Hospitalsdirektør: Vi sygeliggør det almindelige liv

DEBAT: Sygdomsfrygt i befolkningen, jagten på sundhed og ny teknologi sygeliggør tilstande, som ikke giver symptomer og måske aldrig ville gøre det. Det skriver Else Smith, vicedirektør på Amager og Hvidovre Hospital.

Af Else Smith

Vicedirektør på Amager og Hvidovre hospital

Sygdomsfrygt i befolkningen og jagten på sundhed er en del af nutidens Danmark.

Der sker på visse områder en udvidelse af sygelighed, dels så almenmenneskelige forhold bliver til en diagnose og dermed en sygelig tilstand, dels ved at vi udvikler stadigt mere fintfølende apparatur i sundhedsvæsenet, hvorved muligheden vokser for tidlige og nye diagnoser. Derved sygeliggøres visse tilstande, som ikke giver symptomer og måske aldrig ville gøre det.

Eksempler er dels koncentrationsbesvær, generthed og mild depression, dels tilstande som prædiabetes, lille diskusprolaps og let forhøjet kolesterol hos ældre. Og denne udvikling møder et menneskeligt behov: Mange moderne mennesker ønsker sig en diagnose, når livet udfordrer. Det giver en vis tryghed at blive udstyret med en lægefaglig etiket plus recept eller henvisning.

Diagnosen bliver derved en ramme at forstå problemerne i, men er i mange tilfælde ikke en løsning. Vi får sygeliggjort noget i det normale liv, som egentlig bedre kunne løses af os selv, sammen med vore nære, eller i alt fald uden for hospitalerne.

Brug for prioritering i diagnosesamfundet
Det er ikke nemt at definere, diskutere og dokumentere overdiagnosticering. En definition på overdiagnosticering kunne være, når en diagnose anvendes korrekt i henhold til gældende faglige standarder, men hvor sandsynligheden for, at patienten får noget ud af behandlingen, er lille eller ikke-eksisterende.

Det faktum, at behandlingen mangler effekt, har i sig selv negative konsekvenser for den enkelte patient, for vi ved, at al behandling medfører risiko for skader.

Overdiagnosticeringen eller diagnosesygen har en samfundsmæssig konsekvens – simpelthen fordi ressourcerne i sundhedsvæsenet dermed tilflyder mennesker, som ingen – eller næsten ingen – gavn får af behandlingen, og dermed kan ressourcerne mangle til behandlingen af andre patientgrupper.

Overbehandling er i bedste fald spild af penge. I værste fald skader det patienten. For vi har fortsat en stor gruppe danskere, der underdiagnosticeres. Derfor er prioritering en nødvendighed.

Angsten for klagesager
Overdiagnosticering og overbehandling opstår også af andre årsager. Det er ikke kun patienterne, som søger en slags tryghed.

Antallet af klager over behandling i sundhedsvæsenet har i mange år været stigende, og det kan bidrage til at bedrive defensiv medicin: Vi bliver tilbøjelige til at tage en ekstra prøve eller ordinere en ekstra undersøgelse ”for en sikkerheds skyld.”

Overdiagnostik og -behandling i patienters perspektiv opleves ofte positivt. Hvis tilbuddet fjernes, vil mange mene, at sundhedsvæsenet er blevet forringet. Angsten for at få en klagesag kan spille ind på den faglige vurdering.

I stedet for fokus på flere behandlinger skulle vi investere i mere tid med patienten, ikke mindst i lyset af uligheden i sundhed. Overbehandling kan formentlig reduceres, hvis sundhedsvæsenet investerer i tid til dialog med patienten.

Tid til at forklare fordele og ulemper ved en given behandling. Ikke alle patienter ønsker at gennemgå behandlinger med lille sandsynlighed/chance for positiv effekt, hvis de først får forklaret balancen mellem risici og potentiel nytte.

Behandling og undersøgelse af raske
Finansieringsmodellen for sundhedsvæsenet spiller en rolle. På hospitalerne er der tradition for, at udskrevne og behandlede patienter gives en tid til ambulant kontrol – også raske mennesker, som har fået det godt igen af behandlingen, ja, måske er blevet raske.

Afregningsmodellen skaber et incitament for dette, fordi disse kontroller afregnes mere generøst end eksempelvis en telefonkontakt. Det er ikke den enkelte hospitalslæge, som spiller købmand og tænker i indtjening, men både hospitals- og afdelingsledelser er opmærksomme på det økonomiske aspekt.

Også på dette område er prioritering nødvendig. Finansieringsmodellen for sundhedsvæsenet bør gentænkes, så vi sikrer ressourcer nok til de patienter, som har behov for og får mest nytte af specialist-behandlingen.

At lyset i disse måneder er rettet imod afregningssystemet er ikke bare relevant – det er nødvendigt.

Forrige artikel LVS: Vi skal træffe klogere valg i sundhedsvæsenet LVS: Vi skal træffe klogere valg i sundhedsvæsenet Næste artikel LEV: Socialtilsynene skal holde øje med ferieledsagelse på botilbud LEV: Socialtilsynene skal holde øje med ferieledsagelse på botilbud
  • Anmeld

    S. Jepsen

    Frygt, og Ageren på laveste niveau - det billigste trick i samfundsmanualen.

    Det gennemsyrer jo Alt i samfundet. Det kræver ingen særlig klogskab af Politikere - de skal blot himle svinsk op om hvad som helst - så har de en fanskare - forstå det hvem der kan.
    Det kræver ingen klogskab af journalister - inklusive stort set alle DR´s "Talende aber" - de skal bare blæse det op.
    Og det kræver ikke ret meget sund fornuft af befolkningen - de kan nøjes med at blive rystet eller begejstret - og ikke besvære sig med at sætte sig ind i noget som helst.
    Med andre ord, vi støtter som samfund, i de store linier hinanden i at blive dummere og dummere.

  • Anmeld

    arne lund · -

    Nyt feedt job trods uduelighed

    Adrenalinen kommer i kog når jeg ser, at Else Smith nu huserer på en ledende post i det københavnske hospitalsvæsen. Her kunne man åbenbart godt bruge hende, til trods for, at hun var blevet fyret fra Sundhedsstyrelsen pga. hobetal af svigtende tilsyn med psykiatrien.
    Når en leder er tilstrækkelig højt placeret, så er de ingen konsekvenser ved at forsømme sit arbejde. Højest en lille plet på CV'et. Det glemmes dog hurtigt, for den/de der ansætter personer som Else Smith kan jo selv ryge ud i morgen, og så gælder det derfor om, at holde sig gode venner med de der evt. skal ansætte en bagefter.

  • Anmeld

    bente-Ingrid Bruun · psykolog og fagbogsforfatter

    overdiagnosticering eller underdiagnosticering?

    Den tidligere frisatte adm. direktør for Sundhedsstyrelsen melder nu kraftigt ud som hospitalsdirektør om overdiagnosticering.
    Det må ikke glemmes, at Else Smith i 2013 ved en mundtlig beslutning i Direktionen fik overflyttet sundhedsfaglige vurderinger af ikke-ioniserende bestråling - dvs. tidens trådløse signaler som WiFi og snart 5G til Statens Institut for Strålebeskyttelse, SIS, der kun havde erfaring og kompetancer om ioniserende bestråling som røntgen og atomkraft.
    I dag foregår der en underdiagnosticering af el-overfølsomhed, EHS og MCS, der er somatiske miljøreaktioner ved helbredsskadelige påvirkninger, og som fejlskønnes som funktionelle lidelser..
    Befolkningen advares ikke i tide om trådløse helbredsrisici, fordi SIS ikke forholder sig til non-termale skadevirkninger, selv om det er dokumenteret ved biofysisk forskning, at der er skadevirkninger på et celleplan, der ikke skyldes opvarmning.
    SIS hører under Sundhedsstyrelsen, SST, der frasorterer dokumentation fra biofysisk forskning, men fakta kan læses på www.iemfa.org, for andre bestræber sig på at råbe ansvarlige myndigheder og politikere op.
    SST forebygger kun omkring KRAM faktorer, dvs. kost, rygning, alkohol og motion.
    Det er på høje tid, at der bliver iværksat forebyggelse af skadevirkninger ved trådløse signaler, ganske som det allerede er sket i andre lande som Frankrig, hvor WiFi har været forbudt ved lov siden januar 2015 på steder, hvor 0-3 årige opholder sig.
    I Danmark betragtes iPads i vuggestuer og børnehaver som et gavnligt pædagogisk hjælpemiddel.
    Det forties, at der er opsat WiFi routere, fordi de er nødvendige til en iPad teknik, så børn bestråles med WiFi dagen lang!

  • Anmeld

    Bente Stenfalk · Næstformand i Borgerretsbevægesen

    Overbehandling og underdiagnosticering

    Jeg kender et sted, hvor man kan spare:

    Alle de fysisk syge borgere, som fejlagtigt sendes til pseudo-psykiater-behandlinger på Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, og som ikke bliver raske, hvilket der ikke er nogen, der gør med psykiatriske 'behandlinger' , de kunne hjælpes bedre i det somatiske system, som de alligevel vender tilbage til efter endt behandling på Forskningsklinikken.

    10 x 3 behandlinger på den klinik er blot en meget fordyrende mellemstation på patientens vej til forsøg på at blive rask.

    De bliver overbehandlet efter en forkert diagnose, som oven i købet forhindrer dem i at blive korrekt diagnosticeret.

  • Anmeld

    Peter Hansen · Menneske med lumbale operationer bag sig

    Paradokser ved TVUNGEN operationer for ellers mister sygdomsbyrden sine sygedagpenge

    Der findes mange paradokser i den verden, hvor patienterne lever. Der hvor Sundhedsstyrelsen kalder mig for en sygdomsbyrde.

    Der hvor de kloge påstår at jeg bliver sygeliggjort ved lidt udposninger i den lumbale del af ryggen. Pyt, bare lidt rodtryk.

    Der hvor de herskende kræver lumbale operationer for at forbedre min arbejdsevne.

    Der hvor jurister og underlige læger i Ankestyrelsen med et pennestrøg har gjort lumbale operationer RISIKOFRIE.

    Der hvor jeg kan TVINGES til at lade mig opererer for en lumbal diskusprolaps, ellers kan en u-udannet jobkonsulent eller i bedste fald en socialrådgiver true mig til lumbal operation, som jeg ikke ønsker, ellers bliver mine sygedagpenge stoppet..................

    ........... indtil jeg bliver mør og når den 1ste og skal betale husleje.

    Sundhedsministre i flertal har ellers vedtaget sammen med lægefagkundskaben, at minske lumbale operationer for diskusprolaps i S1, L5, L4, L3, L2 og L1 grundet manglende resultater og for mange skader der bliver til kroniske smertepatienter og §4 - patienter.

    ETC, Elektrochok bliver vi sgu også tvunget til i arbejdsevnens hellige navn.

    Indtagelse af vægtforøgende psykofarmaka bliver sgu også tilbudt under tvang.

    Ja, selv det at tabe sig bliver sgu krævet af Danmarks øverste myndighed Ankestyrelsens Principafgørelser.

    Pt stoppet i først en 2 års forsøgsordning og nu forlænget med 3 års forsøgsordning frem til juli 2019.

    Else Smith

    Vicedirektør på Amager og Hvidovre hospital hvor er der meget du ikke aner en pind om.

    Med venlig hilsen

    Peter Hansen Højeste førtidspension, kronisk smertepatient, § 4 patient, kørestol, krykker, urinposer, invalidebil, TLSO-korset efter adskillige lumbale operationer og uendelig træt af "Kloge-Åger"

    Bilag, som dokumentation.

    https://www.k10.dk/showthread.php?t=27836

    http://www.k10.dk/showthread.php?t=32591

    https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=160588

    Bemærk, at denne Principafgørelse er "Gældende" og Ankestyrelsen er IKKE enig i hvad ellers Folketinget har tænkt sig at vedtage af forbud.

  • Anmeld

    Peter Hansen · Menneske med lumbale operationer bag sig

    Tvungen arbejdsevne-forbedring.

    Hvis mine 2 arbejdsulykker var sket efter 2013 med ovenstående konsekvenser, så var jeg TVANGS-bevilget et lille net fleksjob på 900 sekunder om ugen.

    https://www.k10.dk/showthread.php?t=30224

    Så hverken du Else Smith eller Sundhedsstyrelsen har forudsætninger for at påstå vi patienter bliver sygeliggjort eller endsige tillade sig at kalde os patienter for en "SYGDOMSBYRDE"

    Bemærk venligst også, at ledende toppolitikere i den private interesseorganisation KL, Kommunernes Landsforening kalder vores handicappede børn for "GØGEUNGER" hvis de bevilges specialundervisning.

    Så var Jeres mund og tæl til 3 før i giver udtryk for vores situation i den dødsyge sundheds - og socialverden.

    Med venlig hilsen

    Peter Hansen, Dystoni-patient efter en fejlslagen operation, hvor jeg har NÆGTET indopereret en Bachlofen pumpe og Botoxbehandling imod kraftige spasmer

  • Anmeld

    Hanne Rasmussen · Sygeplejerske

    Nogle får for meget, andre for lidt

    Jeg er helt enig med Else Smith i, at prioriteringen i sundhedsvæsenet bør ændres, og at selv naturlige reaktioner i dag sygeliggøres til stor skade for mange.
    Psykiatrien er utøjlelig, og det er på tide, at de kigges nøje efter i sømmene.
    Desuden er på tide at se på, hvilke patienter der får anstændig udredning og behandling og hvilke, der spises af med intet eller mindre end lidt.
    Der findes en stor gruppe af mennesker med komplekse og hidtil udforklarede fysiske sygdomme, som politikere og læger i dag psykiatriserer for at spare penge. Det er langt ude. Når man i udlandet kan og gør andet og langt mere for patienter med disse ca. 30 forskellige fysiske sygdomme som kroniske lænderygsmerter, tinnitus, bækkenløsning, migræne, hypermobilitet, stofskiftesygdomme, borrelia, whiplash m.m.fl.
    Hvad er den dybere mening med ikke at give alle patienter lige muligheder? Først kommer de kræftramte med en stor patientforening bag, dernæst kommer ........ og til slut kommer alle dem, man kan parkere på en psykiatrisk parkeringsplads med "funktionel lidelse" resten af livet og spise af med en psykofarmaka og terapi, selv om de er fysisk syge. Og selv om mange af dem vil kunne blive samfundsduelige borgere med en anden indsats, nemlig en tværfaglig indsats.
    Vågn op Danmark.
    Vores sundhedssystem styres af medicinalfirmaer, private fonde og store patientforeninger, som alle har fået alt for meget magt, og hvor nogle patienter kan og får behandlinger på alle mulige måder, men på bekostning af mange andre patienter.
    Folk ønsker lige sundhed for alle.
    Folk ønsker patientinddragelse.
    Folk ønsker, at de penge, vi indbetaler i skat, bruges på en langt mere kvalificeret måde, end det sker i øjeblikket.