Pharmadanmark: Gør Medicinrådet mere transparent med offentlige høringer

DEBAT: Medicinrådets afgørelser er ikke altid gennemskuelige for hverken patienter eller lægemiddelvirksomheder. Det kunne øge tilliden og transparensen, hvis der blev indført offentlige høringer som i Skotland, skriver Rikke Løvig Simonsen.

Af Rikke Løvig Simonsen
Formand for fagforeningen Pharmadanmark

Medicinrådet har i snart to år prioriteret sygehusmedicin, både ud fra medicinens værdi for patienten og ud fra et økonomisk perspektiv.

Opgaven er nødvendig og vigtig, fordi man simpelthen må erkende, at samfundet næppe har råd til at opfylde alles ønsker hele tiden. Det handler om at sikre økonomien i sundhedsvæsenet.

Det er bestemt også en svær og utaknemmelig opgave, da det selvsagt ikke er populært at skulle sige nej til alvorligt syge mennesker.

Nu står Medicinrådet så over for en evaluering, som blandt andet skal se på, om det lever op til sit formål. Det er helt på sin plads med en grundig – og nok så afgørende – uvildig evaluering, for rådet har stor betydning for ibrugtagning af ny medicin og for udvikling af nye lægemidler i Danmark.

Blæst og kritik
I lige så lang tid som Medicinrådet har eksisteret, har der været blæst om dets arbejde og kritik fra virksomheder og patientforeninger af konkrete afgørelser. Den kritik har blandt andet været ledsaget af en løbende diskussion af rådets strenge habilitetsregler.

Medicinrådets beslutninger, vurderinger og anbefalinger må naturligvis aldrig kunne beskyldes for at være påvirket af uvedkommende hensyn. Derfor er spørgsmålet om, hvem der kan få lov at sidde i de fagudvalg, som træffer beslutningerne, meget relevant.

Kompetente beslutninger kræver, at de mest kompetente fagfolk sidder med omkring bordet. Samtidig skal man være meget opmærksom på, om rådets regler for habilitet kan risikere at have utilsigtede konsekvenser, for eksempel at de indirekte kan hindre værdifulde forskningssamarbejder om nye og bedre behandlinger mellem virksomheder og offentlige forskere.

Sundhedsforskning bredt forstået er med til at sikre det lærende sundhedsvæsen og dermed behandlingstandarden. Her står Danmark i dag stærkt, ikke mindst på grund af et stærkt forskningssamarbejde med life science-industrien.

Offentlig høring i Skotland
Sikkert er det, at rådets afgørelser i dag ikke altid opfattes som transparente af patienter og lægemiddelvirksomheder. Det er meget vigtigt, at patienterne oplever et transparent system, som sætter dem i centrum, og som skaber et mere lige sundhedssystem.

Transparens er også vigtigt for virksomhederne, der bør kunne gennemskue, hvorfor deres produkter vælges til eller fra.

Måske kunne man overveje at se på, hvordan man i udlandet håndterer problemstillingen med prioritering. I Skotland kører man for eksempel en offentlig høring om processen og opnår på den måde stor gennemsigtighed.

Kunne noget tilsvarende prøves af herhjemme for at øge transparensen og dermed også tilliden til rådets afgørelser?

Transparens skal også gælde evaluering
Det siger sig selv, at transparensen også skal gælde for resultaterne af den kommende evaluering. Det er afgørende at få vished for, at danske patienter får den bedst mulige behandling, samtidig med at der prioriteres fagligt og økonomisk forsvarligt i de ofte meget dyre behandlinger.

På den baggrund kan man godt være lidt bekymret for, om der lægges op til en proces, som ikke er grundig nok og med tilstrækkelig høj kvalitet – man får ikke meget evaluering for 500.000 kroner, når den skal favne alle relevante interessenter og skal formå at se ind i fremtiden.

Behovet for at prioritere i sygehusmedicin bliver næppe mindre i årene fremover. Vi vil se nye produkter og behandlinger, som ofte vil være dyrere, men også mere specialiserede. Produkter, der retter sig mod mindre patientgrupper, men med potentiale til at gøre en væsentlig forskel.

Medicinrådet skal have et stærkt mandat og en tidssvarende arbejdsform, som passer til den hastige udvikling på lægemiddelområdet – for patienternes skyld.

Forrige artikel Debat: Forbrugerne har ret til at kende kalorieindholdet på fastfood Debat: Forbrugerne har ret til at kende kalorieindholdet på fastfood Næste artikel Medico-direktør: SKI kan ikke håndtere kommunernes indkøb Medico-direktør: SKI kan ikke håndtere kommunernes indkøb