Region H svarer på kritik: Søgaard burde være glad for kræftresultater i Danmark

REPLIK: Jes Søgaard slår på Region Hovedstaden med ikke veldefinerede beregningsmetoder og nævner for eksempel ikke nyeste viden om bugspytkirtelkræft, skriver tre lægefaglige vicedirektører i Region Hovedstaden.

Af Per Jørgensen, Kristian Antonsen og Steen Werner Hansen
Lægefaglige vicedirektører i Region Hovedstaden

Sundhedsøkonom Jes Søgaard har igen været til tasterne – denne gang om kræftoverlevelse og ovenikøbet med uigennemsigtige beregningsmetoder.

I sit indlæg kommer Jes Søgaard med nye beregningsmodeller for kræftoverlevelse, som han hævder giver et mere retvisende billede af kræftoverlevelsen end den nuværende 5-års overlevelse. Måske har han ret. Men han præsenterer ikke sin metode og data på en måde, som gør det muligt at bedømme validiteten af hans konklusioner.

Det er vi da nysgerrige på. Er Søgaards metode valid, og er den bedre end de nuværende modeller? Den slags skal vi vel i virkeligheden se på sammen med de andre regioner og centrale parter. Vi tager vores kræftbehandling alvorligt, og vi vil gerne planlægge vores indsats efter data, der både er robuste, gennemskuelige og valide.
 
Helt på linje med de øvrige regioner i Danmark anvender Region Hovedstaden kræftoverlevelse som et overordnet mål, der kan give en indikation af kvaliteten af kræftbehandlingen. Eksempelvis bruger sundhedsministeren1 og Kræftens Bekæmpelse2 denne indikator til at fremhæve, at dansk kræftoverlevelse ligger i top på verdensplan.

Når det er sagt, så er det jo kendt viden, at det er ganske vanskeligt at finde fuldt nuancerede og valide målemetoder.

I Region Hovedstaden har vi mange højtuddannede borgere, men vi har også nogle af de mest socialt udsatte.

Vi har også mange højt specialiserede og komplekse behandlinger, og vi behandler mange patienter fra de andre regioner. Kompleksitet, sygdomsstadie, komorbiditet og så videre er derfor også vigtige parametre, som skal indgå.
 
I Danmark overlever flere kræft
I sit indlæg glemmer Jes Søgaard at forholde sig til den væsentligste udvikling. Nemlig at det helt generelt går fremad med kræftoverlevelsen i Danmark, og at vi nu er på højde med de øvrige nordiske lande3.

Det er en udvikling, der er dokumenteret i blandt andet benchmark-rapporter fra DMCG.dk og i den internationale CONCORD-34.

Det skal vi da glæde os over. Hvorfor gør Søgaard ikke det? Om der er regionale forskelle i kræftoverlevelsen af betydning, er svært at svare entydigt på. I hvert fald peger en af DMCG's benchmark-rapporter på, at hvis der er regionale forskelle, så er de ikke systematiske eller signifikante.

Søgaard nævner ikke nyeste forskning om bugspytkirtelkræft
Søgaard skriver, at overlevelsen i Region Hovedstaden for nogle af de farlige kræftsygdomme ligger under landsgennemsnit.

Det kan i den sammenhæng undre, at han ikke inddrager bugspytkirtelkræft, som er en af de mest alvorlige kræftsygdomme.

Rigshospitalet er det hospital i landet, som opererer de mest komplekse og syge patienter med kræft i bugspytkirtlen, og det er velkendt, at så er udgangspunktet for at opnå høj overlevelse også sværere.

Til trods for det viser en ny videnskabelig artikel, at overlevelsen efter operation på Rigshospitalet er fuldt på højde med overlevelsen i resten af Danmark5.

... 

[1]: https://onkologisktidsskrift.dk/behandlinger/881-kraeftoverlevelse-lever-op-til-national-malsaetning.html
[2]: https://www.cancer.dk/nyheder/dansk-kraeftoverlevelse-ligger-i-top-pa-verdensplan/
[3]: https://www.thelancet.com/journals/lancet/article/PIIS0140-6736(17)33326-3/fulltext
[4]: https://www.thelancet.com/journals/lancet/article/PIIS0140-6736(17)33326-3/fulltext
[5]: http://ugeskriftet.dk/dmj/regional-variation-surgery-pancreatic-cancer-denmark-2011-2015

 

Forrige artikel Hospitalsdirektør: Det laveste effektive beslutningsniveau bør være det nye sort Hospitalsdirektør: Det laveste effektive beslutningsniveau bør være det nye sort Næste artikel Stephanie Lose: Det skal være attraktivt at være praktiserende læge Stephanie Lose: Det skal være attraktivt at være praktiserende læge
  • Anmeld

    Anne-Marie Krogsbøll · Malkeko for industriens partistøttede forskning..

    Forståelsesspørgsmål...

    Kan man få defineret "5-års overlevelse"? Der er vel forskellige muligheder:
    - hvor mange af en given gruppe kræftpatienter er faktisk I LIVE efter 5 år?
    - hvor mange af en given gruppe patienter er efter 5 år IKKE døde af selve deres kræftsygdom? Denne mulighed udelukker jo ikke, at de i løbet af de 5 år kan være døde af andre kræftsygdomsrelaterede ting, såsom sygehusinfektioner eller medicinforgiftninger eller bivirkninger?

    Så hvad er det for tal, man forholder sig til, når man siger "5-års overlevelse" i forbindelse med kræftsygdom?