Ældredirektør: Vi leverer ikke et andenrangstilbud til vores patienter

DEBAT: Det øger risikoen for overlappende ydelser, ressourcespild og utryghed, hvis der både er kommunale og regionale indsatser tilstede hos samme borger, skriver Jan Nielsen, direktør for Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg.

Af Jan Nielsen
Direktør, Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune

Visionen om et nært sundhedsvæsen, hvor borgere kan behandles lokalt, og hvor indlæggelser er sjældne og korte, kræver sundhedstilbud af høj kvalitet i det nære sundhedsvæsen.

Fra flere sider har der lydt bekymrede meldinger om kommunernes parathed til at overtage sundhedsopgaver fra hospitalerne.

Senest med Lægeforeningens indlæg i Altinget 23. august 2018, om risikoen for, at patienterne fremover kan blive tilbudt et andenrangstilbud.

Kommunerne kan løfte opgaven
Der er dog ikke grund til den store bekymring. Dels har kommunerne igennem de senere år løftet den sundhedsfaglige indsats betydeligt og har allerede overtaget en lang række af opgaver, som tidligere blev løst i den regionale del af sundhedsvæsenet.

Dette er sket stille og roligt over en årrække til stor tilfredshed for både patienter og hospital.

Dels kender kommunerne borgerne og følger rigtig mange i en lang årrække. Dette, kombineret med et yderst velfungerende samarbejde med almen praksis, betyder, at borgerne kan tilbydes pleje og behandling, som er tilpasset det enkelte menneskes situation og prioriteter. Noget, som er meget svært ved en kort indlæggelse.

Generelt er kvaliteten høj i rigtig mange kommuner og kan fint tåle sammenligning med regionernes eksisterende tilbud – ikke mindst i situationer med overbelægninger og senge på gangene.

Nationale kvalitetsstandarder skal sikre kvaliteten
Selvfølgelig skal der sikres en ensartet kvalitet i de kommunale sundhedstilbud. Derfor hilses flere nationale kvalitetsstandarder for den kommunale sundhedsindsats meget velkommen.

Kommunerne har allerede implementeret en kvalitetsstandard for det akutte område, som har sikret langt større ensartethed i de akutte tilbud. Flere nationale standarder for sundhedsindsatsen kan fremover medføre, at mindre kommuner må gå sammen i klynger for at sikre et mere ensartet tilbud.

Kommunerne er godt i gang med at kompetenceudvikle sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter i det akutte felt.

Aalborg Kommune har for eksempel siden 2014 systematisk uddannet sygeplejersker i at arbejde med evidensbaserede metoder til udredning af patienternes tilstand, og der er systematisk fulgt op på kvaliteten af sygeplejerskernes arbejde gennem audits med læger, sygeplejersker og ledere.

Der bør dog rettes en stor opmærksomhed på, at i det kommunale felt er sygeplejerskerne dybt afhængige af lægefaglige samarbejdspartnere med beslutnings- og ordinationskompetencer.

Lægefaglig sparring og lægefaglig tilgængelighed fra hospitalerne og almen praksis er derfor essentiel for de kommunale sygeplejefaglige akut indsatser.

Tværsektorielle mål skal forhindre ressourcespild
I tæt samarbejde med almen praksis og hospitalerne er kommunerne er klar til at overtage de sundhedsopgaver, som det giver mening at løse i det nære sundhedsvæsen.

Regionerne taler dog aktuelt meget om at oprette indtil flere udadgående ambulant funktioner – blandt andet i forhold til intravenøs behandling.

Dermed signaleres, at regionen fremadrettet mener at kunne løse opgaver i borgernes hjem, som kommunerne i dag allerede fagligt er klædt på til, men ikke har finansiering til at løse.

Hvis regionerne for eksempel løser nærhedsfinansieringsopgaven med udkørende ambulante funktioner fremfor at lave samarbejdsaftaler, hvor kommuner har den udførende rolle, kan det betyde både kommunale og regionale indsatser i borgers hjem.

Heraf affødes risici for overlappende ydelse, ressourcespild og ikke-koordinerede ydelser, hvilket kan føre til kvalitetstab og unødig borgerrettet utryghed og forstyrrelser i hverdagslivet. Dette synes i strid med den nationale accept af LEON-princippet.

Vi har behov for at sætte strategiske og fælles tværsektorielle mål for de akutte sundhedsindsatser på både et politisk og et højt ledelsesmæssigt niveau.

Indsatserne skal løses i et tæt samarbejde mellem almen praksis, region og kommuner. Alle er gensidigt afhængige af, at fælles mål sætter en retning, der både sikrer kvalitet for borgerne og muliggør løbende monitorering, kvalitetsudvikling og forbedring af indsatserne.

De fælles mål skal sætte samarbejdspartnerne frie til at finde hensigtsmæssige og bæredygtige løsninger, der ikke er hæmmet af forskellige økonomiske rationaler eller uhensigtsmæssige organisatoriske strukturer i sundhedsvæsenets ”søjler”.

Forrige artikel Aktører: Derfor er erhvervskandidaten et hit blandt sygeplejersker Aktører: Derfor er erhvervskandidaten et hit blandt sygeplejersker Næste artikel Diabetesforeningen: Kommunerne er nøglen til det nære sundhedsvæsen Diabetesforeningen: Kommunerne er nøglen til det nære sundhedsvæsen
  • Anmeld

    Peter konow · Direktør Alkohol & Samfund

    Håber, at Jan Nielsen taler på sine kollegers vegne

    Tak Jan Nielsen.
    Du skriver det, 140.000 alkoholafhængige har brug for at høre fra deres kommune: "Selvfølgelig skal der sikres en ensartet kvalitet i de kommunale sundhedstilbud. Derfor hilses flere nationale kvalitetsstandarder for den kommunale sundhedsindsats meget velkommen."
    Hvis Sundhedsdirektørerne med ansvar for alkoholbehandlingen i kommunerne også er enige med deres kollega fra Aalborg, så meld ind i denne tråd.