Merete NordentoftProfessor og tidligere forperson for Psykiatrisk Selskab modtager international hæderspris for livsværk

Professor og overlæge ved Psykiatrisk Center København, Merete Nordentoft, er blevet tildelt en af de mest prestigefyldte internationale priser inden for skizofreniforskning.
Det oplyser Bispebjerg Hospital i et opslag på LinkedIn.
Hun modtager Schizophrenia International Research Society (SIRS) Lifetime Achievement Award, som gives til forskere, der gennem en lang karriere har ydet en enestående indsats for udviklingen af forskningsfeltet. Prisen overrækkes i Firenze.
Merete Nordentoft hædres for sit mangeårige arbejde med blandt andet tidlig opsporing og behandling af psykose. Hun har været en central drivkraft bag udviklingen af OPUS-forløbet, der ifølge Bispebjerg Hospital har sat nye standarder for sammenhængende og intensiv behandling af unge med førstegangspsykose. Modellen anvendes i dag både i Danmark og internationalt.
Nordentoft har blandt andet været forperson Dansk Psykiatrisk Selskab og er medlem af Etisk Råd.
- Professor: Et kommuneministerie kan være fint, men regeringsgrundlaget er vigtigere
- Psykiatrifonden: Fire ud af ti unge bruger chatbots som terapeut. Det er på tide at sætte et sikkerhedsnet op
- Central beslutning i Østdanmark vækker opsigt: De mest udfordrede kommuner skal selv drive reformens nye sengepladser
- Nu skal århundredets reform sikkert i havn. Her er Kjeld Møllers ønskeliste til en ny regering
- Branchedirektør med opfordring til ny kulturminister: Gør anti doping-indsatser gratis i fitnesscentre


















