Jonas Herby: Ret til to døgn i barselsseng er planøkonomi ind ad bagdøren

KOMMENTAR: Danmark har de sidste 30 år bevæget sig i retning af mere central planlægning og mindre individuel frihed. Et meget aktuelt eksempel er regeringens forslag om, at alle skal have ret til mindst to døgns indlæggelse, efter at de har født.

Virker planøkonomi? Hvorfor sniger vi den så ind ad bagvejen?

Spørgsmålene kan virke polemiske, for meget, meget få danskere mener, at planøkonomi (eller en socialistisk økonomi) — som vi bl.a. kender det fra Nordkorea, Cuba og Venezuela — er en god økonomisk model for Danmark, og de ønsker derfor naturligvis ikke at snige planøkonomien ind ad bagvejen.

Alligevel tyder noget på, at Danmark de sidste 30 år har bevæget sig i retningen af mere central planlægning og mindre individuel frihed. Ikke på samme måde som i f.eks. Venezuela, hvor man har nationaliseret mange virksomheder, men på en mere subtil og snigende måde, hvor staten langsomt men sikkert fastsætter snærende bånd for, hvordan danskerne skal leve deres liv.

Vidste du for eksempel, at staten har regler for, hvor meget benplads du skal have på dit toilet (mindst 110 cm)? At du kan få en bøde på 700 kroner for at stille din cykel ulåst? Og at du skal have en statslig tilladelse for at måtte udføre en lang række erhverv (f.eks. rutekørsel med bus, kørsel med gods mv.).

Det planøkonomiske islæt kommer også til udryk i statens regler for sig selv. F.eks. skal bygherren på et statsligt byggeri bruge 1,5 % af håndværkerudgifterne på kunst og efterleve en lang række andre detaljerede regler (Bygningsstyrelsen skriver på deres hjemmeside, at ”reglerne er ret detaljerede, og vi henviser til cirkulærets tekst”).

Det er jo ikke, fordi jeg har noget imod kunst i bygninger. Jeg mener tværtimod, at det er vigtigt for medarbejdere og besøgendes trivsel. Men bør man ikke have tillid til, at de ansvarlige for byggeriet godt kan klare det uden en rigid regel? Cubanerne har jo heller ikke noget imod landbrug, og alligevel ødelagde den centralistiske planlægning landbruget på Cuba.

Et andet og meget aktuelt eksempel er regeringens forslag om, at alle skal have ret til mindst to døgns indlæggelse, efter at de har født. Her fratager man sundhedspersonalet ansvaret for at vurdere, hvem der har behov for indlæggelse, og hvem der sagtens kan klare sig derhjemme. Og man omgør fra centralt hold en beslutning, som er truffet af regionalt valgte politikere.

Listen over mærkelige og skadelige regler i Danmark er lang (det er heller ikke tilladt frit at købe landbrugsjord!). Men uanset hvor mange regler man remser op, vil der nok altid være én og anden, der råber ”cherry picking!!”.

Lad os derfor se på lidt fakta. En opgørelse af udviklingen af regelmængden siden 1989 viser, at der er næsten tre gange så mange regler i dag, som der var i 1989 (figuren nedenfor er fra opgørelsen). Hvis udviklingen fortsætter, vil der være mere end 20 gange så mange regler, når vi dør, som da vi blev født.

(Artiklen fortsætter under figuren)

Nu er der jo intet i vejen med regler som sådan. Regler er nødvendige for at beskytte den enkelte mod overgreb. Og f.eks. beskyttelse af den private ejendomsret er hele grundlaget for, at vi i dag har et rigt samfund baseret på markedsøkonomi. Men når staten laver regler for, hvilke produkter danskerne skal og må købe, og hvordan virksomhederne skal servicere og producere til borgerne, så er reglerne med stor sandsynlighed skadelige for samfundet som helhed.

I planøkonomiske lande som Nordkorea, Venezuela og Cuba har staten nationaliseret mange virksomheder for derigennem at styre, hvad og hvordan virksomhederne skal producere deres varer og tjenester. Regulering kan fungere som et alternativ til nationaliseringer, fordi man — uden at eje virksomhederne — via reguleringen kan styre, præcis hvad og hvordan virksomhederne producerer.

I Danmark er vi langt fra noget, der minder om en planøkonomi. Men det er tydeligt, hvad fortegnet bliver på danskernes velstand, når mængden af regulering stiger. Der er således masser af forskning, der dokumenterer, at effekterne af omfattende regulering har konsekvenser, der minder om effekten af planøkonomi.

Det vil sige fattigdom [se her] og elendige forhold for samfundets dårligst stillede [se her].

-----------------

Jonas Herby er specialkonsulent i Cepos og debatterer med en klar liberal kant. Han har især fokus på betydningen af den offentlige regulering, men han påtaler også gerne, når han oplever ressourcespild eller prioriteringsproblemer i den offentlige sektor. Jonas er cand.polit. og har tidligere arbejdet i konsulenthusene COWI og Incentive.

Forrige artikel Jarl Cordua: Løkke skal vinde fortællingen om sundhedsreformen Jarl Cordua: Løkke skal vinde fortællingen om sundhedsreformen Næste artikel Michael B. Klitgaard: Vi har kun hørt tvivlsomme analyser af Løkkes sundhedsreform Michael B. Klitgaard: Vi har kun hørt tvivlsomme analyser af Løkkes sundhedsreform
  • Anmeld

    Bjarne Bo Jensen

    CEPOS brillierer

    CEPOS brillierer, men det er ikke brilliant, men derimod afslørende.
    At påså at Danmark er på vej mod planøkonomi er latterligt.
    Det Herby skirver er, at det skurrer i ører og øjne hos de ekstreme liberalister, at der overhovedet er regler, ja overhovedet er et samfund der på nogen som helst måde lægger begrænsninger for individets uhæmmede udfoldelser.
    Herby ved sikkert godt, at planøkonomi er noget andet end det han beskriver, men hvorfor holde sig til virkeligheden, når man kan anvende et godt spin.

  • Anmeld

    Anthony Barrett

    Feed forward regulering

    Inden for reguleringsteknikken er en af de mere sofistikerede mekanismer en såkaldt "feed forward" regulering. Det er en metode, hvor man er i stand til - i et kørende reguleringskredsløb - at indarbejde konsekvensen af et ændret input i kredsløbet, inden dette reelt har fundet sted.

    Det er i princippet sådanne modeller, som finansministeren argumenterer ud fra i bl. a. oplægget til en sundhedsreform.

    Hans store illusionsnummer - også i dette tilfælde - er, at det reguleringskredsløb der er i spil - det reformerede sundhessystem - slet ikke er sat i værk endnu.

    I et sådant scenarie kan man påstå hvad som helst positivt eller negativt, for det kan ikke eftervises.

    Det, der endnu engang er eklatant mangel på ved fremvisningen af sundhedsreformen er, at projektet ikke er ledsaget af en realistisk risikovurdering af i hvilket omfang forudsætningerne er uholdbare.

    Risikovurdering er et fagområde som politikere ikke vil undervises i, og som flertallet af dem ikke vil røre med en ildtang.

    Andre eksempler er Togfonden, Femernforbindelsen, Klimapolitikken etc.

  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    Retskrav mig her og retskrav mig der . . . . .

    Der er basale rettigheder vi alle som mennesker og borgere har ret til, og så er der alle de tåbelige såkaldte "retskrav" som politikerne slynger om sig med op til ethvert valg.
    Og valgets vinder tør så bagefter ikke andet end at indfri valgløftet, uanset tåbelighed, for ikke at blive beskyldt for løftebrud.

    Det koster buler af penge på den måde at erstatte rationel overvejelse og afgørelse blandt fornuftige mennesker, med disse retskrav, som forleder hele systemet til at bruge ressourcer på meget nytteløst.

    Et retskrav på en bestemt indlæggelsesperiode efter en fødsel er en af sådanne tåbeligheder.
    Nogle har brug for mere, nogle for mindre og vil bare hjem, og den slags bør naturligvis være op til en konkret afgørelse hos den ansvarlige chef for en fødeafdeling.
    Hvad har vi ellers det veluddannet personale til ??

    - forslaget er vel ret beset en mistillidsdagsorden til alle fødeafdelingernes ledelser. SKAMMELIGT.

  • Anmeld

    Jonas Herby

    Bertel, du har fat i det helt rigtige...

    Det er PRÆCIS det, der er pointen.

  • Anmeld

    Kurt Wissendorf Møller

    Hvad er der galt med planøkonomi, den føres af alle

    Der er tilsyneladende ingen, der helt har styr på hvad planøkonomi er for en størrelse.
    Ikke bare i danmark agerer landene efter planer af mindst 4 års varighed (bananrepublikker undtaget).
    1. År budget, de afterfølgende år overslagsår.
    De mest ihærdige partier fortæller os, at vi skal have reddet så meget af klimaet, at vi i 2030 skal have udfaset oliebaserede biler, og der afsættes penge hertil.
    Den nye sundhedsreform skal være gennemført inden år dit og finansieres med dat.
    Intet moderne samfund kan drives uden planer, og forskellige sektorer kan kun eksistere, hvis der er penge til rådighed fastlagt i økonomiske planer.
    Landbruget er det bedste eksempel.
    Fortsæt selv med at tænke videre!

  • Anmeld

    Bjarne Bo Jensen

    Ufuldstændig kommentar

    "forslaget er vel ret beset en mistillidsdagsorden til alle fødeafdelingernes ledelser. SKAMMELIGT."
    Nu ved jeg ikke hvor meget du har kendskab til fødeafdelinger, ganske lidt tror jeg ud fra din kommentar.
    Afdelingerne er voldsomt pressede på ressourcer (jordemødre og sygeplejersker), og må hele tiden prioritere væk, og kan der spares ved at sende en mor hjem med det samme bliver det gjort.
    Lige præcis det lovforslag synes derfor godt, uanset om CEPOS synes om det eller ej.

  • Anmeld

    Anthony Barrett

    Projekter i virkelighedens verden - i meget grove træk

    Er karakteriseret ved:

    1.Et projekt baseret på feasibility studies - grundlag for gennemførelse.

    2.Et budget

    3.En konkret finansiering

    4.En tidsplan

    5.Et sæt udbudsregler med tilhørende kravspecifikationer

    6. Et indgået aftalesæt mellem opdragsgiver og udførende organisation

    7. Overdragelsesprocedure

    8. Procedurer for afvikling af tvister ved misligholdelse af indgået aftale.

    Betragter man den af regeringen foreslåede Sundhedsreform som et "projekt", der kan indeholdes i en grov ramme bestående af de nævnte 8 punkter, ses det at

    Pkt. 1. er der tænkt en hel del over.

    Pkt. 2. kendes ikke

    Pkt. 3 er fra fantasiens overdrev, det nok så berømte "råderum"

    Pkt. 4 er lidt svævende pt. - det er jo politik.

    Pkt. 5. og pkt.6 får offentligheden ikke præcise informationer om jfr. den afgrænsende offentlighedslovgivning.

    Pkt.7, hvordan bliver parterne enige om, at projektet er endeligt udført?

    Pkt. 8 oplyses aldrig klart for offentligheden inden der indgås aftaler med staten; jfr. IT-systemer, IC 4, omlægningen af SKAT med mange flere.




Flere sundhedsordførere på plads

Flere sundhedsordførere på plads

NAVNE: Rasmus Horn Langhoff bliver ny sundhedsordfører for S, mens den nyvalgte Stinus Lindgreen er sundhedsordfører for Radikale.