Medicinalvirksomheder: Vi efterlyser tydeligere politiske rammer for prioritering af sygehusmedicin

Den netop vedtagne sundhedsreform introducerer et nationalt prioriteringsråd, og det gør ikke debatten om prioritering af medicin mindre aktuel – tværtimod.
Vi skriver derfor dette debatindlæg som repræsentanter for fem medicinalvirksomheder, der er gået sammen i en koalition for at løfte en bredere debat om prioritering af sygehuslægemidler.
Flere af os har tidligere arbejdet i Medicinrådets sekretariat eller i andre dele af det offentlige sundhedsvæsen, hvilket giver os en nuanceret forståelse af den kompleksitet og de mange forskellige hensyn, der spiller ind i prioritering af sygehuslægemidler.
Medicinrådet blev etableret af Danske Regioner 1. januar 2017 med det formål at vurdere nye medicinske behandlinger og tage stilling til, hvorvidt de skal anbefales til ibrugtagning på danske hospitaler.
Birgitte Bejder, chef for public affairs og market access fra AstraZeneca
Madina Saidj, hemar-manager fra Johnson & Johnson
Pernille Nørremark, medicinsk direktør fra Merck.
Tenna Bekker, associate director Market Access fra MSD
Kirsten Holdt Henningsen, access strategy lead fra Roche Pharmaceuticals
Medicinrådet var et stærkt ønske fra regionerne om at få et værktøj til at sikre en hårdere prioritering og en lavere vækst i udgifterne til nye sygehuslægemidler.
Som en politisk ramme om prioritering af sygehusmedicin vedtog Folketinget et princippapir med syv principper for Medicinrådets arbejde.
Behov for et stærkt Medicinråd
Hvis patientforeninger, læger, virksomheder med flere skal have tillid til den måde, der prioriteres på, forudsætter det imidlertid, at de politiske rammer og principper er tidssvarende, gennemsigtige og entydige.
Afsenderne af indlægget
Som medicinalvirksomheder anerkender vi behovet for prioritering i vores sundhedsvæsen.
Det skal sikre en balance mellem den værdi, en behandling giver patienterne, og hvad vi som samfund skal betale for det. Og vi bakker op om et fagligt stærkt Medicinråd, der kan sikre en ensartet og systematisk tilgang til prioritering af sygehuslægemidler.
På samme måde ser vi en demokratisk styrke i, at Medicinrådets arbejde guides og organiseres ud fra et sæt af politisk vedtagne principper.
Hvis patientforeninger, læger, virksomheder med flere skal have tillid til den måde, der prioriteres på, forudsætter det imidlertid, at de politiske rammer og principper er tidssvarende, gennemsigtige og entydige.
Den tillid er i dag udfordret. Derfor anbefaler vi en uafhængig evaluering af principperne, deres fortolkning og vægtning, samt hvor tidssvarende de er i forhold til udviklingen på lægemiddelområdet.
Principper som elastik i metermål
Selv om vi som enkeltvirksomheder af og til er kritiske over for de beslutninger, Medicinrådet træffer, anerkender vi, at rådet på mange måder har levet op til den opgave, de er sat til at varetage.
Herunder, at Medicinrådet har medvirket til at sikre en mere ensartet ibrugtagning af nye lægemidler på tværs af sygehuse og regioner end før 2017. Vores anbefalinger handler derfor ikke så meget om Medicinrådet – men om de politiske rammer, der er sat omkring rådets arbejde.
Over de seneste to til tre år har flere konkrete beslutninger i Medicinrådet affødt en debat om, hvorvidt rådet i de enkelte tilfælde lever op til principperne om faglighed, åbenhed, geografisk lighed, lige adgang, hurtig ibrugtagning med videre.
Faktum er, at det er svært at afgøre – både generelt og i de enkelte sager, fordi principperne ikke er operationelle eller målbare.
Som principperne i dag er formuleret, svarer det til at have en lovgivning uden de lovbemærkninger, der ellers normalt anviser, hvordan de enkelte paragraffer i en lov skal fortolkes og anvendes. Den slags bidrag til fortolkning mangler for principperne.
Vi har rejst en faglig og konstruktiv debat mellem eksperter, læger, patientforeninger og beslutningstagere om de syv principper.
Debatten har understreget, at der er uklarhed og uenighed om fortolkningen af principperne, herunder hvorvidt de reelt efterleves. Men debatten har også vist, at mange faktisk er enige i, at det er uklart, hvilke af de syv principper, der i de enkelte sager vægtes højest, samt hvorfor og hvordan.
Det svækker i sig selv gennemsigtigheden i de enkelte beslutninger og understreger, at principperne danner en så bred og fleksibel ramme for fortolkning, at de – modsat intentionen – er meget lidt vejledende for Medicinrådets arbejde.
Behov for en uafhængig evaluering
Vi forudser, at debatten om Medicinrådets fortolkning og efterlevelse af de syv principper – både generelt og i forhold til de enkelte sager – vil fortsætte og måske endda forstærkes over de kommende år, hvis ikke vi forsøger at gøre principperne mere operationelle og målbare.
Det vil i vores optik være til stor gavn for patienter på tværs af sygdomsråder, hvis vi styrker de politiske rammer om prioritering af medicin.
Vi præsenterer ikke en færdig løsning, men vi anbefaler, at politikerne beslutter at gennemføre en uafhængig evaluering af, hvordan principperne i dag fungerer, hvordan de anvendes af Medicinrådet, hvordan de vægtes i forhold til hinanden i forskellige typer af sager, samt hvorvidt de bør revurderes og potentielt kan gøres mere målbare.
En uafhængig evaluering af de syv principper vil også flugte med den generelle debat om prioritering i vores sundhedsvæsen, herunder planerne om etablering af et nationalt prioriteringsråd.
Og det vil flugte med vores tradition for løbende at evaluere, om nye initiativer også er tidssvarende og tilstrækkeligt velfungerende efter nogle år.
I dette tilfælde efter at have dannet ramme for Medicinrådet i otte år.



















