Leverandør: Fælles politisk ambition om færre alkoholafhængige mangler

DEBAT: Det er et paradoks, at vi taler mere om stofmisbrug end om alkoholmisbrug. Det er, til trods for at langt flere slås med et alkoholmisbrug, som koster samfundet 13 milliarder kroner årligt, mener leverandøren af alkoholbehandling Novaví.

Af Mikael Jakshøj
Direktør, Novaví

Vidste du, at kommunerne nord for København, som vi lidt polemisk kalder for "Whiskybæltet," faktisk er de kommuner, hvor der indtages mest alkohol?

Alt for mange mennesker tror, at et alkoholmisbrug er et spørgsmål om social klasse, men sådan er det ikke.

Et alkoholmisbrug er ikke et aktivt og frit valg, som vi træffer for os selv. Det er en sygdom, lige så vel som andre potentielt livstruende sygdomme er det. Og det kan ramme alle.

Den eneste forskel er det udtryk, som alkoholmisbruget får. Så det fortærskede billede af den usoignerede mand på bænken med nettet fuld af klirrende flasker er en stereotyp, der ikke er repræsentativ for virkeligheden.

Velfungerende rødvinsdrankere
I mit arbejde ser jeg i højere grad den "velfungerende" rødvinsdranker end den socialt udsatte guldølsafhængige.

Faktisk har størstedelen af dem, som kommer i alkoholbehandling hos os, et fast arbejde og bor sammen med deres familie.

Og lige præcis det faktum lader til at spænde ben for politisk handling og opmærksomhed.

For når vi ikke rigtig kan se alkoholmisbruget, er der så et problem?

Og skal vi så prioritere midler til at forebygge og behandle?

Området mangler politisk årvågenhed
Det er os en gåde, at der ikke er mere politisk årvågenhed på dette område.

Når vi kan forholde os til stigningen i psykiske og psykiatriske sygdomme, selvom de for mange menneskers vedkommende er lige så usynlige som alkoholmisbruget, hvorfor kan vi så ikke forholde os til, at alkohol ødelægger mennesker og familier?

I Danmark er der på nuværende tidspunkt 585.000 mennesker, der har et skadeligt alkoholforbrug.

Af disse er 147.000 danskere alkoholafhængige, mens blot 15.000 er i behandling, altså godt 10 procent. Men hvad med resten?

Jeg ser desværre en fortsat berøringsangst over for at tale om og handle på mennesker, der har et alkoholmisbrug. Både fra politikere og fra civilsamfund.

Det er et tabuiseret emne, som vi har svært ved at bryde. Vi har særligt svært ved det, når dem, der klarer sig godt socioøkonomisk, drikker – altså drikker for meget.

For man er jo ikke misbruger af alkohol, hvis vinen er en Amarone, der holder en ny Audi i garagen, og der står chef på visitkortet?

Jo, det er man faktisk, hvis dråberne er styrende for din adfærd.

Låst fast i forvrænget forestilling
Vi er fastlåste i en forvrænget forestilling om, at vores sociale klasse bestemmer, om vi har et misbrug eller ej.

Men det er ikke korrekt.

Desværre betyder det, at vi som samfund har svært ved at erkende, at alkoholafhængighed er et stort problem, som kræver væsentlig mere opmærksomhed fra eksempelvis familien, vennerne, kollegerne og politikerne, end det får i dag.

Vi ville sådan ønske, at der var en fælles politisk ambition i Danmark om at nedbringe antallet af alkoholafhængige.

Handleplaner, målsætninger, forebyggelse og flere behandlingsmuligheder, som vi kender det fra indsatsen mod rygning.

Folkesundhed lader til at være på alles læber, men vi betragter tilsyneladende alkoholmisbrug som en privat sag.

Taler mere om stofmisbrug
Som et paradoks kan det fremhæves, at vi taler meget mere om stofmisbrug end om alkoholmisbrug.

Og det er, til trods for at langt flere slås med et alkoholmisbrug, og det koster samfundet 13 milliarder kroner om året i blandt andet hospitalsindlæggelser, tabte leveår og sygedage.

Når man først ligger på hospitalsgangen i den hvide kittel, så kan man ikke se forskel på folk.

Det er måske det virkelighedsbillede, der kan få folk til at bryde tabuet, før det er for sent.

Og måske kan det også få politikerne til at handle.

Forrige artikel Region og FOA: Sundhedssystemet har været flygtigt omtalt i valgkampen Region og FOA: Sundhedssystemet har været flygtigt omtalt i valgkampen Næste artikel LVS og Danske Patienter: Uklogt at nøle med behandlingsråd LVS og Danske Patienter: Uklogt at nøle med behandlingsråd
Peder Holk Nielsen stopper i Novozymes

Peder Holk Nielsen stopper i Novozymes

NAVNE: Topchef i Novozymes Peder Holk Nielsen har meddelt, at han fratræder sin stilling som administrerende direktør primo 2020. Det sker efter en række nedjusteringer inden for de seneste år.