Debat

Lægeforeningen: Opgaver skal ikke fra sygehuse, før kommuner kan løse dem

DEBAT: Nærhedsfinansieringen risikerer at give patienter et andenrangstilbud, da kommunernes kompetencer og kapacitet endnu ikke er til at varetage opgaver fra sygehusene, skriver formand for Lægeforeningen Andreas Rudkjøbing.

Kommunerne skal have et kompetenceløft, før de kan overtage opgaver fra sygehusene, skriver formand for Lægeforeningen Andreas Rudkjøbing. 
Kommunerne skal have et kompetenceløft, før de kan overtage opgaver fra sygehusene, skriver formand for Lægeforeningen Andreas Rudkjøbing. Foto: /ritzau/Lars Helsinghof Bæk
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Andreas Rudkjøbing
Formand for Lægeforeningen

Den såkaldte nærhedsfinansiering – altså den nye styringsmodel for sundhedsvæsenet, der blev aftalt i økonomiforhandlingerne mellem regionerne og staten – har som mål at sætte gang i en udflytning af patienter fra sygehuse til blandt andet kommunale sundhedstilbud.

Det er et godt mål. Hvis man som patient kan behandles tæt på sine kendte omgivelser, skal man naturligvis det. Men vi risikerer, at for hurtig forskydning fra sygehuse til kommunal behandling ender med et andenrangstilbud til udflyttede patienter.

Kommunerne er ikke klar
Det er indlysende godt, at produktivitetskrav og aktivitetspuljen er væk, men nærhedsfinansiering er overflødig styring. Staten har allerede en tæt styring af sundhedsvæsenet gennem patientrettighederne, de nationale mål, budgetloven med mere. Derudover vil nærhedsfinansieringen give økonomisk incitament til at flytte opgaver væk fra sygehusene på et løst og forhastet grundlag. 

Fakta
Deltag i debatten! 
Skriv til os på [email protected]

Vi deler ambitionen om, at flere patienter, som i dag møder på sygehusene, i fremtiden skal have behandling tættere på eller i eget hjem. Men kvaliteten og kapaciteten skal på plads i det kommunale sundhedsvæsen, før det giver fagligt mening at flytte patienter fra hospitalerne og ud i kommunerne. For selvom nærhed i behandlingen er vigtig, så kræver det, at det faglige niveau er højt nok, og der er kapacitet til patienterne. Det er desværre langtfra tilfældet alle steder i dag. 

Kommunerne er ganske enkelt ikke fagligt klar til at løfte den stigende opgaveportefølje på sundhedsområdet. Det gælder blandt andet hjemmesygepleje, plejecentre og akuttilbud.

Det bør ikke høre hjemme i det danske sundhedsvæsen, at patienter bliver flyttet på grund af penge, mens faglige hensyn bliver sat i anden række.

Andreas Rudkjøbing
Formand for Lægeforeningen

Mangler klare aftaler
Det er uvist, hvilke kompetencer patienten vil møde i kommunerne. Det fremgår ikke af økonomiaftalen mellem KL og regeringen for 2019, hvordan kompetencer og kapacitet skal sikres. Der er ikke klare aftaler om, at de ekstra penge, kommunerne modtager, faktisk går til at udvide kapacitet og kompetencer. Man må undres. 

Kommunerne fik ansvaret for dele af sundhedsområdet tilbage i 2007. Men på trods af at de har haft ansvaret for en række opgaver i mere end et årti, er de langt fra at kunne dokumentere ensartede tilbud af høj kvalitet.

Kommunernes håndtering af sundhedsområdet betyder også, at selvom Sundhedsstyrelsen kommer med en kvalitetsplan for det nære sundhedsvæsen senere på året, som nævnt i kommunernes økonomiaftale, så kan det tage lang tid, før kommunerne lever op til den nye kvalitetsplan.

Til sammenligning gælder nærhedsfinansieringen allerede fra 2019. Det virker ganske enkelt ikke gennemtænkt.

Udflytning må ikke blive andenrangstilbud
Før man laver en så grundlæggende ændring af behandlingen i sundhedsvæsenet, hvor en større del af behandlingsforløbene bliver varetaget af kommunerne og primærsektor, må der ske et markant kompetenceløft i kommunerne. Patienterne skal sikres en behandling af høj kvalitet. En udflytning af patienterne fra sygehuse til det kommunale sundhedsvæsen, før der er styr på kvaliteten og kapaciteten, er lig med en væsentlig risiko for, at patienterne får et andenrangstilbud.

Det bør ikke høre hjemme i det danske sundhedsvæsen, at patienter bliver flyttet på grund af penge, mens faglige hensyn bliver sat i anden række. Udgangspunktet bør selvfølgelig være et sammenhængende patientforløb med fokus på behandlingskvalitet, nærhed og effektivitet.

Når sundhedsvæsenet endelig var kommet af med produktivitetskrav og andre dårligdomme, er det ærgerligt, at man politisk spilder chancen for at få den rette styring. Nærhedsfinansieringen i sin nuværende form er ikke vejen at gå.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Andreas Rudkjøbing

Direktør, Steno Diabetes Center Sjælland, formand, Den Nationale Videnskabsetiske Medicinske Komité 2
cand.med. (Københavns Uni. 2008), ph.d. i folkesundhed, M.Sc. i sundhedsøkonomi, politik og management (London School of Economics)

0:000:00