Læge: Grethes svar mindede mig om, at vi altid skal spørge patienterne selv. Lad det være vores nytårsforsæt

”Jeg bliver ikke spurgt.”

Sådan sagde en 93-årig kvinde, som var indlagt på vores sengeafsnit for Ældresygdomme. Det var hendes tredje indlæggelse på kort tid. Hun boede på et plejehjem og var frisk i hovedet, men svækket i kroppen.

Jeg startede min stuegang med at spørge: ”Grethe, hvorfor er du her nu igen?”

Det kom egentlig lidt pludseligt ud af munden på mig. Sygeplejersken ved siden af mig kiggede lidt strengt på mig og sagde: ”Martin, sådan kan man ikke spørge.”

Jeg overvejede kort, om jeg skulle skamme mig lidt, men så smilede Grethe lidt og svarede: ”Jeg bliver ikke spurgt, de kommer bare og løfter mig op på en båre og kører mig på hospitalet”.

”Hvad vil du da selv gerne,” spurgte jeg så, og hun svarede hurtigt: ”Jeg vil bare gerne være i min seng på mit plejehjem, der er jeg tryg, og jeg vil ikke på hospitalet, selvom det betyder, at jeg bliver dårlig og dør”.

Vi udskrev Grethe samme dag.

Vi ringede til hendes datter, den praktiserende læge og plejehjemmet, og så lagde vi sammen en fælles plan for Grethes sidste tid. Det gik godt, Grethe sov stille ind i sin egen seng nogle måneder senere.

Kan skade de mennesker, vi vil hjælpe

Jeg har været læge i 15 år. Min oplevelse er, at patienterne ofte vil noget helt andet, end vi – sundhedspersonalet - tror, de vil.

Særligt er vi læger drevet af at stille diagnoser, patienter er ofte drevet af at få det bedre, men også helt lavpraktiske ting, som hvordan der kommer mad i køleskabet dagen efter udskrivelsen, eller hvornår man igen kan tage bilen og køre ned og besøge børnebørnene.

Det værste, vi kan gøre, er at tingsliggøre de mennesker, vi ønsker at hjælpe.

Martin Schultz
Cheflæge, Afdeling for Ældresygdomme, Amager og Hvidovre hospital

Sundhedsvæsenet er i konstant udvikling, vi bliver dygtigere, hurtigere og mere præcise. Sammenlignet med for bare 15 år siden, da jeg blev færdig, har vi udviklet os helt vildt.

Vi kan diagnosticere mange flere tilstande, også tilstande som vi ikke kendte tidligere og behandle langt mere. Vi har fået nye lægemidler, som er mere målrettede og scannere, som kan finde flere forandringer, også nogen som intet betyder.

Nogle gange indlægges en patient med en problemstilling, og ved udskrivelsen har vi fundet tre andre. Jagten på diagnosen går forud for mennesket.

Det er selvfølgelig vigtigt, at vi finder sygdomme, før de bliver for alvorlige, og optimerer så meget vi kan, men vores effektive og højteknologiske sundhedsvæsen øger også risikoen for, at vi overdiagnosticerer og overbehandler, og nogle gange skader vi de patienter, vi egentlig gerne ville hjælpe.

Spørg dem

Sundhedsvæsenet er gennem de seneste årtier blevet mere og mere specialiseret. Vi har pakkeforløb, instrukser og forløbsprogrammer.

Vi tilrettelægger udredningsforløb og behandlinger efter patienter, som passer i pakkerne og forløbene. Problemet er bare, at patienterne sjældent passer ind i kasserne og ofte vil noget helt andet, end det forløbsprogrammet er designet til.