Lægefagligt selskab: Alvorlig psykisk sygdom bliver ikke sat på pause under en pandemi
DEBAT: Vi er nødt til at handle akut i forhold til de mest alvorlige psykiske sygdomme. Vi kan ikke blive ved med at udsætte psykiatriplan på grund af corona, skriver Gitte Ahle.
Gitte Ahle
Formand for Dansk Psykiatrisk SelskabArbejdet med den længe ventede 10-års investeringsplan for psykiatrien måtte desværre udsættes på grund covid-19.
Det er vigtigt, at arbejdet, som i første omgang er at tegne udfordringsbilledet, gøres grundigt, så vi får en gennemarbejdet, velfinansieret og langsigtet plan.
På kort sigt er det desværre sådan, at psykoser og andre psykiske sygdomme ikke kan sættes på stand-by, fordi der er udbrudt covid-19. De sørgeligste eksempler på dette dækkes af medierne, når personer med psykisk sygdom begår alvorlig vold eller i nogle tilfælde drab.
Dette var desværre også tilfældet i 2020. Vi er nødt til at handle akut i forhold til de mest alvorlige psykiske sygdomme, da dem, der er ramt af sygdommene, ikke kan afvente en plan, som er udsat på grund af pandemien.
Temadebat: Hvad skal vi nå på sundhedsområdet i 2021?
2020 stod i corona-virussens tegn, både på den nationale og sundhedspolitiske scene. Nu står et nyt år for døren. Med de nuværende vaccine-udsigter tyder alt på, at corona-krisen og dens konsekvenser vil fylde langt størstedelen af den sundhedspolitiske dagsorden i 2021, helt som det var tilfældet i 2020.Altinget benytter årsskiftet og spørger et hold af debattører: Hvilke problemer er så presserende, at de politiske løsninger ikke længere kan udskydes? Hvad har vi overset som følge af det markant fokus på corona? Og hvordan sikrer vi, at andre vigtige problemer i sundhedsvæsnet ikke ryger i baggrunden?
Her er deltagerne:
Martin Geertsen, sundhedsordfører for Venstre
Rasmus Horn Langhoff, sundhedsordfører for Socialdemokratiet
Stinus Lindgreen, sundhedsordfører for Radikale
Grete Christensen, næstformand i Dansk Sygeplejeråd
Stephanie Lose (V), formand for Danske Regioner
Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet
Else Smith, tidligere direktør i Sundhedsstyrelsen
Eva Secher Mathiesen, formand for Psykologforeningen
Gitte Ahle, formand for Dansk Psykiatrisk Selskab
Michael Teit Nielsen, vicedirektør i Ældre Sagen
Susanne Kleist, formand for Tandlægeforeningen
Jesper Fisker, administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse
Jette Skive (DF), Formand for KL’s Sundheds- og Ældreudvalg
Om temadebatter:
I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Behøver ikke finde den store kugleramme frem
Der er tale om velkendte problemstillinger, og løsningerne har også været i kendt årevis. Det handler om en værdig behandling af mennesker, som har alvorlige psykoselidelser og deraf svært nedsat funktionsniveau.
Det handler om, at der skal være pladser nok til døgnbehandling, at der er en finmasket ambulant psykiatri, som kan følge intensivt op under udskrivning, og det handler om tidssvarende botilbud med tilstrækkeligt og veluddannet personale.
Ustabile psykiske tilstande skal ikke håndteres på botilbuddet, men på hospitalerne.
Gitte Ahle
Formand for Dansk Psykiatrisk Selskab
Man behøver ikke finde den store kugleramme frem for at regne ud, at psykiatriplanen næppe kommer med på dette års finanslov.
Sidste år fik psykiatrien tilført 600 millioner som hovedsageligt var øremærket døgnbehandlingspladser og personale. Effekten af de ekstra midler mærkes endnu ikke i den kliniske hverdag, hvor der fortsat er store kapacitetsproblemer.
Den ambulante behandling, døgnbehandlingspladserne og botilbuddene er forbundne kar, som ikke kan ses isoleret. De skal ses i sammenhæng ud fra patientens forløb.
På botilbuddene bor de sygeste og dårligst fungerende. De får ofte en meget potent antipsykotisk farmakologisk behandling. En del af dem har tillige et misbrug af rusmidler. På den baggrund virker det paradoksalt, at ansatte på botilbud ofte er klædt dårligt uddannelsesmæssigt på til deres arbejde.
En opgørelse fra FOA viser således, at 25 procent af de ansatte er ufaglærte. Det er ligeledes helt utilstedeligt, at man på nogle botilbud opererer med alenearbejde.
Viden om psykoselidelser
Der bør være minimumskrav til kvaliteten på botilbuddene. Der skal være krav om, at de rette kompetencer er tilstede i tilstrækkeligt omfang på baggrund af, hvilke borgere man tilbyder ophold.
Det er vigtigt, at der er tværfagligt personale, og at alle fagligheder har en overbygning i psykiatri på deres respektive uddannelser.
Af hensyn til alles sikkerhed er det afgørende, at man som ansat har viden om psykoselidelser. Som det er i dag, er det hverken sikkert for beboere eller personale.
Derfor opstår der tilfælde, hvor personalet på bosteder ikke har været opmærksomme på, at ubehandlet psykose og misbrug af rusmidler kan være en farlig cocktail. I andre tilfælde har manglende viden om patienternes medicin ført til dødsfald.
Kan ikke vente på investeringsplan
Det er vigtigt at borgeren, når denne opholder sig på sit botilbud, er så velbehandlet og stabil som muligt. Beboeren skal i sit hjem på botilbuddet kunne arbejde med sine ressourcer og forbedre sit funktionsniveau.
Ustabile psykiske tilstande skal ikke håndteres på botilbuddet, men på hospitalerne.
For at hjælpe vores mest syge patienter, er der behov for både at løse kapacitetsproblemerne samt at løfte det faglige niveau i psykiatrien.
Derfor har vi behov for at se effekten af de 600 millioner. Det ivesteringsmæssige efterslæb - der præger psykiatrien - betyder, at der forsat er akut behov for tilførsel af ekstra midler til den ambulante psykiatri og socialpsykiatrien.
Disse områder kan ikke afvente den egentlige investeringsplan.