Selskab for Patientsikkerhed: Stræben efter korrekt diagnose må ikke føre til defensiv medicin

DEBAT: Hensigten med rapporten om diagnosefejl er ikke at pege fingre eller indføre mere kontrol og flere sanktioner. Det risikerer nemlig at føre til defensiv medicin, skriver Inge Kristensen fra Dansk Selskab for Patientsikkerhed.

Af Inge Kristensen
Direktør i Dansk Selskab for Patientsikkerhed

"Tusinder rammes af diagnosefejl", "Forkerte diagnoser koster over 60 liv hvert år", "Fejldiagnose koster danskere livet".

En ny rapport fra Dansk Selskab for Patientsikkerhed og Patienterstatningen sætter fokus på patientsikkerheden i forbindelse med den diagnostiske proces, og det har medført mange forsidehistorier og overskrifter. 

De brede medier vinkler skarpt på de dele af rapporten, der hurtigt kan fange interessen hos mange, og det er ok. 

Vi kan stå inde for tal og konklusioner, og vi ønsker også, at den brede befolkning bliver engageret i debatten. Ligesom vi er glade for den debat, rapporten har affødt blandt sundhedsprofessionelle og beslutningstagere, ikke mindst i Altingets spalter.

Kontrol og sanktioner er ikke løsningen
Vores grundlæggende ønske med rapporten, 'Veje til bedre diagnoser', er at inspirere til, hvordan diagnostikken kan styrkes og forbedres. At skabe forbedringer for patienterne og veltilrettelagte og trygge arbejdsbetingelser for sundhedsvæsenets personale.

Rapporten viser, at diagnosefejl er et grundlæggende problem i det danske sundhedsvæsen.

Årligt er der cirka 760 personer, der får erstatning for skader som følge af fejldiagnosticering - heraf dør der 63.  Samlet er der i tiårsperioden 2009 – 2018 udbetalt cirka to og en halv milliarder kroner i erstatning i sager med diagnosticeringsfejl, viser Patienterstatningens opgørelse. De danske tal svarer til, hvad man finder i for eksempel USA og Sverige.

Tallene har skabt debat om, hvordan patientsikkerheden kan forbedres i forbindelse diagnostik. Blandt andet har sundhedsminister Magnus Heunicke til Berlingske sagt, at "det er en bunden opgave at få tacklet dette problem", og at han har bedt Styrelsen for Patientsikkerhed om at vurdere anbefalingerne i rapporten.

Dejligt at ministeren tager rapporten til sig og bringer den i anvendelse. Men lad mig med det samme komme med en advarsel: De problemer, der er dokumenteret i vores rapport, kan ikke løses ved hjælp af mere kontrol og flere sanktioner. Frygt og utryghed blandt personalet virker hæmmende og ikke fremmende på patientsikkerheden.

Inspiration til systemændringer
Diagnoseprocessen er kompleks, og stræben efter en korrekt diagnose vil altid være en balancegang. 

Hvis presset for at sikre sig korrekt diagnosticering er stort, for eksempel på grund af frygt for sanktioner, risikerer man, at de sundhedsprofessionelle, for at dække sig ind, praktiserer defensiv medicin med overforbrug af undersøgelser og diagnostiske test og mulig overdiagnosticering og overbehandling til følge.

Konsekvensen af vores nye rapport må ikke være, at der skal peges fingre eller indføres kontrol og sanktioner. Hensigten med rapporten er at inspirere til systemændringer, der kan styrke den diagnostiske proces, og at give incitament til, at man i sundhedsvæsenets afdelinger og organisationer lokalt kan begynde at kigge på, hvilke muligheder der er for at øge den diagnostiske sikkerhed.

Så opgaven er at arbejde videre med de idéer, der kommer frem i rapporten, blandt andet styrket teamsamarbejde og tværsektorielt samarbejde, arbejde med psykologisk tryghed, systematiske processer, udvikling af sikker beslutningsstøtte (IT), adgang til sparring fra specialister og ikke mindst at understøtte at mønstre bliver opdaget, og at der bliver lyttet til patienterne og deres pårørende.

Vi har brug for et sundhedsvæsen, hvor der er de bedste betingelser for både patienter og sundhedspersonale i alle faser af den diagnostiske proces. 

Forrige artikel Forskerklummen: Når færre dør, får vi flere genindlæggelser Forskerklummen: Når færre dør, får vi flere genindlæggelser Næste artikel Hjerteaktører: Styrelse trækker laveste fællesnævner ned over akutmodtagelser Hjerteaktører: Styrelse trækker laveste fællesnævner ned over akutmodtagelser