Hver femte yngre almenmediciner drømmer ikke om egen lægepraksis

De fleste yngre almenmedicinere forventer at blive læger i egen praksis, men hver femte har andre planer, viser en ny rundspørge. Det understreger behovet for gode vilkår for ansættelse, siger ekspert.

Placeholder image
Muligheden for at bygge en relation til patienterne er vigtig i primærsektoren, uanset om du driver egen praksis eller er ansat, siger formand i DSAM, Anders Beich. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

En uddannelse i almen medicin er ikke nødvendigvis den lige vej til livet som familielæge i egen klinik. Det understreger en ny rundspørge fra Forum for yngre almenmedicinere (FYAM) i DSAM.

Her svarer hver femte almenmediciner, at de ikke planlægger at drive egen praksis fem år efter endt speciallægeuddannelse.

Det skal alle aktører have med i baghovedet, pointerer formand for Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) Anders Beich. Der er nemlig mangel på læger i primærsektoren:

"Det er vigtigt, at vi organiserer os sådan, at det også er muligt at have sine egne patienter, hvis man ønsker at være ansat frem for at være klinikejer. Både af hensyn til patienterne, men også fordi man skal have mulighed for at opbygge relationer og lave et godt stykke lægearbejde. Ellers er der en risiko for, at man finder andet arbejde end i almen praksis," siger han.

Fakta

Om undersøgelsen

En ny rapport fra Forum for yngre almenmedicinere (FYAM) i DSAM giver et billede af, hvad fremtidens speciallæger i almen medicin lægger vægt på i deres arbejdsliv.

81 procent af de adspurgte planlægger at have egen praksis fem år efter deres speciallægeanerkendelse. Et godt arbejdsmiljø og muligheden for at få et familieliv til at hænge sammen er noget af det, som betyder mest i forhold til overvejelser omkring køb af praksis. 

79 procent af de læger, som planlægger ansættelse i praksis fem år efter endt uddannelse, angiver, at udbrændthed og for høj arbejdsbyrde kunne være baggrunden for ikke at ville eje sin egen praksis.

Rapporten bygger på 101 besvarelser, indsamlet i 2021. Se mere her.

Han bakkes op af Sidsel Vinge, der som konsulent og tidligere projektchef i VIVE har beskæftiget sig indgående med det nære sundhedsvæsen:

"Det er fuldstændig naturligt, at nogle af almenmedicinerne ikke vil være klinikejere. Måske interesserer det dem ikke at stå for administration og personaleledelse. Men vi skal bruge dem alle sammen, og helst i primærsektoren, så vi må ikke skræmme dem væk."

Lægedækning i almen praksis er et brandvarmt tema i den politiske debat, og statsminister Mette Frederiksen (S) har lagt op til, at regeringen vil komme med tiltag til at sikre velfungerende lægedækning i hele landet i år. 

(artiklen fortsætter efter figuren)

Frygter arbejdspres

Rundspørgen viser, at de yngre almenmedicinere, der ikke forventer at sidde i egen praksis efter fem år, især fravælger klinikejerskabet på grund af frygt for højt arbejdspres. Det bør mane til eftertanke hos landets politikere, siger Anders Beich:

”Det er enormt vigtigt, at beslutningstagerne kan se, at man skal dimensionere praksis efter arbejdsopgaverne, så der er balance," siger han.

Sidsel Vinge peger på, at en del speciallæger i almen medicin ender med at søge ud på landets akutmodtagelser. En optælling fra 2017 viste, at 770 ud af 4.404 speciallæger i almen medicin var beskæftiget uden for almen praksis i 2017. Heraf var 334 ansat på et sygehus.

Vi må spørge dem, hvad det er, de kan få på en akutmodtagelse, som de ikke kan få i primærsektoren, frem for bare at sige, at sygehusene støvsuger markedet.

Sidsel Vinge

”Vi må finde ud af, hvorfor flere hundrede almenmedicinere hellere vil arbejde på sygehusene end i almen praksis. Det er næppe nattevagterne, der trækker, men hvad er det så?” spørger hun og peger selv på et behov for bedre karriereveje for læger, der ønsker at arbejde i primærsektoren uden at være klinikejere.

”Det kan handle om, at du får nogle mere ordnede forhold, hvis du går ind i sygehusvæsenet," siger Sidsel Vinge.

Hun glæder sig over, at Praktiserende Lægers Arbejdsgiverforening for nylig har indgået en overenskomst med Yngre Læger for ansatte speciallæger i almen praksis:

"Problemet er, at mange oplever, at der ikke er nogen reelle karriereveje, hvis man ikke har lyst til at købe sig ind i et partnerskab. Det kan man jo håbe, at den nye overenskomst kommer til at ændre på sigt."*

Der har flere gange været rejst forslag om, at hospitalerne skal forbydes at ansætte almenmedicinere. Er det en løsning?

”Nej, det synes jeg er uacceptabelt. Det er et frit land. Vi kan jo heller ikke forhindre medicinalindustrien i at ansætte dem. Vi må spørge dem, hvad det er, de kan få på en akutmodtagelse, som de ikke kan få i primærsektoren, frem for bare at sige, at sygehusene støvsuger markedet," siger Sidsel Vinge.

Anders Beich mener, at det er en god udvikling, hvis der i fremtiden ikke længere per automatik sættes lighedstegn mellem at være klinikejer og en god praktiserende læge:

”Det kan måske ses som noget positivt, at der er nogle, der anerkender deres manglende lyst til at have med administration og organisation at gøre. For de har jo formentlig altid været der. Tidligere havde vi måske bare nogle enkelte dårligt organiserede klinikker. Nu får vi italesat, at alle måske ikke behøver at have deres egen klinik."

Er det dit indtryk, at det er attraktivt nok at være ansat som almenmediciner i en praksis?

"Der er jo mangel på dem. Så jeg tror, man vil blive nurset mere end nogensinde, hvis man søger ansættelse i en klinik nu og noget tid fremover."

* Artiklen er opdateret, idet det tidligere fremgik, at der ikke var indgået overenskomst mellem Praktiserende Lægers Arbejdsgiverforening og Yngre Læger.


Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser