Bliv abonnent
Annonce
Om  
Sussie Bratbjerg Israelson
Randi Brinckmann Wiencke

Københavns Professionshøjskole får ny chef for sygeplejerskeuddannelserne

Efter flere højtstående sygeplejerskestillinger skal Sussie Bratbjerg Israelson nu lære fra sig på Københavns Professionshøjskole.
Efter flere højtstående sygeplejerskestillinger skal Sussie Bratbjerg Israelson nu lære fra sig på Københavns Professionshøjskole.Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
11. december 2023 kl. 14.48

Chefsygeplejerske på Herlev og Gentofte Hospital Sussie Bratbjerg Israelson er ny chef for sygeplejerske- og ernæringsuddannelserne på Københavns Professionshøjskole (KP).

Det oplyser skolen på Linkedin.

"Jeg glæder mig rigtig meget til at komme til at arbejde med udviklingen af sygeplejerskeuddannelsen og ernæring- og sundhedsuddannelsen. Ikke mindst i forhold til at der kommer en ny stor reform her til foråret,” siger den nye uddannelseschef.

Israelson er forhenværende ledende oversygeplejerske i Region Sjælland og var før da holdleder i Region Hovedstadens Psykiatri. Hun har tidligere været tilknyttet Vive og Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet.

"Sussie er en stærk leder, som har mangeårig erfaring med såvel strategisk tænkning og håndtering af tværorganisatoriske opgaver, samt forandringsledelse og udvikling af forbedringskultur. Vi glæder os til at byde hende velkommen," udtaler dekan Randi Brinckmann fra det Sundhedsfaglige Fakultet på KP.

Sussie Bratbjerg Israelson er uddannet sygeplejerske og har en kandidat i offentlig administration og en kanididat i folkesundhedsvidenskab. Hun begynder på Københavns Professionshøjskole torsdag 1. februar 2024.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026