Lobbyist i demokratiets tjeneste

BAGGRUND: I Danmarks ældste lobbyist-firma Waterfront ser man sig selv som et vigtigt bindeled mellem erhvervslivet og den politiske proces.
Lars Poulsen var en succesrig formand for KU i 1981-83 i begyndelsen af Schlüter-epoken. Siden startede han Waterfront A/S.
Lars Poulsen var en succesrig formand for KU i 1981-83 i begyndelsen af Schlüter-epoken. Siden startede han Waterfront A/S.Foto: Eget
Niels Th. Dahl

Vi brænder for idéen om, at hele samfundet er en stor organisme, og det fungerer altså bedst, hvis der er en stor grad af tillid.

Lars Poulsen
Direktør for Waterfront
Fakta

Waterfront blev stiftet i 1993 af Lars Poulsen, der 1981-1983 var formand for KU og 1984-1989 suppleant for Det Konservative Folkeparti til Europaparlamentet.

Projektleder Niels Jørgen Langkilde er også konservativ. Han har arbejdet for partiet på Christiansborg, sad i Folketinget fra 1994 til 1998 og er i øvrigt tidligere lobbyist for TV 2 og informationschef hos tv-selskabet MTG (Modern Times Group).

En anden konservativ medarbejder er Lars Lindskov, der sidder i byrådet i Roskilde Kommune.

Den berømte og berygtede Jesper Schou Hansen arbejder også hos Waterfront og sidder i Københavns Borgerrepræsentation for Venstre.

Tidligere medarbejdere tæller bl.a. nuværende politisk rådgiver for Helle Thorning-Schmidt Lars Kaspersen og det tidligere socialdemokratiske Europa-parlamentsmedlem Kirsten Jensen, der i dag er viceborgmester i Hillerød.

Blandt kunderne findes elektronikfabrikanten Cubic, Banestyrelsen, rustbekæmpelsesproducenten PAVA, medicinalvirksomheden Schering-Plough, EU-Kommissionen i forbindelse med rygestopkampagnen, Merkonomernes Hovedorganisation, organisationen Vejere & Målere, forsikringsmæglerselskabet Willis, Volvo Lastvogne, Dækimportørforeningen og internetsiden afdoede.dk.

Regnskab: Waterfront Communications A/S har 15 ansatte i villadomicilet på Ehlersvej i Hellerup. Selskabet havde i 2005 en bruttofortjeneste (omsætning) på godt 4,3 mio. kr. - et fald fra 5,4 mio. kr. året før. Resultat før skat var i 2005 26 tkr. mod 82 tkr. året før. Egenkapitalet udgjorde ved udgangen af 2005 1,9 mio. kr.


Kilde: Altinget samt Waterfronts regnskab

For mange danskere har ordet lobbyisme en efterklang af noget suspekt.

Habitklædte og anonyme mørkemænd, der snedigt snører politikere og medier til at danse efter magtfulde virksomheders pibe for at fremme betændte dagsordner, der kun tjener ét formål: større profit.

Men det er en helt forkert opfattelse, hvis man spørger i Danmarks ældste lobbyistfirma - nemlig Waterfront, der for nylig blev kendt på grund af en korruptionsanklage mod en af de ansatte, Venstre-politikeren Jesper Schou Hansen.

Altinget logoSundhed
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget sundhed kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00