Hjerteforeningen til Cepos: Tobak er giftigt i en skala, der overgår det meste

REPLIK: Cepos mener ikke, at der er gode argumenter for, at prisen på cigaretter skal hæves. Men når hver anden bruger dør for tidligt af en sygdom, er betydelige afgiftsstigninger proportionalt med problemet, der skal løses, mener Hjerteforeningen.

Af Mads Lind
Seniorkonsulent, Hjerteforeningen

I Jonas Herbys kronik på Altinget 20. februar 2019 anfører han, at der ingen gode argumenter er for at hæve prisen på cigaretter.

Dybest set er kronikkens diskussion om afgifter på cigaretter i Cepos’ øjne en ideologisk case, som bruges til at forfægte liberalistiske synspunkter om, at staten ingen gode argumenter har for at regulere borgernes private adfærd, hvis der ikke er meget klare beviser for en direkte skade på andre.

I dette tilfælde gælder analysen så rygning, der er baseret på en gennemgang af tre argumenter: rygnings gene for andre, rygnings skader på børn og rygnings belastning af samfundsøkonomien.

I gennemgangen afviser Jonas Herby argumenterne med basis i, at midlerne ikke står mål med de konkrete problemers omfang, og yderligere medfører andre problemer.

Først og fremmest, at de griber ind i menneskers liv i et ikkeproportionalt omfang, og i forhold til samfundsøkonomien, at dette er et resultat af overhovedet at have et offentligt sundhedsvæsen, således at markedet ikke af sig selv kan løse problemet for eksempel via forsikringsordninger.

Som trumfkort smider han glidebaneargumentet: Hvad bliver nu ikke det næste, som vi skal have afgifter på? Staten vil snart blande sig i alle private valg, som vi træffer.

Vi skal ikke havne i ideologidebatsumpen
Det er utroligt svært at gå ind i en debat med Cepos uden at ende i eller blive brugt som redskab til en ren ideologidebat, som jo kan fortsætte i det uendelige.

Derfor er dette ikke et svar til Cepos. Det er ikke en opfordring til at ende i en ideologidebatsump om principper.

I stedet er dette en kommentar, der er målrettet læserne af Cepos’ indlæg.

Jeg vil opfordre vores politikere til at anlægge en meget pragmatisk tilgang til overvejelsen om afgifter på tobak.

Jeg vil forfægte, at rygning og tobak har så væsentlige karakteristika og problemer, at de ideologiske diskussioner bør lægges til side.

Politik handler om at skabe pragmatiske beslutninger til gavn for borgerne i samfundet. Der er stor forskel på tobak og andre typer af nydelsesmidler, som efter min mening berettiger til særlige tiltag til at beskytte borgerne.

En række konsekvenser
Rygning har flere konsekvenser:

  • Tobak er et af de mest afhængighedsskabende produkter, som samfundet kender.
  • Tobak er giftigt i en skala, der overgår det meste, som vi overhovedet har set.
  • Langt de fleste rygere er begyndt, før de er 18 år.
  • Langt de fleste rygere fortryder, at de er begyndt.
  • De økonomiske interesser på markedet for salg af tobak er gigantiske, og tobakindustriens evne og ressourcer til at manipulere og påvirke borgerne overstiger statens muligheder for information og beskyttelse af borgerne.
  • Er rygeren først afhængig, er det for mange på livstid. Cepos og andre kalder det et frit valg, men det er vist kun i det tomme ideologiske rum, at det giver mening. I den virkelige konkrete verden er det et kontroltab og en afhængighed, som udnytter, at vores biologi tilfældigvis slipper nikotin hen over hjernebarrieren, hvor den kan kortslutte vores nydelsessystem og skabe varige biologiske ændringer i vores hjerne, hvilket er basis for en genial forretningsmodel.

Industrien skal stækkes af politikerne
Set fra min stol kan og bør politikere tage kraftige midler i brug for at stække industrien.

Jeg så allerhelst et produktforbud, som er baseret på afhængighed og farlighed, idet hver anden bruger dør for tidligt af en forfærdelig sygdom.

Et forbud er nok ikke muligt, men betydelige afgiftsstigninger er i en pragmatisk verden efter min vurdering fuldstændigt proportionalt med det problem, som skal løses.

Det er faktisk bare et spørgsmål om at komme i gang.

Imens samfundet forsøger at forhindre, at 40 børn og unge hver dag begynder at ryge, kan de ideologiske diskussioner om individ og samfund fortsætte uændret i de indrettede virkelighedsfjerne tænketanke.

God fornøjelse med det.

Forrige artikel Speciallæger og ergoterapeuter: Læger skal kunne henvise til ergoterapi Speciallæger og ergoterapeuter: Læger skal kunne henvise til ergoterapi Næste artikel Dansk Sygepleje Selskab: Deling af data udfordrer patienternes rettigheder Dansk Sygepleje Selskab: Deling af data udfordrer patienternes rettigheder
  • Anmeld

    Klaus Kjellerup · Journalist

    Medicinalbranchens produkter er langt farligere end tobak

    Det er nu ganske tydeligt, at medicinalbranchens mange frontgrupper blandt patientforeninger som Hjerteforeningen, er begyndt at lugte blod. Nu skal tobak forbydes!

    Før man hopper på Hjerteforeningens triumferende døds- og afhængighedsretorik, skal man dog lige være opmærksom på, at medicinalindustrien selv - dvs. Hjerteforeningens sponsorer - producerer langt værre eksempler på den onskab, som man hævder, at tobaksplanten er årsag til. Det bliver derfor lidt komisk, når Mads Lind skriver:

    "Tobak er et af de mest afhængighedsskabende produkter, som samfundet kender."

    Svar: Nej - medicinalbranchens prescription drugs inkl. lykkepillerne er langt mere afhængighedsskabende end tobak. Derom hersker ingen tvivl. Man skal trappes langsomt ud af lykkepiller for at undgå selvskade og selvmordsadfærd, siger lægerne. De fleste rygere holder op med en kold tyrker og lidt viljestyrke.

    I næste punkt skriver Mads Lind:

    "Tobak er giftigt i en skala, der overgår det meste, som vi overhovedet har set."

    Svar: Nej - medicinalbranchens drugs er langt giftigere end tobak. Så giftige faktisk, at det er forbudt at smide medicin i toilettet, fordi det ødelægger miljøet.

    Tobak er til gengæld ikke giftigt i den form det ryges og tygges. I modsætning til medicinalbranchens håndkøbsprodukter, som f.eks. den "uskyldige" hovedpinepille Ipren, der ødelægger mænds hormonbalance efter kun få ugers brug, og på lidt længere sigt forårsager maveblødninger og hjertestop. Dér kan man tale om giftstoffer.

    "Langt de fleste rygere fortryder, at de er begyndt."

    Svar: Hvorfor skulle de det? Fordi et par rygere har besvaret ledende spørgsmål i Hjerteforeningens "undersøgelser"?

    "De økonomiske interesser på markedet for salg af tobak er gigantiske, og tobakindustriens evne og ressourcer til at manipulere og påvirke borgerne overstiger statens muligheder for information og beskyttelse af borgerne."

    Svar: Mads Lind prøver at bilde os ind, at vi stadig lever i 1950'erne. Sandheden er, at danskerne er overdænget med statens og Hjerteforeningens anti-tobakspropaganda og har været det i årtier. Tobaksindustrien har intet at skulle have sagt længere, og det ved Mads Lind udmærket.

    "Er rygeren først afhængig, er det for mange på livstid. "

    Svar: Rygere der fortsætter hele deres liv udgør vel ca. 5% af det antal, der stopper rygning i løbet af deres liv. Er det "mange"? Måske skulle Mads Lind tage en tur på et plejehjem og se, hvad de gamle er "afhængige" af: Er det mon rygning eller pharma drugs?

    "Cepos og andre kalder det et frit valg, men det er vist kun i det tomme ideologiske rum, at det giver mening. "

    Svar: Det er et frit valg at ryge, og det er et frit valg at stoppe rygning igen. Det er to frie valg, som millioner af danskere har taget. Det kan ingen komme udenom, heller ikke ved at citere medicinalgiganternes falske teorier om "tobaksafhængighed", som 1,5 millioner danske eks-rygere forlængst har modbevist.

    "I den virkelige konkrete verden er det et kontroltab og en afhængighed, som udnytter, at vores biologi tilfældigvis slipper nikotin hen over hjernebarrieren, hvor den kan kortslutte vores nydelsessystem og skabe varige biologiske ændringer i vores hjerne, hvilket er basis for en genial forretningsmodel."

    Svar: Den "forretningsmodel", Mads Lind taler om, er skabt af Vorherre - skaberen af tobaksplanten. Til Mads Lind's orientering er mennesket fra fødslen udstyret med nikotin-receptorer i hjernen, som er beregnet til at modtage nikotin. Når de gør det, øges menneskets hjernefunktioner, herunder opmærksomhed, fokus, udholdenhed, indlæring og intelligens.

    Dette er man naturligvis udmærket klar over blandt eksperterne i medicinalbranchen, men det er måske nyt for Hjerteforeningens seniorkonsulent?