Kiropraktor svarer igen: Vi er højtuddannede specialister

29. september bragte Altinget et debatindlæg af fysioterapeut Simon Thor Larsen, der mener, at mange behandlere i sundhedssektoren baserer deres behandling på utroværdig forskning. Den påstand er formand for Dansk Kiropraktor Forening, Lone Kousgaard Jørgensen, uenig i.

Placeholder image
Forskning indenfor kiropraktik er ikke utroværdig. Det mener Lone Kousgaard Jørgensen, formand for Dansk Kiropraktor Forening. Foto: Colourbox
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Simon Thor Larsen skyder vildt om sig i sit debatindlæg 'Myter om evidens ødelægger sundhedssystemet' her i Altinget onsdag 29. september. Problemet er, at det hele ender som løse påstande alt for langt fra virkeligheden.

Det fører for vidt at udpege alle de steder, hvor skribenten tager fejl eller simpelthen bare ikke har den fornødne faglige indsigt, men nedenfor er et par nedslag.

For det første blev kiropraktik naturligvis ikke autoriseret på baggrund af kiropraktik af spædbørn. Det er simpelthen lodret forkert. Det pure opspind. Kiropraktik blev tilbage i 1992 autoriseret i forlængelse af et stærkt folkeligt ønske. Det kan man læse meget mere om i Per Jørgensens bog 'Kiropraktikkens historie i Danmark' fra 2014.

Men i virkeligheden er det irrelevant, hvordan kiropraktorerne fik deres autorisation. Det er historie. For sidenhen er der oprettet en universitetsuddannelse på Syddansk Universitet og et forskningscenter, der er et af verdens bedste på rygområdet. Se Expertscapes liste her

De kiropraktorer, der er blevet udklækket i Danmark gennem de sidste mere end 20 år, inklusive mig selv, har et højt fagligt og evidensbaseret niveau. Tjek studieplanen på Syddansk Universitets hjemmeside, førend du lader fordommene løbe af med dig.

Hvad er evidens?

Derudover står det klart, at Simon Thor Larsen desværre ikke har et tilstrækkeligt kendskab til begrebet 'evidensbaseret praksis'. Og jeg må også sige, at han slynger om sig med udokumenterede påstande om, hvad der er evidens, og hvad der ikke er.

Indtil vi har stærk videnskabelig evidens på et område, må vi – uanset faggruppe – bruge vores erfaringer.

Lone Kousgaard Jørgensen, formand, Dansk Kiropraktor Forening

Begrebet 'evidensbaseret' er bygget op omkring både videnskab og erfaring – det er de ting, vi kan måle og veje os frem til, og så dem vi gennem klinisk praksis har god erfaring med virker.

Højeste videnskabelige evidens er de systematiske reviews af randomiserede forsøg. Her anbefaler jeg i øvrigt Rubinstein et al.s gennemgang af behandling af lændesmerter og Dobson et al.s gennemgang af manuel behandling af spædbørnskolik.

Lav evidens bygger på ekspertvurderinger og erfaringer. Et eksempel på dette er medicinsk behandling af ukomplicerede rygsmerter. Til den evidensbaserede praksis hører i øvrigt også patientpræference, som har en dokumenteret positiv virkning.

Muskel-led-området er i al væsentlighed et lavevidensområde. Det gælder hele området: træning, manuel behandling, medicin og kirurgi. Der mangler klinisk forskning af høj kvalitet hele vejen rundt. Det forsøger vi kiropraktorer at råde bod på efter bedste evne, men det er dyrt og tager lang tid.

Men at der ikke findes høj evidens på et område, er ikke det samme, som at den evidens, der trods alt er, ikke er brugbar. Indtil vi har stærk videnskabelig evidens på et område, må vi – uanset faggruppe – bruge vores erfaringer.

Og her kan jeg oplyse, at min lange videregående evidensbaserede universitetsuddannelse fra Syddansk Universitet inden for diagnostik og behandling af muskler og ledproblematikker giver mig og mine kolleger i kiropraktorpraksis et solidt ståsted i forhold til at vurdere, hvad en patient fejler, og hvordan jeg kan hjælpe vedkommende. Også spædbørn.

Læs også


Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser