Pharmadanmark: Tvangsvaccinering puster til vaccineskepsis

Debat: Tvangsvaccinering bør ikke indgå i den nye epidemilov, for det kan skærpe mistroen til vacciner i befolkningen og i sidste ende gå ud over folkesundheden, skriver Rikke Løvig Simonsen.

Af Rikke Løvig Simonsen
Formand, Fagforeningen Pharmadanmark

Meget tyder på, at vi inden længe kan gå i gang med at vaccinere imod covid-19, hvilket de fleste danskere sikkert glæder sig til, da det vil betyde en tilbagevenden til en mere almindelig hverdag. Det er selvsagt vigtigt, at borgerne føler sig trygge ved – og fuldt oplyste om – de kommende vacciner.

I den sammenhæng er regeringens forslag til ny epidemilov bekymrende, fordi den lægger op til, at sundhedsministeren kan kræve tvangsvaccination for at inddæmme udbredelse af farlig eller såkaldt samfundskritisk sygdom.

Det er endnu uklart, om elementet af tvang fortsat vil være at finde i lovforslaget, når regeringen som lovet har justeret det. Det vil forhåbentlig ikke være tilfældet, for tvang er problematisk i forhold til den enkeltes retssikkerhed og må under alle omstændigheder kun være en sidste udvej.

Et skadeligt signal
Men alene det signal, der ligger i at tale om tvang i forbindelse med vaccination, er misforstået og skadeligt. Det kan alvorligt underminere tiltroen til og forståelsen for det gavnlige i vacciner i befolkningen.

Det kan i sidste ende få store konsekvenser for folkesundheden, for vacciner vil utvivlsomt blive et mere og mere vigtigt værktøj i behandlingen og forebyggelsen af en lang række sygdomme.

Vaccinationsskepsis er velkendt herhjemme og har fyldt meget i den sundhedspolitiske debat, særligt i forhold til HPV-vaccination imod livmoderhalskræft. Det er også en skepsis, som kendes fra børnevaccinationsprogrammet.

I begge tilfælde er skeptikernes bekymring blevet tilbagevist videnskabeligt, men det ændrer ikke på, at politikere, sundhedsmyndigheder og fagfolk er nødt til at forholde sig til, at vaccineskepsis eksisterer.

Den megen omtale af hurtig udvikling af covid-19-vacciner giver måske endda ny luft til bekymringen, for nogle vil sikkert frygte, at det er gået for hurtigt i forhold til den tid, det ellers tager at udvikle lægemidler.

Sandt nok er udviklingen af en coronavaccine blevet speedet gevaldigt op takket være den innovative og forskningstunge lægemiddelindustri og offentlige forskningsinstitutioner.

Det indebærer dog ikke, at vaccinerne ikke skal igennem de samme faser som normalt, herunder kliniske forsøg hvor effekt og sikkerhed undersøges. Men der vil være behov for et stort fokus på oplysning og på troværdig kommunikation om coronavaccinerne fra fagfolk på tværs af det offentlige og private.

Kan skabe en kløft
Verdenssundhedsorganisationen, WHO, har identificeret tre ting, der afgør vores holdninger til vacciner: Tillid, vigtighed, og bekvemmelighed. Tillid til vaccinen påvirkes af vores tiltro til eksperter samt den misinformation, vi eksponeres for.

Vigtighed handler om, hvor livsafgørende vi betragter vaccinen for at være. Og bekvemmelighed vedrører, hvorvidt vaccinen er tilgængelig, for eksempel i forhold til pris.

Grundlæggende skal borgerne altså lade sig vaccinere, fordi de kan se meningen med at blive det, og fordi de stoler på, at en vaccination imod en given sygdom beskytter dem selv og andre.

Der er med andre ord absolut ikke grund til at puste til den skepsis og tvivl, som nogle borgere føler, ved at vedtage lovgivning, som tvinger folk til at blive vaccineret. Der må ikke graves grøfter imellem borgerne på den ene side og politikere og sundhedsprofessionelle på den anden side, når det handler om brugen af vacciner.

Befolkningen skal turde stole på, at både lægmiddelvirksomhederne og de sundhedsmyndigheder, som godkender dem til brug, har været deres store ansvar bevidst.

Og derfor vil de tage imod tilbuddet om vaccination med ro i maven – uden en trussel om tvang hængende over hovedet.

Forrige artikel Aktører vil have afskaffet tolkegebyret: Vi er bekymrede for patientsikkerheden Aktører vil have afskaffet tolkegebyret: Vi er bekymrede for patientsikkerheden Næste artikel Aktører: Sådan gør vi sundhedsvæsenet mere digitalt Aktører: Sådan gør vi sundhedsvæsenet mere digitalt