Økonomer om S-plan: Der bliver ikke råd til bedre kvalitet i sundhedsvæsenet

STATUS QUO: Læger og sygeplejersker skal stadig løbe stærkere de kommende år, hvis Socialdemokratiets 2025-plan bliver til virkelighed. Der bliver råd til at opretholde status quo, men ingen forbedringer, vurderer sundhedsøkonomer.

Sygeplejersker og læger løber for stærkt. Det har Mette Frederiksen (S) understreget igen og igen, og bedre tid til patientkontakt er også et gennemgående tema i Socialdemokratiets sundhedsudspil, Tid til omsorg

Men den økonomiske 2025-plan, som Socialdemokratiet fremlagde tidligere på ugen, afsætter kun akkurat penge nok til at opretholde status quo i sundhedsvæsenet, vurderer sundhedsøkonomer. 

"Man får cirka dækket det, der er objektivt behov for svarende til den demografiske udvikling og sygehusmedicinen, men der er ikke råd til forbedringer," siger sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet.

Vil personalet få lige så travlt som i dag?

"Ja, det vil man."

Den vurdering deler Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi ved Vive:

"Du får de samme problemer med travlhed hos frontpersonalet. De skal løbe lige så stærkt, og også stærkere end i dag," siger han.

Ikke råd til forbedringer
Da Socialdemokratiet mandag præsenterede en 2025-plan med titlen 'Gør gode tider bedre for alle' blev der ellers netop lagt vægt på ikke bare at bevare det nuværende niveau for velfærden.

”Status quo er ikke godt nok. Derfor skal der også være en politisk vilje til nye prioriteringer, og det er det, vi har lagt frem her,” sagde Mette Frederiksen ved den lejlighed.

Med planen lægger Socialdemokratiet op til nye offentlige udgifter for 37,4 milliarder kroner. Af dette beløb øremærkes 11,5 milliarder kroner til sundhedsvæsenet.

Men et løft på 11,5 milliarder er kun akkurat nok til at modsvare en demografisk udvikling med langt flere ældre, pointerer Kjeld Møller Pedersen:

"Af planen fremgår det, at de vil tilføre 1,25 milliarder kroner årligt. Hvis man lægger det til den milliard, man plejer at give ekstra, så giver det 2,25 milliarder i hele tal, og det svarer nogenlunde til det ekstra behov, man får. Det giver ikke råd til forbedringer. Man vil cirka kunne opretholde det nuværende niveau," siger han.

Han har selv i en analyse for nylig på baggrund af fremskrivninger opgjort sundhedsvæsenets ekstra behov i de kommende år til "et sted mellem 1,9 og 2,6 milliarder kroner" årligt.

Engelbrecht: Vi vil udbygge velfærden
Finansordfører Benny Engelbrecht (S) mener imidlertid ikke, planen er udtryk for, at man kun vil opretholde status quo. Han peger på, at Socialdemokratiet også har foreslået nye investeringer i sundhedsvæsenet som en del af 2025-planen:

"Vi afsætter netop ikke kun penge til at følge udviklingen i befolkningen. Der er behov for mere end bare at forhindre regeringens planlagte besparelser. Derfor vil vi udbygge velfærden. Vi har fremlagt en fuldt finansieret 2025-plan, hvor vi blandt andet afsætter penge til at ansætte 1.000 flere sygeplejersker og tage livgreb med den manglende lægedækning, som flere og flere danskere oplever," skriver han i en kommentar til Altinget.

Han peger på, at 2025-planen lægger op til en stigning i det samlede offentlige forbrug på 0,8 procent om året.

Det er ifølge professor i statskundskab Jørgen Goul Andersen marginalt mere end det demografiske træk på 0,65 procent.

Benny Engelbrecht gør endvidere opmærksom på, at partiet vil frigøre tre milliarder kroner fra et loft over konsulentydelser.

"De penge skal gå målrettet til kernevelfærden, blandt andet vores sundhedsvæsen."

Venstre vil ikke udspecificere
Venstre fremlagde tidligt i valgkampen et velfærdsløfte på 69 milliarder kroner over seks år. Det lyder af mere end Socialdemokratiet, men er cirka det samme − se regnestykket her.

Venstre vil ikke udspecificere, hvor stor en del af løftet der skal gå til sundhed. Men sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) peger på, at Venstres investeringer i sundhedsvæsenet også går gennem sundhedsreformen:

"Vi kommer til at løfte hvert år fremover som en del af velfærdsløftet, også mere, end vi har gjort i den nuværende regering. Men derudover har vi afsat 8,5 milliarder i en nærhedsfond som en del af sundhedsreformen, og det er jo penge, der kommer ud over driften. De er der ikke, hvis Socialdemokratiet får magten, så dem kan man jo starte med at trække fra," siger hun. 

Hun mener ikke, Socialdemokratiets plan vil lette presset på personalet i sundhedsvæsenet:

"Der skal reformer til, så vi aflaster det specialiserede sundhedsvæsen og samtidig udbygger det nære. Og det har vi lagt en fuldt finansieret plan frem for. Den vil gøre en forskel for arbejdspresset og give mere tid til patientkontakt."

I Socialdemokratiets plan indgår for eksempel 1.000 ekstra sygeplejersker. Hvad med at ansætte mere personale?

"Vi har over 100.000 ansatte i det danske sundhedsvæsen, så at ansætte 1.000 ekstra er ikke nogen mirakelkur, hvis man overhovedet kan finde nogen ledige sygeplejersker," siger Trane Nørby.

Lavvæksten fortsætter
Væksten i de danske sundhedsudgifter har siden 2010 været lav − se figuren under artiklen. Socialdemokratiets plan er ikke et opgør med de lave vækstrater, men det er dog lidt bedre end i de seneste år, er økonomerne enige om.

"Det er trods alt et løft, i forhold til hvad vi har set de seneste år – gående fra lige under en procent vækst til lige over en procent vækst. Men væksten er stadig mindre end krævet, hvis man skal følge med demografien og stigningen i forbruget af sygehusmedicin og samtidig have råd til nye behandlinger. Så mange af de grundlæggende udfordringer vil fortsætte," siger Jakob Kjellberg.

Kjeld Møller Pedersen er enig:

"Planen vil betyde, at der kommer flere penge end i øjeblikket, men der er ikke tale om den vækst, vi havde i 00'erne. Og min prognose er, at det nuværende lavvækstscenarie vil fortsætte, uanset hvilken regering vi får," siger Kjeld Møller Pedersen.

Hvad skulle der til for at komme tilbage til højere vækstrater?

"Ja, det ville jo kræve, at råderummet blev større."

XXX

Forrige artikel Nøgleaktører efterlyser højere ambitioner i psykiatriplan fra S Nøgleaktører efterlyser højere ambitioner i psykiatriplan fra S Næste artikel Fra fond til forsker: Forskning i kroniske sygdomme får millionløft Fra fond til forsker: Forskning i kroniske sygdomme får millionløft
Sådan foregår økonomiforhandlingerne ifølge Bent Hansen

Sådan foregår økonomiforhandlingerne ifølge Bent Hansen

PODCAST: I 20 år var tidligere regionsformand Bent Hansen (S) med til den årlige armlægning mellem regeringen og regionerne om økonomien i sundhedsvæsenet. Hør ham fortælle om de episoder i Finansministeriet, han aldrig glemmer.