Overlæger fra psykiatrien: Regeringens forslag om ADHD-klinikker går stik imod ambitionen med sundhedsreformen

Harmonerer dårligt med behov

Sagen er, at regeringen i udspillet ikke præcist beskriver, hvem der skal stå for udredning og behandling i de nye klinikker, hvilke kompetencer medarbejderne skal have, og hvor de skal rekrutteres fra.

Det eneste, vi ved, er, at klinikkerne skal drives af regionerne, men adskilt fra den øvrige psykiatri. Og at klinikkerne måske fortrinsvis skal bemandes med psykologer og sygeplejersker. 

Det harmonerer helt utroligt dårligt med behovet hos de mange tusinde børn, unge og voksne, som hvert år udredes og behandles for ADHD og autisme.  

Hvis så mange skal udredes og behandles i nye klinikker uden for psykiatrien, skal der med andre ord flyttes rigtig mange medarbejdere med ud.  

Susanne Wammen, Nina Tejs Jørring og Johannes Krogh
Hhv. formand, Overlægeforeningen, forperson, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab og formand, Overlægeforeningens psykiatriudvalg

Op mod otte ud af ti af børn og unge med ADHD eller autisme har nemlig samtidig psykiske lidelser som for eksempel depression, angst, OCD eller spiseforstyrrelser.  

Behandlingen af denne store gruppe kræver derfor en reelt tværfaglig indsats – en indsats som indbefatter både lægelig, psykologisk og socialfaglig ekspertise. Det er kernen i den nuværende børne- og ungdomspsykiatri.  

Men når de nye klinikker adskilles fra psykiatrien, forsvinder tværfagligheden.

Konsekvensen bliver, at det store flertal af patienterne skal sendes frem og tilbage mellem de nye klinikker og psykiatrien, når de kæmper med mere end et problem.

Og vi ved, at det går ud over kvalitet og patientsikkerhed, når patienterne bliver kastebolde og ansvaret for behandling placeres forskellige steder.   
 
Så kunne regeringen vælge at sige, at de nye klinikker skal tage sig af alle de forskellige lidelser, som mennesker med ADHD og autisme kæmper med.

Problemet er bare, at den gruppe udgør op mod halvdelen af det samlede antal patienter i børne- og ungdomspsykiatrien i dag.  

Hvis så mange skal udredes og behandles i nye klinikker uden for psykiatrien, skal der med andre ord flyttes rigtig mange medarbejdere med ud.

Det vil i realiteten dræne den eksisterende børne- og ungdomspsykiatri for medarbejdere og føre til endnu længere ventelister for de patienter, der er tilbage.  

Strider mod sundhedsreformen 

At regeringen på denne måde vil splitte børne- og ungdomspsykiatrien op er overraskende set i lyset af sundhedsreformen og tiårsplanen for psykiatrien. Her har regeringen jo gang på gang understreget behovet for større sammenhæng og mindre opsplitning af behandlingsansvar.

Og netop børne- og ungdomspsykiatrien er i sundhedsreformen fremhævet som et område, der ikke må splittes op, men tværtimod kræver særlig fokus på sammenhæng og samling af specialistekspertise.  

Alligevel ser det nu ud til, at regeringen løber fra sine egne ambitioner med reformen, når det gælder den store gruppe af børn og unge med udviklingsforstyrrelser og psykiske sygdomme.  

Næsten alle regioner har faktisk allerede på et tidspunkt forsøgt sig med ideen om diagnosespecifikke klinikker for eksempel for ADHD – og har skrottet dem igen.  

Susanne Wammen, Nina Tejs Jørring og Johannes Krogh
Hhv. formand, Overlægeforeningen, forperson, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab og formand, Overlægeforeningens psykiatriudvalg

Lige så mystisk er det, at regeringen kommer med et forslag, som ikke har afsæt eller grundlag i Sundhedsstyrelsens og Socialstyrelsens faglige oplæg til tiårsplan for psykiatrien.

Det oplæg har ellers indtil nu været rettesnor for den genopretning af psykiatrien, som et bredt flertal af Folketinget står bag.  

Men selv om hverken ADHD eller autisme er nævnt specifikt i tiårsplanen, er det forståeligt, at der sættes fokus på den store gruppe mennesker. Det er desværre velkendt, at for mange heller ikke i dag får en tilstrækkelig god og sammenhængende behandling.

Det skyldes blandt andet, at ansvaret er delt mellem psykiatrien og kommunerne. Men det problem løses bestemt ikke ved at tilføje en tredje instans, som de nye klinikker vil være.  

Og hvad værre er:

Næsten alle regioner har faktisk allerede på et tidspunkt forsøgt sig med ideen om diagnosespecifikke klinikker for eksempel for ADHD – og har skrottet dem igen.

De blev typisk lukket, fordi patienterne havde brug for bredere behandling og derfor oplevede for mange skift mellem den diagnosespecifikke klinik og andre afsnit.  

Så det er noget af en gåde, hvorfor regeringen nu går tilbage til den idé.

Og vi vil stærkt opfordre regeringen til at opgive planerne om at oprette særlige ADHD- og autisme-klinikker. Men det betyder ikke, at vi vil lade stå til, tværtimod.

Styrk klinikker med tværfagligt personale 

Regionerne bør i stedet øge antallet af praktiserende speciallæger i psykiatri og børne- og ungdomspsykiatri og fjerne aktivitetslofter, der lægger låg på, hvor mange mennesker, de må behandle.

Og man kan styrke klinikkerne med mere tværfagligt personale. Det vil kunne hjælpe mange tusinde børn og unge.

Endelig er det oplagt at styrke den eksisterende børne- og ungdomspsykiatri i stedet for at splitte den op.

Der er mere end rigeligt brug for mange flere medarbejdere, herunder flere psykologer og andre faggrupper, samtidig med, at man styrker indsatsen for at fastholde og rekruttere flere læger.

Samtidig med at man via de nye sundhedsråd sikrer et tættere samarbejde med kommunerne.  

Det ville være den fornuftige og fagligt forsvarlige vej at gå.

Vi glæder os over, at flere partier i Folketinget vender sig mod forslaget – som beskrevet i Altinget forleden – og vi håber, at regeringen vil lytte.