Professor: Drop historierne om et sygehusvæsen i krise

DEBAT: Forestillingen om et sygehusvæsen fyldt med nedskæringer og besparelser har intet hold i sandheden, skriver Signild Vallgårda, sundhedsprofessor på KU, der peger på 30 år med øgede udgifter og ansættelser i sygehusvæsnet.

Af Signild Vallgårda
Professor i sundhedspolitiske analyser, Københavns Universitet

”Vi skal pumpe nyt liv i sygehusene! Drop sparekravene!” skriver Dansk Folkeparti på plakater i bybilledet. Det lyder lidt dramatisk, som om sundhedsvæsenet har brug for førstehjælp.

Forkert forestilling om sundhedsvæsnet
Sloganet spiller på en ret udbredt forestilling om, at sygehusene er nødlidende, fordi regeringen udsulter dem. Der tales ofte om, at sundhedsvæsenet er genstand for besparelser og nedskæringer. Det er en klagesang, som er blevet sunget siden 1980’erne. I en periode netop i 1980’erne havde den noget på sig, men siden er det gået støt opad med udgifterne til sundhedsvæsenet og dermed med antallet af ansatte. Det gælder også i de senere år.

Aktiviteten i sundhedsvæsenet vokser også konstant. I årene 2009-14 steg antallet af kontakter med 7,5 procent. Den stigende aktivitet skaber naturligvis behov for flere ansatte, eller omvendt, flere ansatte skaber øget aktivitet. Antallet af læger steg med 14 procent 2009-14, og antallet af sygeplejersker med 10 procent, det vil sige mere end antallet af kontakter.

Når man, som Dansk Folkeparti og andre, taler om, at der sker nedskæringer i sundhedsvæsenet, kan man let få det indtryk, at der bruges færre penge på væsenet. Samlet set giver det ikke mening at tale om nedskæringer eller besparelser, men der er naturligvis områder, som får færre ressourcer, mens andre får flere.

Har fået højere forventninger
Hvordan kan det være, at en fortælling om et sygehusvæsen i krise, nedskæringer mv. har et så stort gennemslag, når tallene viser, at det ikke står så grelt til? Det handler sikkert om en stigende efterspørgsel, som for en del skyldes, at andelen af ældre i befolkningen vokser, og at behandlingsmulighederne bliver større.

Men formentlig er en anden faktor af større betydning, nemlig befolkningens voksende forventninger. Vi går til læge med symptomer, som de fleste tidligere ville have noteret og ventet på gik over, eller havde valgt at leve med. Det betyder sikkert, at folk ofte får en behandling, som befrier dem fra symptomerne og deres årsager, men det er ikke udtryk for en forringet sundhedstilstand, at folk går stadig mere til læge og henvises til sygehuse. Det er desuden ganske vist, at disse forventninger vil blive ved med at vokse og vokse.

Det er også ganske sandsynligt, at utilfredsheden med sundhedsvæsenet vil blive ved med at komme til udtryk uanset, hvor mange penge der bliver postet i væsenet. Den tidligere svenske statsminister Tage Erlander talte om ”de voksende forventningers utilfredshed”. Den indebærer, at uanset, hvor meget velfærdsstatens ydelser udbygges og forbedres, vil vi hurtigt vænne os til dem og forvente mere. Det er skruen uden ende, og derfor vil fortællingen om besparelser og kriser blive ved med at kunne bruges i den politiske debat.

Mere fokus på klager
Et andet forhold, som kan forklare klangbunden for krisefortællingen, er at utilfredsheden langt oftere kommer til udtryk end tilfredsheden. Som den svenske digter Erik Gustaf Geijer skrev: ”Var plåga har sitt skri för sig, men hälsan tiger still” (Hver plage sit eget skrig, med sundheden er tavs).

Folk er mere tilbøjelige til at hæve deres stemme, når de har haft dårlige, end når de har haft gode oplevelser, og medierne er ligeledes mere tilbøjelige til at bringe historier, hvor der er noget, der er gået galt.

Dette vil næppe ændres, men ansvarlige politikere burde holde sig fra at bruge disse forestillinger til at slå politisk plat. Der træffes givetvis ofte ringere beslutninger, hvis politikere ikke forholder sig til de kendsgerninger, som er let tilgængelige og i stedet er med til at udbrede myter. Det gavner næppe heller deres vælgere.

Læs mere: Læge: Stort behov for opgør med dansk sygemeldings-kultur

Forrige artikel LA-kandidat: Produktivitetskravet kan opfyldes ved at tænke smartere LA-kandidat: Produktivitetskravet kan opfyldes ved at tænke smartere Næste artikel Demensalliancen: Bedre behandling kræver styrket uddannelse Demensalliancen: Bedre behandling kræver styrket uddannelse
  • Anmeld

    Poul Jaszczak · Pensioneret Overlæge, dr med. sci

    Er det da dårlig ledelse?

    De nævnte tal taler utvivlsomt deres tydlige sprog men det gør andre tal også.
    Konklusionen på det seneste økonomiproblem på Herlev, med at medicinforbrug der sprænger budgettet og medfører afskedigelse af 20 ansatte og blokering af et større antal stillinger, må så være, at det enten er blålys eller udtryk for dårlig ledelse. Det er dog næppe sandheden.
    Det er i sig selv en undersøgelse værd, at finde ud af om planlægning og drift af sundhedsvæsenet, fortsat skal følge principperne for en samlebåndsfabrik eller der skal indregnes andre målemetoder en blot antallet af stillinger og bevillingernes størrelse.

  • Anmeld

    Torben Snarup Hansen · demokratisk påvirkningsagent

    Hvilke ansættelser?

    Vallgardas artikel halter slemt. For det første er stigning i antallet af ansatte ikke garant for bedre kvalitet. Ca. år 2000 var der 4.000 djøffer, og i dag er tallet over 7.000. Mange af dem er i ledende stillinger på hospitalerne. Dette er en fejlplacering. Djøfferne skal holde styr på budgetter og paragraffer. De skal tjene patienter, sygeplejersker og læger og lette hverdagen - bl.a. ved at holde nallerne fra indretning af skyllerum og andre problemer, de ikke har forstand på. Det kan mistænkes, at Vallgarda heller ikke har! Meget alvorligere er journalerne og behandlingen, hvor der skiftes læge i et væk. I Frankrig og Italien følger en bestemt læge patienten gennem hele forløbet. Sådan er det desværre ikke på alle danske hospitaler.

    For det andet er der et enormt klientel af immigranter, der på 1000 måder forsinker, snyder, blokerer, kræver privilegier og chikanerer alle andre. Vallgarda skulle prøve at være patient, sygeplejerske eller læge på Hvidovre hospital. Det er rent Bumfuckistan. At være ansat på RUC er ingen undskyldning for at ignorere empiri. Der findes en verden udenfor papiret og talopstillinger.

  • Anmeld

    Poul B. · pensionist, iagttager

    I enhver diskussion skal der af og til indlægges en pause.

    et bud på et pauseemne kommer her:

    http://www.radio24syv.dk/programmer/24-spoergsmaal-til-professoren/17113249/forskningen-begynder-at-afdaekke-maends-indre
    Ved du nok om dette? God weekend Poul B.

  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger, patient, pårørende og vælger.

    En upolitisk kommentar!!

    Tillader mig som borger at knytte nogle meget UPOLITISKE, meget undrende og temmelig harmfulde kommentarer til professor Signild Vallgårdas indlæg:
    Det er dog utroligt, at man som professor reflekterer og konkludere, at årsagen til problemerne i sygehusvæsenet er, at patienter og pårørende tilsyneladende har for høje forventninger, ... og, ..læser jeg imellem linierne...er forkælede....og klagelystne !?
    *Man skal høre meget, før ørerne falder af.
    Jeg har de seneste 46 år, desværre haft min jævnlige gang på både Rigshospitalet, Roskilde og Køge Sygehuse, både som indagt, medindlagt og i forbindelse med jævnlige kontroller, da min datter har svær regulerbar epilepsi.
    Det er helt tydeligt, at de DYGTIGE, ANSVARLIGE og OMSORGSFULDE medarbejdere, som jeg har et udmærket og tillidsfuldt samarbejde med, gør deres yderste. MEN: Medarbejderne har tydeligvis de senere år hver især haft alt for mange bolde i luften. Derfor skal man efterhånden have et godt helbred og være klar i hovedet, hvis man er syg og indlagt for at følge med, så der ikke sker fejl. For fejlmuligheden øges, når personalet skal løbe for stærkt og stresses.
    Jeg kan love professoren, at holdningen blandt os pårørende og patienter er klar: Medarbejderne har ALT for travlt !!
    Det kan ikke nytte noget, at man med tal og statestik kan dokumentere, at der bruges mange midler. Det gør der sikkert, og det vil vi skatteborgere gerne bidrage til over skatten.
    MEN: Som borgere forventer vi, at såvel eksperter helt oppe på analytisk professorniveau samt de ansvarlige politikere på Borgen lytter til og respekterer os borgere, når vi råber vagt i gevær. Det gør vi ikke blot for at afsende forkælede klager. Vi befinder os i virkeligheden og er sådan set eksperter på vores område. Vi kan tænke...og handler ansvarligt, når vi oplever, at der er problemer.
    Analytisk statestik er INTET værd, hvis målingerne ikke konfereres, evalueres og samarbejdes med erfaringer og know hov fra virkelighedens verden.
    Hvis man har en ide om, at man kan anvende principper fra produktionsvirksomheder og samlebåndsfabrikker i social- og sundhedsvæsenet, så har man ganske enkelt ikke forstået, hvad arbejdet fagligt og professionelt handler om og indebærer.
    *At arbejde med mennesker kræver faglig professionalisme. Den er der.. *Men der er pt ikke TID og RUM til nærvær, kommunikation og omsorg.
    ....Det er IKKE, fordi vi borgere er klagelystne og forkælede !....
    Det fundamentale behov og nødvendigheden af nærvær, tid og rum til kommunikation med patient og borger må kunne måles med andre parametre og analyser end dem, professor Signild Vallgårda anvender i sin argumentation..
    PS: Står gerne til disposition vedr. erfaringer fra virkelighedens verden.

  • Anmeld

    Christian X

    SUK

    Endnu en DJØF‘er der kun ser og forstår makro tal.

    Der sker reelle forringelser når resurser bruges på:

    1. Flere tusinde DJØF'ere i sundhedssektoren.
    2. Fejldiagnoser, komplikationer pga. for sen behandling og genindlæggelser (der ofte tillige belaster de sociale kasser).
    3. Flere og særlige foranstaltninger (herunder tolke og forøget konsultationstid) til den voksende gruppe af migranter med flere og særlige behov.
    4. Flere ældre med større behandlingsbehov.
    5. Nye tiltag pga. nye og dyre behandlingsformer, resistente bakterier, importerede sygdomme og nye "velfærds"sygdomme.
    6. Ubrugelige IT-systemer
    7. Supersygehuse der ikke kommer til at løse de problemer, man tror.

    Dertil kommer:
    Mange organisationer - især offentlige - fungerer på diktat uden gennemtænkte mål, ordentlige rammer og med fravær af en fornuftig incitament struktur. Der indsættes unge mellemledere, der intet ved om ressortområdet, organisationen eller med nogen livserfaring, hvis vigtigste opgave er at agere stik-i-rend dreng, indtil det går op for de unge brushoveder, hvilke ulykker de bidrager til. Så søger de andre græsgange med "forandringsledelse" på CV'et og det hele starter forfra.

    Myndigheders faglighed er under pres:

    http://jyllands-posten.dk/debat/kronik/ECE9588951/staten-er-ikke-en-virksomhed/

    Når befolkningen mister tilliden til de offentlige myndigheder, mister vi grundlaget for det danske velfærdssamfund.

  • Anmeld

    Maria K. · Forkert indstilling til sundhedsvæsenet4

    Sygehus indenfor murerne og stuerne

    Fatter ikke hvor en professor (Signild V,) har sine iagttagelser fra.
    Er det fordi et parti og her DF,har en holdning til sygehus-væsenet?
    Har professor ik fulgt med i tv nyheder ang. overlæge på fødegang,der sagde farvel og hvilke begrundelser han havde?Hvad med andre læger-sygeplejerker der har udtalt sig?
    At vi bliver ældre og evt. brug for behandling,som teknologi tilbyder,med udskiftning /reperation af diverse kropsdele dur ikke. Hvorfor bliver vi ældre? p.gr.a. bedre helbred.
    Nej der er andre ting der gør at Sygehuse er i krise. Dokumentation af både det ene og det andet tager tid fra personalet. Sparekniven giver afskedigelser,stop for ansættelse og det betyder mindre tid til patienter og giver stressede plejere,der siger farvel til jobbet el. i værste fald .
    sygemeldes .
    Jeg har kendskab via job-senere patientstøtte på sygehus,hvor stresset personalet er.
    Hvor siger sygehus ja til frivillige,der kommer og holder patienter i hånd?Læser lidt for dem,henter et glas vand,tager patient i kørestol med udi frisk luft?

  • Anmeld

    Ole Vagn Christensen

    Super sygehusene bringer Danmark ned i målsætningen om et godt sygehusvæsen i Danmark.

    Det danske sundhedsvæsen har selv bragt sig i krise, for mange mursten, og for få ansættelser af varmehænder. Med en sådan prioritering skal det gå galt se blot på Nordjylland hvor man ikke når man skal bygge supersygehus kan finde midler til at drive tre Akuthospitaler så patienterne uanset hvor de bor har en rimelig afstand på 56 km til nærmeste Akut Hospital. Ved kun at have to akuthospitaler så for nogen over 150 km til akuthospitalet. Svært er det at se at det her når vi ser det med lokale øjne at vi så ikke ser et sygehus i krise. I hvert fald er det ikke et tilidsskabende sundhedsvæsen for alle borgere i Danmark.

  • Anmeld

    Poul B. · pensionist, iagttager

    Lod mig fortælle, at straks nogle migrater i Danmark får deres eftertragtede danske statsborgerskab

    blev der en del flere sygemeldte. Aner ikke om det er korrekt?
    Det nye IT system i Region Hovedstaden har erstattet 30 gamle IT systemer, men funktionaliteten er ikke ok.
    En sygeplejerske måtte klikke 20 gange i systemet, som i øvrigt er sendrægtigt, for at registrere en så simpel opgave, som en stivkrampevaccination. Læst i INGENIØREN.
    Der` blev der også påpeget, at IT systemet vil koste ca. kr. 3.000 mio, og ikke kan få en fremtid.
    Så må vi øget antallet af DJØFF'ere med 50% svarende til yderligere 3.500 ansatte.

  • Anmeld

    Arne Lund · Pensionist

    Fra Løkkes Ekkokammer

    Vallgårda glemmer at de nye ekstra midler der tilføjes sundhedsvæsenet, da går en stor del af dem til de nye super sygehuse, mens der er stedse mindre til personale, sygdomsbehandling og især forebyggelse.
    På mit lokale sygehus (Hillerød) et der alene i akutmodtagelsen til ubesat stillinger som ikke genbesættes pga. Løkkes og Thornings krav om årlige reduktioner på 2 pct
    Hertil kommer at medicinal industrien udsuget de offentlige kasser med horrible medicin priser, som ingen politiker har mod til at modgå.
    I Norge forhandler staten og dykkerne samlet med industrien, hvilket giver markant lavere priser. Men heller ikke det kan danske politikere finde ud af.
    Også det forhold er Vallgårda tavs om, og det vil Løkke være hende taknemmelig for.
    Godt med den slags eksperter, der ikke siger magten imod, men stryger den med hårene.

  • Anmeld

    Steen Olesen · Tidl. Regionsmedlem

    Jeg undrer mig også

    Signill Valgårda (SV) skriver jo direkte, at en væsentlig grund til forøget brug af det danske sundhedsvæsen skyldes, at for mange går til læge med symptomer, som de lige skulle have set, om de gik over af sig selv.
    Nu er - ikke mindst os mænd - blevet tudet ørerne fulde med, at vi skal gå til lægen hurtigst muligt, når vi mærker symptomer på noget anderledea. Kræftens Bekæmpelse opfordrer direkte hertil. Nu vil SV underkende dette med baggrund i hendes tal. Altså: Bliv hjemme og tag en panodil, så sparer sundhedssektoren penge.

  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger og vælger

    @Steen Olesen

    Ja, Steen Olesen, I mænd skal bare se at komme afsted, når der er noget :-) Man er hverken, som SV postulerer, forkælet, krævende eller misbrugende af sundhedssystemet fordi man passer på sig selv. Tværtimod.

  • Anmeld

    hans preben pedersen

    DF. ER ET PROTEST OG PROPEGANDAPARTI !!!!!!

    I forhold til de mange vellykkede tiltag som de danske
    sygehuse står for hver dag , er det efter mit skøn
    et lille antal klager der indgår i det kæmpe store
    sygehusvæsen vi har i Danmark , hvor VI !! det tavse flertal er taknemmelige for en god behandling !!!!!
    Men det slår dobbelt hårdt når der en imellem sker fejl !!!!! Venligst hp.

  • Anmeld

    Wilfred Zakis

    Teoretikersnak!!

    Den kære professor må lige få sig lettet fra sin magelige stol og komme ud i den virkelige verden. Herude virker tal og statistikker ikke på samme måde som i professorstolen. Os der dagligt, enten som patient eller ansat, har vor gang i systemet ved at professoren ikke aner hvad hun taler om. Vort sundhedsvæsen fungerer på grund af personalet, og på trods af systemet. Der skal ikke meget til at tippe balancen over i et kaos der bliver svær at rette op, og det undrer mig det ikke allerede er sket.

  • Anmeld

    Henrik V Blunck · Blogger og kommentator

    De internationale lyster lyver?

    Det vil gavne professoren at slå World Economic Forum op på Twitter. Så vil hun hurtigt opdage, at DK rasler ned af listerne på BÅDE sundheds- og uddannelsesstatistikker på flere punkter. Begge områder der koster kassen.

    Altimens alle råber i kor om hvor godt det går. Man har tydeligvis glemt hvordan det gik efter Schlüter erklærede, at det gik 'ufatteligt godt'...

    Drop udenomssnakken, og brug energien på at forbedre systemet. Så kunne det være folk ikke døde af uopdaget meningitis fordi en læge i Herlev tydeligvis ikke kunne sin medicinske ABC....

    Var det for tydeligt sagt? Det er ikke desto mindre sandt, hvilket en professor burde kunne erkende, hvis kildekritik også var del af studiet da hun fik sit eksamensbevis.

    God miniferie og weekend til alle. :-)

  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger og vælger

    "Fortællinger, analyser og tal"

    Kommer i tanker om en "fortælling" jeg har hørt:
    ""Ifølge en svensk statistisk analyse og undersøgelse, så viser det sig, at hvis man som cyklist vil undgå ulykker, så skal man drikke kaffe medens man kører på cykel....Ifølge analyserne, så er der nemlig aldrig nogen cyklister, der er blevet kørt ned, medens de cyklende drak kaffe ....!!""
    ....Se: det er jo godt at vide :-)
    Statestik og analyser er gode til meget, men kan i realiteten fordrejes voldsomt.
    God solskinsweekend.