Jes Søgaard: Kræftbehandlingen i Region H må tilbage på sporet

Cancerregistret
Cancerregistret (Sundhedsdatastyrelsen) burde beregne den case-mix standardiserede kræftoverlevelse for at give et mere retvisende billede end den rå overlevelse, som giver et misvisende sammenligningsgrundlag.

Den har vi desværre ikke endnu. Så må vi sammenligne regionerne på de kræftsygdomsspecifikke overlevelser. Cancerregistret har lagt overlevelsesdata ud for 15 af dem.

Men det bliver let meget uoverskueligt at sammenligne fem regioner på 5 og 1 års overlevelser for 15 kræftsygdomme i årene under og efter regionernes dannelse og frem til i dag.

Incidensvægtede sum
Så hvordan kan vi få et sammenfattende mål for de fem regioner? Jeg foreslår at bruge den incidensvægtede sum af de 15 sygdomsspecifikke relative kræftoverlevelser.

Incidensvægtene er taget fra de nationale incidenser af de 15 sygdomme. Det er et proxy mål for den case-mix standardiserede kræftoverlevelse.

Den er ikke perfekt, fordi der er mange af de mindre hyppige kræftsygdomme, jeg ikke får med. Til gengæld justerer ”mit proxy-mål” for forskellene i regionernes sammensætning af de forskellige kræftsygdomme.

I nedenstående fire figurer sammenlignes de to mål for kræftoverlevelse i de fem regioner de sidste 10 år. De to første viser 5 års relativ overlevelse og de to næste viser 1 års relative overlevelse, for begge par summarisk hhv. case-mix justeret (proxy).  

For 5 års relativ overlevelse ses, at forskellene mellem regionerne indsnævres, når der case-mix justeres. En del af hovedstadsregionens tilsyneladende forspring skyldes, at der her er færre kræftsygdomme med meget høj dødelighed, for eksempel lungekræft. 

Regionens forspring ved regionens fødsel og de første år er nu indhentet. Omvendt ses det, at den summariske 5 års RS kommer til at undervurdere den faktiske relative overlevelse for Regionerne Nordjylland og Sjælland.

Indlægget fortsætter efter graferne.

Nogenlunde samme mønster ses for 1 års relativ overlevelse – se de to figurer nedenfor.

Her ikke bare indhentes Region Hovedstaden, men forvises til en fjerdeplads – idet jeg dog skynder mig at tilføje, at de case-mix justerede forskelle er så små, at de sagtens kan skyldes tilfældigheder.

De tre lægedirektører anfører, at jeg overfortolker på små regionale udsving i kræftoverlevelserne og henviser til studier, som ikke kan bekræfte sådanne forskelle.

Og jeg er helt enig, og det er netop min pointe, at de case-mix justerede overlevelsesmål viser, at de regionale forskelle i de summariske mål i vidt omfang forsvinder, når der case-mix justeres.

I stilhed påpeger jeg bare, at det var hovedstadsregionens egen formand, som fremhævede, at de klarer sig bedst på kræftoverlevelse i forhold til de fire andre regioner.

Indlægget fortsætter efter graferne.

De tre lægedirektører undrer sig over, at jeg ikke nævner, at Region Hovedstaden har gode resultater ved operationer for kræft i bugspyttekirtlen.

Og det er helt korrekt – og skulle jeg være så uheldig at pådrage mig denne meget grimme, men heldigvis ikke så hyppige kræftsygdom, ville jeg kun opereres på Rigshospitalet.

Jeg siger ikke, at der ikke er områder, hvor Region Hovedstaden gør det rigtigt godt og bedre end i andre regioner.

Det er der bestemt, men i det store billede, og når man ser på tværs af alle de større kræftsygdomme, så klarer regionen sig ikke specielt godt i dag, som den gjorde for 10 år siden. Udviklingen er gået den forkerte vej i og for regionen.

Komplekse patienter og udsatte borgere
De tre lægedirektører anfører, at jeg ikke tager hensyn til, at Region Hovedstaden har nogle af de mest komplekse og mest syge kræftpatienter fra de andre regioner, især Region Sjælland.

Men her snakker vi jo om kræftoverlevelse efter borgers bopæl og ikke placering af sygehus, hvor han eller hun er behandlet. Så det er ikke en relevant indsigelse eller forklaring.

De tre lægedirektører mener, at jeg skal medtage, at Region Hovedstaden har nogle af de mest socialt udsatte borgere. Overlevelsesprognose hænger desværre sammen med patientens sociale status.

Men har lægedirektørerne ret i, at der er flere socialt udsatte borgere i hovedstadsregionen end i resten af landet? Jeg checkede i Statistikbanken, som oplyser antal kontanthjælpsmodtagere i regionerne.

I 2010 var der faktisk flest kontanthjælpsmodtagere per indbygger i Region Hovedstaden, både i alt og omregnet til helårsmodtagere, faktisk 11 procent flere end landsgennemsnittet.

Men i 2017 var det omvendt. Nu har Region Hovedstaden sammen med Region Midtjylland færrest kontanthjælpsmodtagere – 5 procent under landsgennemsnittet.

Hovedstadsregionen har også færre rygere end landsgennemsnittet og 2-3 gange flere borgere med lang erhvervsuddannelse end de andre regioner.

”Socialt udsat borger” er vist ikke et skarpt defineret begreb, men de tre lægedirektører synes ikke, at have ret i, at der er specielt mange af dem i regionen i dag.

Et andet ærinde
De tre lægedirektører undrer sig over, at jeg ikke glædes over den positive udvikling i kræftindsatsen i hele landet. Det gør jeg da i den grad, og jeg var en af de til at gøre opmærksom på, at vi havde indhentet efterslæbet til Sverige og Norge. Så flot!

Det er bare ikke mit ærinde her. Mit ærinde er at påpege, at forbedringen siden regionsdannelserne til nu har været mindre i Region Hovedstaden end i de andre fire regioner. Derfor er kræftbehandlingen ikke bedre end i de andre regioner. Det var den for 10 år siden, men ikke i dag.

Dét synes jeg, at man skal få undersøgt nærmere i regionen og få gjort noget ved. Det tabte skal genvindes og på den måde vil regionen jo bidrage til at gøre vores landsresultater endnu bedre.