Hjerteforeningen til Cepos: Tobak er giftigt i en skala, der overgår det meste

Af Mads Lind
Seniorkonsulent, Hjerteforeningen

I Jonas Herbys kronik på Altinget 20. februar 2019 anfører han, at der ingen gode argumenter er for at hæve prisen på cigaretter.

Dybest set er kronikkens diskussion om afgifter på cigaretter i Cepos’ øjne en ideologisk case, som bruges til at forfægte liberalistiske synspunkter om, at staten ingen gode argumenter har for at regulere borgernes private adfærd, hvis der ikke er meget klare beviser for en direkte skade på andre.

I dette tilfælde gælder analysen så rygning, der er baseret på en gennemgang af tre argumenter: rygnings gene for andre, rygnings skader på børn og rygnings belastning af samfundsøkonomien.

I gennemgangen afviser Jonas Herby argumenterne med basis i, at midlerne ikke står mål med de konkrete problemers omfang, og yderligere medfører andre problemer.

Først og fremmest, at de griber ind i menneskers liv i et ikkeproportionalt omfang, og i forhold til samfundsøkonomien, at dette er et resultat af overhovedet at have et offentligt sundhedsvæsen, således at markedet ikke af sig selv kan løse problemet for eksempel via forsikringsordninger.

Set fra min stol kan og bør politikere tage kraftige midler i brug for at stække industrien.

Mads Lind
Seniorkonsulent, Hjerteforeningen

Som trumfkort smider han glidebaneargumentet: Hvad bliver nu ikke det næste, som vi skal have afgifter på? Staten vil snart blande sig i alle private valg, som vi træffer.

Vi skal ikke havne i ideologidebatsumpen
Det er utroligt svært at gå ind i en debat med Cepos uden at ende i eller blive brugt som redskab til en ren ideologidebat, som jo kan fortsætte i det uendelige.

Derfor er dette ikke et svar til Cepos. Det er ikke en opfordring til at ende i en ideologidebatsump om principper.

I stedet er dette en kommentar, der er målrettet læserne af Cepos’ indlæg.

Jeg vil opfordre vores politikere til at anlægge en meget pragmatisk tilgang til overvejelsen om afgifter på tobak.

Jeg vil forfægte, at rygning og tobak har så væsentlige karakteristika og problemer, at de ideologiske diskussioner bør lægges til side.

Politik handler om at skabe pragmatiske beslutninger til gavn for borgerne i samfundet. Der er stor forskel på tobak og andre typer af nydelsesmidler, som efter min mening berettiger til særlige tiltag til at beskytte borgerne.

En række konsekvenser
Rygning har flere konsekvenser:

• Tobak er et af de mest afhængighedsskabende produkter, som samfundet kender.
• Tobak er giftigt i en skala, der overgår det meste, som vi overhovedet har set.
• Langt de fleste rygere er begyndt, før de er 18 år.
• Langt de fleste rygere fortryder, at de er begyndt.
• De økonomiske interesser på markedet for salg af tobak er gigantiske, og tobakindustriens evne og ressourcer til at manipulere og påvirke borgerne overstiger statens muligheder for information og beskyttelse af borgerne.
• Er rygeren først afhængig, er det for mange på livstid. Cepos og andre kalder det et frit valg, men det er vist kun i det tomme ideologiske rum, at det giver mening. I den virkelige konkrete verden er det et kontroltab og en afhængighed, som udnytter, at vores biologi tilfældigvis slipper nikotin hen over hjernebarrieren, hvor den kan kortslutte vores nydelsessystem og skabe varige biologiske ændringer i vores hjerne, hvilket er basis for en genial forretningsmodel.

Industrien skal stækkes af politikerne
Set fra min stol kan og bør politikere tage kraftige midler i brug for at stække industrien.

Jeg så allerhelst et produktforbud, som er baseret på afhængighed og farlighed, idet hver anden bruger dør for tidligt af en forfærdelig sygdom.

Et forbud er nok ikke muligt, men betydelige afgiftsstigninger er i en pragmatisk verden efter min vurdering fuldstændigt proportionalt med det problem, som skal løses.

Det er faktisk bare et spørgsmål om at komme i gang.

Imens samfundet forsøger at forhindre, at 40 børn og unge hver dag begynder at ryge, kan de ideologiske diskussioner om individ og samfund fortsætte uændret i de indrettede virkelighedsfjerne tænketanke.

God fornøjelse med det.