Podcast: Politisk Stuegang med Søren Brostrøm

Abonner i iTunes | Spotify | Acast | RSS

Hvilke erfaringer fra coronakrisen kan man drage nytte af til regeringens kommende sundhedsaftale?  

Og skal alle corona- og influenzadødsfald virkeligt forebygges med alle midler – uanset patienternes alder? Hvorfor optræder Søren Brostrøm ikke længere sammen med sundhedsministeren og statsministeren omkring covid-19?

Det er nogle af de spørgsmål, Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, svarer på i denne særudgave af Politisk Stuegang. Hovedtemaet i dette afsnit er reformer, og Vive-forsker Sidsel Vinge og hospitalsdirektør Mads Koch Hansen deltager også. 

Og Søren Brostrøm er ikke i tvivl om behovet for markante forandringer. 

”Sygehusene er ved at sande til i deres egen succes,” lyder det fra styrelsesdirektøren.

"Kalder på en stor reform"
De sidste 15-20 års reformer har ganske vist været en succes for kvaliteten på sygehusene, men Søren Brostrøm peger på det stigende antal ældre som en af hovedårsagerne til, at der skal ske markante forandringer: Færre skal ind på landets få sygehuse.

”Det kalder på en stor reform af den del af sundhedsområdet, som ligger uden for sygehusene,” siger Søren Brostrøm.

Han vurderer, at store folkesygdomme som eksempelvis hjerte-kar-sygdomme, lungesygdomme og lettere psykiske lidelser og sygdomme i bevægeapparatet er oplagte at få flyttet delvist ud af sygehusregi til almen praksis og kommunerne.

”Det er en lang række forebyggende, behandlende og rehabiliterende aktiviteter i disse patientgrupper, der kan behandles lige så godt eller bedre uden for sygehusene,” siger Søren Brostrøm.

Søren, hvad er det kommunale sundhedsvæsen?
Sidsel Vinge peger dog på, at mange sundhedsopgaver i dag kan løses meget forskelligt lokalt.

”Søren, hvad er egentlig det kommunale sundhedsvæsen?” spørger Sidsel Vinge Søren Brostrøm. Hun peger på, at sundhedsopgaver hos eksempelvis fysisk og psykisk handikappede hører under sociallovgivningen og dermed er uden for Sundhedsstyrelsens direkte ansvarsområde.

Søren Brostrøm peger, på at det er en politisk beslutning at bestemme, hvilke myndigheder der har ansvaret for opgaverne.

Men hvis man ønsker højere kvalitet og ensartethed i de sundhedsopgaver, som foregår uden for sygehusene, så anbefaler Søren Brostrøm, at Sundhedsstyrelsen også her får flere beføjelser til at svinge den faglige taktstok.

”En del af det kunne handle om, at vi fik nogle muskler til at styre det. Det er noget, vi gerne vil have, hvis det er noget, man politisk ønsker,” siger Søren Brostrøm.

Han vurderer, at de markante beføjelser, Sundhedsstyrelsen fik over regionernes sygehusplanlægning i 2007, har været kraftigt medvirkende til det kvalitetsløft, der er sket for mange behandlinger, blandt andet kræft.

”Som styrelse kunne vi godt ønske os, at vi meget tydeligt kunne definere de faglige standarder og kvaliteten i det kommunale sundhedsvæsen,” siger Søren Brostrøm, der også sender et par stikpiller i udsendelsen. Han mener blandt andet ikke, at alle kommuner gør nok på forebyggelsesområdet, hvilket ifølge ham taler for flere beføjelser til Sundhedsstyrelsen. Samtidig mener han, at splid mellem regioner og kommuner har været en hæmsko for bedre samarbejde på sundhedsområdet.

Sidsel Vinge spørger derefter ind til behovet for at få de praktiserende læger til at gå mere i takt med resten af sundhedsvæsenet, hvilket Søren Brostrøm kommer med sit bud på. 

Debatten runder også spørgsmålet, om de praktiserende læger skal tvinges til at aflevere mere kvalitetsdata, hvis de ønsker at arbejde for det offentlige.

"På sygehusene var der jo i sin tid heller ikke enighed om, hvilke data der skulle afleveres. Men her er det jo et krav nu. Var det en vej at gå?" spørger Mads Koch Hansen blandt andet i programmet. 

Abonner i iTunes | Spotify | Acast | RSS