Kenneth Thue: Sådan kan Regionsrådsvalget ende

Tillad mig at være helt tydelig fra starten: Denne klumme er ikke svaret på, hvordan regionsvalget i november 2017 vil ende. Det afgøres først 21. november 2017 af landets vælgere. Men hvis tendenserne fra de seneste to regionsvalg også gør sig gældende ved dette valg, og hvis de nuværende tendenser i meningsmålingerne holder frem til valget, er klummen et bud på, hvordan valgene i de fem regioner kunne ende. 

Sejlivede regioner
Regionerne er her stadig. Faktisk har de i år fejret ti års jubilæum. Så på trods af, at både udvalgte politikere og meningsmålinger for længst har erklæret regionerne for døde, så lever de i bedste velgående et stille liv uden alt for megen opmærksomhed fra offentligheden.

Regionerne blev født ud af strukturreformen i 2007. Her blev de 14 daværende amter nedlagt, og fem nye regioner opstod. I samme ombæring blev de tidligere 271 kommuner erstattet af 98 nye kommuner.

Den centrale arbejdsopgave for regionerne er at styre sundhedsvæsenet i Danmark. Det er en opgave, som giver regionerne berøringsflader med næsten alle danskere hvert eneste år. I 2015 havde omkring 5,1 millioner danskere kontakt med sundhedsvæsenet. Det svarer til ni ud af ti danskere ifølge tal fra regionerne. Regionernes centrale arbejdsopgave udgør således en af de allerstørste grundstammer i vores velfærdssamfund.

Beregningerne viser, at Socialdemokratiet historisk har klaret sig 6,8 procentpoint bedre ved regionsvalgene end i de nationale meningsmålinger, mens Enhedslisten historisk har klaret sig 1,5 procentpoint dårligere regionalt end nationalt.

Kenneth Thue
Klummeskribent

Regionerne styres af fem forskellige regionsråd – et råd for hver af de fem regioner. I hvert regionsråd sidder 41 medlemmer, som vælges fire år ad gangen. Hvert regionsråd vælger selv sin regionsrådsformand efter valget. I det følgende undersøges de politiske styrkeforhold i hver af de fem regioner, og der gives et bud på, hvordan valget til november kunne falde ud.    

Forudsætninger og forbehold
Før man kan kaste sig ud i beregninger som nedenstående, kræves en række antagelser. Sådanne antagelser kan altid problematiseres. Og desuden kan det vise sig, at antagelserne ikke holder, fordi virkeligheden (fx meningsmålingerne) ændrer sig. Hvis det sker – ja, så holder beregningerne ikke. Så selv om nedenstående er seriøst ment, skal tallene ikke tages mere seriøst, end at verden kan nå at ændre sig inden valget.  

Antagelse 1: Ved regionsvalget i 2009 fik nogle af partierne et bedre valg, end de nationale meningsmålinger indikerede, at de ville få. Og nogle partier fik et dårligere valg. Ser vi på tabel 1, viser den, at SF fik 15,3 procent af alle stemmer ved regionsvalget i 2009. Tabellen viser også, at SF på det tidspunkt stod til 18,1 procent i meningsmålingerne. SF klarede sig således 2,8 procentpoint dårligere ved RV09, end de gjorde i de nationale meningsmålinger.

Den samme indlysende pointe gjorde sig gældende ved regionsvalget i 2013: Nogle partier klarede sig bedre regionalt end de nationale meningsmålinger viste – og andre klarede sig dårligere. Ser vi på Konservative, viser tabellen, at partiet fik 7,2 procent af stemmerne ved regionsvalget i 2013. Partiet klarede sig således 2,9 procentpoint bedre ved RV13 end i de nationale meningsmålinger på samme tidspunkt, hvor partiet stod til 4,3 procent af stemmerne. Jeg antager i det følgende, at partierne ved RV17 klarer sig lige så meget bedre/dårligere i forhold til de nationale meningsmålinger, som de gjorde ved valgene i 2009 og 2013. Ser vi eksempelvis på Venstre i tabellen nedenfor, så antager jeg, at Venstres valgresultat ved regionsvalget bliver 0,6 procentpoint bedre end i de nationale meningsmålinger (jf. kolonnen ’gennemsnit af forskelle’). Denne antagelse bruges således til at lave et kvalificeret gæt på, hvor stor en andel af alle stemmerne hvert parti får ved regionsvalget i november.

Tabel 1: Nationale meningsmålinger og regionsrådsvalget (2009 og 2013)

Antagelse 2: Beregningerne tager udgangspunkt i Altingets nyeste gennemsnit af meningsmålingerne fra september 2017. Jeg antager i det følgende, at styrkeforholdene mellem partierne i Folketinget er det samme før valget 21. november 2017, som det er i dag.

Antagelse 3: Nye borgerlige og Alternativet stillede ikke op til hverken RV09 eller RV13. Det gør det vanskeligt at sige noget om, hvorvidt de to partier kommer til at klare sig bedre eller dårligere ved regionsvalget, end de gør i de nationale meningsmålinger. Derfor antager jeg, at de to partier kommer til at klare sig ligesådan, som de gør i Altingets nyeste gennemsnit af meningsmålingerne.

Antagelse 4: Som vi skal se på om lidt i tabel 2 nedenfor, klarer partierne sig forskelligt fra region til region. I nogle regioner får et givent parti langt flere stemmer end i en anden region. Jeg antager i det følgende, at de mønstre, vi har set ved regionsvalgene i 2009 og 2013, også kommer til at gøre sig gældende ved valget i 2017. Jeg antager desuden, at Nye Borgerlige og Alternativet kommer til at klare sig ens i alle fem regioner (fordi jeg – jf. tabel 2 – ikke har noget grundlag at antage andet på).

Hvordan klarer partierne sig i de enkelte regioner?
Tabellen nedenfor ligner en ordentlig omgang. Men de mange tal har blot til formål at svare på et simpelt spørgsmål: Klarer det enkelte parti sig bedre eller dårligere i hver af de fem regioner, end de gør, når man ser regionsvalget som ét samlet valg? Vi ser på et konkret eksempel under tabellen.

Tabel 2: Partiernes styrkepositioner i de fem regioner

I tabellens række to og tre kan vi se resultaterne fra regionsvalgene i 2009 og 2013 opgjort samlet for hele Danmark. I række fire og fem ser vi resultaterne for Region Nordjylland. Tabellen viser, Socialdemokratiet i 2009 fik 30,2 procent af alle stemmerne ved regionsvalget, mens partiet fik 30,1 procent af alle stemmerne ved regionsvalget i 2013 (række to og tre).

Fokuserer vi på Region Nordjylland, kan vi se, at Socialdemokratiet i 2009 fik 38,5 procent af stemmerne, mens partiet i 2013 fik 37,5 procent af stemmerne (række fire og fem). Pointen er her, at Socialdemokratiet klarer sig bedre i Region Nordjylland, end de gør i landet som en helhed. Faktisk har partiet i gennemsnit fået 7,9 procentpoint flere stemmer i Region Nordjylland end i hele Danmark. Dette tal fremgår af række seks med titlen ’afstand’. Alle øvrige tal i tabellen viser samme pointe: For alle partier i alle regioner viser tabellen, om partiet i regionen har klaret sig bedre eller dårligere sammenlignet med landsresultatet ved regionsvalgene i hhv. 2009 og 2013. Disse tal skal vi bruge nedenfor, når vi skal gætte på, hvordan valget i 2017 kunne falde ud.

Hvordan kunne RV17 så ende?
I tabel 3 nedenfor samler vi alle trådene og inddrager Altingets nyeste gennemsnit af meningsmålingerne (Risbjerg-snittet). I tabellens række to ses Risbjerg-snittet for september 2017. Det viser, at Socialdemokratiet står til 25,9 % af stemmerne, Radikale står til 5,4 % af stemmerne osv.

I tabellens række tre ses tallene fra tabel 1. Tallene er et mål for, om de enkelte partier historisk har klaret sig bedre eller dårligere ved regionsvalgene end i de samtidige nationale meningsmålinger. Her viser tabellen eksempelvis, at Socialdemokratiet historisk har klaret sig 6,8 procentpoint bedre ved regionsvalgene end i de nationale meningsmålinger, mens Enhedslisten historisk har klaret sig 1,5 procentpoint dårligere regionalt end nationalt.

På bagrund af disse tal viser række fire et samlet bud på, hvordan regionsvalget i 2017 kunne ende. Tabellen viser fx, at Liberal Alliance får 5,2 procent af stemmerne, mens Dansk Folkeparti får 11,2 procent af stemmerne.

Tabel 3: RV2017 - Et bud på, hvordan det ender

I den midterste del af tabel tre inddrager vi tallene fra tabel 2. Disse tal viser – for alle partier i alle regioner – om partiet klarer sig bedre eller dårligere i regionen sammenlignet med i hele Danmark. Ser vi eksempelvis på rækken ’Effekt – Hovedstad’ viser den, at Socialdemokratiet historisk har klaret sig 2,6 procentpoint dårligere i Region Hovedstaden end i Danmark som helhed. Tabellen viser ligeledes, at Radikale historisk har klaret sig 2,5 procentpoint bedre i Region Hovedstaden end i hele Danmark.

På den baggrund kan det nu beregnes hvordan alle partierne vil klare sig i hver af de fem regioner. Disse beregninger er vist i tabellens nederste blok. Tabellen viser eksempelvis, at Socialdemokratiet kan forvente at få omkring 40,5 procent af stemmerne i Region Nordjylland. Tabellen viser ligeledes, at Dansk Folkeparti kan imødese sit bedste regionsvalg i Region Sjælland, hvor partiet kan forvente omkring 15 procent af stemmerne.

Af respekt for både Altingets læsere og vælgerne vil jeg undlade at gå nærmere ind i, hvad resultaterne viser. Med afsæt i tabellen er det fx muligt at se, hvilke partier der bliver de største og mindste i alle regioner. Det er ligeledes muligt at regne på størrelserne af hhv. rød og blå blok for derigennem at kunne sige noget om, hvem vi kan forvente som regionsformand i hver af de fem regioner. Disse overvejelser vil jeg lade være op til den enkelte. For selv om tabel 3 er mit bedste bud på, hvordan RV17 ender, bygger tabellen på en række antagelser, som kan vise sig ikke at holde.  

Selvkritik
Hvad tager beregningerne så ikke højde for? Groft sagt: alt andet. Beregningerne beskæftiger sig fx ikke med personer.

Eksempelvis har Socialdemokratiet skiftet spidskandidat i to regioner, mens Venstre har skiftet spidskandidat i fire regioner. Den socialdemokratiske stemmesluger Bent Hansen stiller ikke op igen i Region Midtjylland. Det kan få stor betydning for valgresultatet i regionen. Venstre har valgt MF Jacob Jensen som spidskandidat i Region Sjælland. Det kan også vise sig at flytte stemmer. Og tidl. SF-formand Villy Søvndal gør politisk comeback i Region Syddanmark. Det bliver spændende at se, om han stadig kan tiltrække mange stemmer. Beregningerne har desuden svært ved at håndtere Nye Borgerlige og Alternativet, fordi partierne ikke har nogen historik i regionsvalg.

Et sidste opmærksomhedspunkt er udviklingen i Altingets gennemsnit af meningsmålingerne. Her viser tallene, at de to blokke har flyttet sig efter sommerferien. Før sommerferien havde rød blok et komfortabelt forspring. I dag står de to blokke helt lige. Hvis disse forskydninger fortsætter, får det stor betydning for modelberegningerne i denne klumme.

...

Kenneth Thue Nielsen er ejer af analysevirksomheden methods.dk. Han er ekspert i statistik og tidligere valgforsker. Han har arbejdet for blandt andre LO, DR og Socialdemokratiet. Han skriver klummen 'Politik & statistik' på Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.