Parkinson-formand: Tag genoptræningen alvorligt

DEBAT: Det har alvorlige konsekvenser for patienters livskvalitet og mulighed for at returnere til arbejdsmarkedet, hvis ikke sundhedspersonalet udleverer de genoptræningsplaner, som de er forpligtet til, mener Parkinsonforeningens Jorry Højer.

Af Jorry Højer
Landsformand i Parkinsonforeningen

I Danmark har vi en god regel:

Alle love og bekendtgørelser er vedtaget med et flertal i Folketinget, så demokratiet virker.

Så langt så godt.

Hvad er så årsagen til, at disse love og bekendtgørelser ikke implementeres i udmøntning af handleplaner til genoptræning, når for eksempel parkinsonpatienter udskrives fra landets hospitaler?

Livskvaliteten skal i fokus
Love og bekendtgørelser er udarbejdet for, at den danske befolknings livskvalitet hurtigt kan genskabes efter et sygdomsforløb af kortere eller længere varighed.

For at befolkningen hurtigt kan komme tilbage på arbejdsmarkedet eller i deres dagligdag og igen yder en indsats til samfundshusholdningen.

Den livskvalitet, som patienterne havde før, der indtraf et sygdomsforløb, bliver ikke taget alvorligt af personalet på landets sygehuse, når de undlader at udskrive genoptræningsplaner.

Både patienter og pårørende rammes
Det er vigtigt her at sætte fokus på, at når en sygdom slår ned, er det hele familien, der rammes. Det er både den sygdomsramte og de pårørende, der lever tæt på den hospitalsindlagte.

På det grundlag skal perioden, hvor en person er sat ud af spillet, være så kort som mulig.

Trækker sygdomsforløbet ud, bliver livskvaliteten også forringet.

Det sker, fordi familien ikke selv har ressourcerne – såvel menneskelige som økonomiske – til at komme i gang med en genoptræning.

Alt efter hvilken sygdom, der er tale om, rammes familierne af de manglende handlinger fra hospitalernes side.

Patienterne er ofte ikke klar over, hvilke rettigheder de har. Og hospitalspersonalet oplyser dem ikke om deres rettigheder, hvilket de ellers har pligt til.

Genoptræningsplaner står ikke til diskussion
Patienter har krav på en genoptræningsplan, når de udskrives fra et af landets sygehuse, og faktum er, at en lægeordineret genoptræningsplan skal effektueres i kommunerne.

Det er ikke et område, de kan undsige sig. Hverken på grund af økonomi eller andre undskyldninger.

Patienter udskrives uden genoptræningsplan både fra de neurologiske og medicinske afdelinger til hverdagens virkelighed, hvor det kan tage måneder at komme på ret køl efter et hospitalsophold.

Måske især for personer med parkinsonsyge og andre bevægelsessygdomme.

Vores medlemmer kureres ikke gennem hospitalsopholdet, da de, når de forlader hospitalet, stadig har deres grundsygdom: Parkinson.

Blot er den forværret af flere dages inaktivitet og manglende respekt af patientens medicintider, som ikke overholdes, fordi de ikke passer ind i de daglige rutiner.

Forebyggelse er et samfundsgode
Vore fagområder inden for sundhedsvæsenet er bygget op som søjler.

Det kræver viden, vilje og samarbejde at rive søjlerne ned, men vi skal sikre os den nødvendige opbakning til et langt mere gennemsigtigt sundhedsvæsen, der får øjnene op for at se værdien i forebyggelse, der ikke mindst kan være samfundsbesparende:

Forbyggelse kan spare samfundet for mange genindlæggelser, og patienterne kan hurtigere genskabe deres livskvalitet, uanset om patienten udskrives til et lønnet arbejde, til plejehjem eller til egen bolig.

Jeg kan ikke lade være med at tænke, om vi har glemt gode gamle Grundtvig, hvis lære var:
Stil spørgsmål og kræv et svar.

Er vi stadig i 2015 for autoritetstro til, at fagkundskaben ved bedst, eller mangler der lederskab, der kan føre beslutninger ud til handling?

Eller er det bare et hukommelsesproblem hos landets ansvarlige sygehuspersonale?

Forrige artikel Å-kandidat: Medicinalindustriens profit er for stor Å-kandidat: Medicinalindustriens profit er for stor Næste artikel Sundhedsdekan: Sundhedsvæsnet skal hænge sammen Sundhedsdekan: Sundhedsvæsnet skal hænge sammen