Medicinrådet: Nye behandlinger udfordrer balancen i sundhedsvæsenet

Et nyt studie publiceret i det videnskabelige tidsskrift The Lancet peger på netop denne problemstilling.

Studiet bygger på erfaringer fra Englands pendant til Medicinrådet og viser, hvordan indførelsen af nye lægemidler over en periode på 20 år har skabt 3,75 millioner ekstra leveår i god livskvalitet.

Men analysen peger også på, at ressourcerne anvendt på disse nye behandlinger kunne have skabt endnu større sundhedsgevinster, hvis de var brugt på eksisterende behandlinger. 

Selvfølgelig er der forskelle mellem Danmark og England. Men studiet minder os om, at pengene kun kan bruges én gang og understreger behovet for en grundig, systematisk og uafhængig vurdering af nye lægemidler for at sikre, at sundhedsvæsenets ressourcer bruges, hvor de gør mest gavn.  

Stærkt fagligt fundament for prioritering 

Medicinrådet er nedsat af Danske Regioner og har siden 2017 vurderet, om nye lægemidler skal anbefales som standardbehandling i det danske sundhedsvæsen.

Det gør vi på baggrund af en vurdering af effekt, bivirkninger og omkostninger sammenlignet med den eksisterende behandling.  

Arbejdet bygger på et solidt fagligt fundament. Mere end 500 eksperter fra hele landet er engageret i vores fagudvalg:

Læger, patienter, farmaceuter og sygeplejersker, som har indgående indsigt i sygdom, behandling og dansk klinisk praksis. 

Vores vigtigste opgave er fortsat at sikre, at nye lægemidler vurderes hurtigt, grundigt og ensartet – og tages i brug dér, hvor de skaber reel værdi.

Birgitte Klindt Poulsen, Jannick Brennum og Søren Gaard
Hhv. forperson, næstforperson og direktør, Medicinrådet

Samspillet mellem dem, os i Rådet og sekretariatet sikrer faglig og regional forankring – og hurtig implementering i hele landet. 

Med andre ord:

Når Medicinrådet siger ja eller nej til et nyt lægemiddel, gør vi det på baggrund af dybdegående viden om både de enkelte patientgrupper og vores fælles sundhedsvæsen. 

Vi anbefaler nye lægemidler, hvis der er en dokumenteret effekt for patienterne, og lægemiddelvirksomheden har sat en pris, der er acceptabel i forhold til effekten. Det sker heldigvis i de fleste sager.  

Men nogle gange er det vores opgave ikke at anbefale et lægemiddel. Det sker i de sager, hvor lægemidlet kun har usikker eller begrænset effekt for patienterne, og hvor prisen er sat meget højt.  

Det er vanskelige beslutninger, og vi er fuldt ud klar over, at det kan have konsekvenser for de patienter, det drejer sig om.

Men hvis vi ikke træffer disse beslutninger, kan andre patienter miste adgang til veldokumenterede behandlinger eller pleje. 

Ny strategi 

Med Medicinrådets nye strategi 'Mod et bæredygtigt sundhedsvæsen', som vi har offentliggjort tirsdag, sætter vi retning for vores arbejde i de kommende år. 

Vi har udpeget tre indsatsområder, som skal styrke prioritering og bæredygtighed i sundhedsvæsenet. 

Vores vigtigste opgave er fortsat at sikre, at nye lægemidler vurderes hurtigt, grundigt og ensartet – og tages i brug dér, hvor de skaber reel værdi.

Vi skal fortsat kunne tilbyde patienter adgang til nye behandlinger, når de er prissat rimeligt i forhold til en dokumenteret effekt for patienterne.  

Medicinrådet skal for det andet fortsat styrke sin ekspertise i vurdering af lægemidler og omkostningseffektivitet. Vi skal arbejde tæt sammen med forskningsmiljøer og sundhedsøkonomiske eksperter nationalt og internationalt.

Vi prioriterer også at have et stærkt engagement i både nordisk og europæisk samarbejde.  

Vi skal også lære af de beslutninger, vi allerede har truffet. 

Medicinrådet skal være med til at skabe større sammenhæng og ensartethed i sundhedsvæsenet, uanset hvor patienterne får behandling.  

Birgitte Klindt Poulsen, Jannick Brennum og Søren Gaard
Hhv. forperson, næstforperson og direktør, Medicinrådet

Vi vil derfor bruge data for, hvordan det går med patienternes behandling, mere systematisk, så vi kan dokumentere, hvordan lægemidler virker i praksis – ikke kun i lægemiddelvirksomhedernes kontrollerede forsøg. 

Vores tredje indsatsområde handler om samarbejde.

Sundhedsvæsenets udfordringer kan ikke løses fra ét kontor, én region eller ét fagområde.

Derfor arbejder vi målrettet på at styrke dialogen med sygehuse, almen praksis, patientforeninger, Amgros, lægemiddelindustrien og vores nationale og internationale samarbejdspartnere.

Og vi vil skabe mere synlighed og åbenhed om vores vurderinger – både for fagpersoner og offentligheden.  

Sådan løfter vi sammen

Et af vores konkrete tiltag er lægemiddelvejledninger til almen praksis. Sundhedsvæsenet forandrer sig, og flere patienter skal i fremtiden behandles uden for hospitalerne.

Medicinrådet skal være med til at skabe større sammenhæng og ensartethed i sundhedsvæsenet, uanset hvor patienterne får behandling.

En anden vigtig del af det fremadrettede arbejde er udviklingen af nye betalingsmodeller for lægemidler. Når priserne er meget høje, og effekten er usikker, ønsker vi aftaler, hvor betalingen afspejler usikkerheder om behandlingernes effekt.

Det kan være effektbaserede aftaler, hvor betalingen afhænger af, om lægemidlet virker og holder over tid. Vi ønsker flere af den slags aftaler. 

Det kræver samarbejde med regionernes indkøber, Amgros, og lægemiddelvirksomhederne og fælles forståelse for, at vi både vil give hurtig adgang til nye effektive behandlinger og tage ansvar for sundhedsvæsenets økonomi ved at sikre, at risikoen ved usikre behandlinger deles mellem det offentlige og industrien.   

Et tredje konkret eksempel på vores fremadrettede arbejde, er at vi skal styrke samarbejdet med patienterne. Vi har 78 patientrepræsentanter i Medicinrådets fagudvalg og to i Rådet og ønsker at styrke patientperspektivet yderligere.

De har viden og erfaringer om lægemidlernes effekt og betydning, som skal bringes endnu mere i spil, når vi skal vurdere behandlingers værdi i det levede liv. 

Balancen er udfordret 

Udviklingen i sundhedsvæsenet i disse år rummer både store muligheder og store dilemmaer. Vi kan meget mere end for få år siden.

Femårsoverlevelsen for danske kræftpatienter er ifølge det nordiske kræftregister Nordcan steget med cirka 15 procentpoint over de seneste 15 år.

Vi har i Medicinrådet anbefalet nye genterapier, som kan forsinke sygdomsudvikling og i nogle tilfælde potentielt kurere sygdomme, som tidligere var uden – eller krævede livslang – behandling.

Det er eksempler på den medicinske udvikling, som gør en reel forskel, og som vi ønsker at sikre adgang til, når værdien for patienterne er tydelig, og prissætningen er acceptabel. 

Men det er også et sundhedsvæsen, hvor flere får brug for behandling, flere lever længere med sygdom, og der er flere behandlingsmuligheder. Det er en succeshistorie, men det udfordrer balancen i vores sundhedsvæsen. 

Det er en balance, vi som samfund må tage vare på. Det gør vi ved at sikre, at fremskridt og nye behandlinger kommer flest muligt til gavn uden at gå på kompromis med kvalitet, lighed og ansvarlighed.

Vi skal anvende vores fælles ressourcer klogt og skabe sammenhæng i patienternes forløb. Og vi skal fastholde et sundhedsvæsen, som vi ejer og udvikler i fællesskab. 

Vores opgave i Medicinrådet er at tage ansvar for den del af sundhedsvæsenet, vi er sat i verden for at understøtte. Det gør vi i samarbejde med alle dem, der hver dag arbejder for patienternes bedste.

Sammen skal vi sikre, at sundhedsvæsenet også i fremtiden vil være der for dem, der får brug for det og samtidig, at ressourcerne bruges dér, hvor de gør størst gavn.