er opmærksomme på, at digitaliseringen skal være et gode for de mange og for dem med det største behov.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anne Kaltoft

Adm. direktør, Hjerteforeningen
master i public management (Syddansk Uni. 2016), ph.d. i medicin (Aarhus Uni. 2003), speciallæge i kardiologi, cand.med. (Aarhus Uni. 1990)

0:000:00