Informationspakke oplyser unge

10/4-06: Informationspakken er til alle unge 17-18 årige mænd og det påtænkes at vedlægge et visitkort med nyttige oplysninger om rådgivning om uønsket graviditet, sexsygdomme og prævention.
Dokumentation
Spørger: Line Barfod(EL)

Spørgsmål S 3640: Vil ministeren oplyse om de ”rekvisitter”, som omtales i udmøntningen af midler til initiativer til forebyggelse af uønsket graviditet (Sundhedsudvalget, alm. del – bilag 329), er kondomer, og ministeren dermed har til hensigt, at alle 17-18 årige, der skal modtage en informationspakke som led i en forebyggelseskampagne, vil få gratis kondomer?

Svar: Jeg har bedt Sundhedsstyrelsen om bidrag til besvarelsen. Sundhedsstyrelsen har oplyst følgende:

”Der er som led i aborthandlingsplanens aktiviteter for 2006 ansøgt om 250.000 kr. til at deltage i et større projekt om en forebyggende indsats over for unge mænd. Det planlægges at udarbejde en informationspakke, hvori der indgår oplysning og/eller rekvisitter til forebyggelse af risikofaktorer som rygning, overvægt, fysisk aktivitet samt oplysning om uønsket graviditet, klamydia og prævention.

Informationspakken er til alle unge 17-18 årige mænd og der påtænkes, at vedlægge et visitkort med nyttige henvisningsmuligheder om rådgivning og vejledning om uønsket graviditet, sexsygdomme og prævention. Derudover vil der blive vedlagt oplysninger om vigtigheden af at blive testet for klamydia og brugen af kondom.”

Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens besvarelse. Der er således ikke tale om uddeling af gratis kondomer.


Altinget logoSundhed
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget sundhed kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00