Professor og tidligere forebyggelseschef om folkesundhedsloven: Staten må ikke tørre arbejdet af på kommuner og civilsamfund

Derfor er det vigtigt, at rammerne for vores liv er så gode og sunde som muligt i familierne, i fritidslivet, i skolen, på arbejdet og hvor man ellers færdes.

Det er ikke raketvidenskab, og det er ikke nyt, men det er ikke desto mindre centralt at handle på den erkendelse.

Fællesskaber beskytter imod alkohol

Civilsamfundet er skrevet ind i aftaleteksten, og det er rigtigt godt. Foreningslivet kan særligt være med til at sikre, at flere borgere er en aktiv del i de lokale fællesskaber.

Vi ved, at deltagelse i positive fællesskaber er en beskyttende faktor i forhold til blandt andet børn og unges brug af alkohol og tobak eller nikotin, i forhold til integration af borgere med minoritetsbaggrund, og helt generelt i forhold til trivsel og sammenhængskraften i samfundet.

Et styrket samarbejde mellem nationale myndigheder, kommuner og foreningslivet kan sigte mod, at så mange børn, unge og voksne som overhovedet muligt bliver en del af de mange fællesskaber, der eksisterer lokalt.

Det vil samtidig være vigtigt at afsøge, hvad barriererne for foreningsdeltagelse er for dem, der i dag ikke er en del af fællesskaberne, og hvordan man skaber rummelige og inkluderende fællesskaber for alle. Også dem, der ellers ikke passer ind i den lokale fodboldklub.

Vi ved, at visse typer af organisationer har lettere ved at få adgang til udsatte og sårbare borgere, som kommunen måske ikke normalt har den gode og positive kontakt til. Det kan endda dreje sig om de borgere, der har mest brug for støtte og information.

For eksempel kan der være stor værdi i at involvere organisationer, som har en tæt kontakt til minoritetsdanskere i udsatte boligområder.

Ny lov skal bygge på fire principper

Men, og der er et "men". En folkesundhedslov skal ikke blot være en ramme for at fortsætte med det gode arbejde, der allerede foregår i mange sammenhænge.

Loven skal gerne sætte retning, brede indsatsen ud og sikre kvalitet. Det forudsætter efter vores opfattelse blandt andet følgende:

For det første: En klar retning. Vi bliver nødt til at forholde os til den geografiske og sociale ulighed i sundhed. Derfor skal en folkesundhedslov have fokus på de forhold, der har størst betydning for de borgere, der har størst behov.

Loven skal indeholde nationalt definerede og prioriterede målsætninger, som alle kommuner forpligtes til at arbejde med.

Niels Sandø og Morten Hulvej
Fhv. forebyggelseschef, Sundhedsstyrelsen, direktør og professor, SDU

Dertil kommer, at visse risikofaktorer er så velkendte og betydningsfulde for folkesundheden, at de kalder på handling i alle kommuner. Det gælder eksempelvis tobaks- og nikotinforbruget.

Derfor skal en folkesundhedslov indeholde nationalt definerede og prioriterede målsætninger, som alle kommuner forpligtes til at arbejde med.

De nationalt definerede målsætninger bør så suppleres med lokale mål og indsatsområder.

Hvem skal så udvikle de nationale forpligtende målsætninger? Her vil det være vigtigt med en bred involvering af fagfolk, lokale og nationale politikere, foreningslivet, arbejdsgiver- og arbejdstager-organisationer med flere.

Lokalt vil det også være en god idé med en inddragende proces for at udvikle målene – men de skal alle baseres på viden om, hvilke faktorer der har størst betydning for folkesundheden.

For det andet: Faglige anbefalinger eller kvalitetsstandarder. Der er ingen grund til, at 98 kommuner hver for sig skal finde ud af, hvordan man bedst reducerer alkohol- og tobak/nikotin-forbruget hos børn og unge, hvordan man kan styrke trivslen hos unge og ældre, eller hvordan man reducerer den sociale udsathed.

Her er der behov for fagligt funderede anbefalinger eller kvalitetsstandarder, som peger på virksomme indsatser som kommunerne forpligtes til at implementeres for at nå de målsætninger der sættes.

Her er Vidensråd for Forebyggelses nylige rapport om strukturel forebyggelse et godt sted at begynde. Anbefalingerne skal naturligvis oversættes og tilpasses til lokale forhold.

Det vil også være for at styrke den faglige rådgivning til kommunerne, både i forhold til indsatser der virker, men også i forhold til udfordringen med at arbejde på tværs af sektorer med fokus på sundhed. For at nå ambitionen med folkesundhedsloven, skal vi følge den til dørs, hjælpe kommunerne – og ikke blot give dem opgaven.

For det tredje: En national indsats. Staten kan ikke tørre det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde af på kommunerne. Med inspiration fra Norge er der behov for at folkesundhedsloven også sætter rammen for den nationale indsats.

At civilsamfundet står stærkt i implementeringen af en folkesundhedslov er essentielt.

Niels Sandø og Morten Hulvej
Fhv. forebyggelseschef, Sundhedsstyrelsen, direktør og professor, SDU

Altså, at man også nationalt forholder sig systematisk til de forhold, der har størst betydning for folkesundheden og den sociale ulighed i sundhed. Og at man agerer på det.

Det bør blandt andet indebære, at man følger op på de sundhedsmæssige konsekvenser af politiske beslutninger på andre områder – eksempelvis på bolig-, social- og uddannelsesområderne.

Samtidig vil national regulering være en forudsætning for at kommunerne kan lykkes med indsatser i forhold til blandt andet tobak, nikotin og alkohol.

Sidst: Tilgængelige data – også på kommunalt niveau. Der er behov for sundhedsdata (eksempelvis sundhedsprofiler og byrdedata) for alle aldersgrupper og med social stratificering, så politikerne på et oplyst grundlag kan træffe beslutning om, hvad der skal prioriteres.

Datagrundlaget skal understøtte en vedvarende politisk opmærksomhed på de forhold, der har størst betydning for folkesundheden.

Disse data skal muliggøre, at kommunerne kan følge udviklingen i folkesundheden lokalt, men også at arbejdet med folkesundhedsloven kan følges på nationalt niveau, og at vi forskningsmæssigt kan følge udviklingen.

At civilsamfundet står stærkt i implementeringen af en folkesundhedslov er essentielt. Men hverken kommuner eller civilsamfund kan løfte opgaven, hvis ikke det nationale niveau følger med.

Vi er ikke i tvivl om, at foreningslivet står parat, så bolden er hos myndighederne.