ArbejdsmarkedMotionsbranchen: Kommuner overser private aktører. Det skal den nye folkesundhedslov lave om på
Anders Nedergaard, Emil Johan Sørensen, m.fl.
Se faktaboks med alle afsendere
Forskere fra Syddansk Universitet peger i et nyligt indlæg på, at man kan øge antallet af fysisk aktive borgere, hvis man skaber mere samarbejde mellem kommunerne og de kommercielle fitnesscentre.
Det kan vi i motionsbranchen under SMVdanmark kun bakke op om.
Vi er især enige i konklusionerne om, at kommercielle fitnesscentre spiller en vigtig rolle i at aktivere de mindst aktive grupper, at kommunernes samarbejde med private fitnessaktører er et uudnyttet potentiale, og at en ny folkesundhedslov bør åbne for mere fleksible sundhedstilbud, hvor støtten følger borgeren.
Anders Nedergaard, formand, PTdanmark
Emil Johan Sørensen, bestyrelsesmedlem, PTdanmark,
Brian Schneider, SMVfitness,
Henning Christensen, formand, De Danske Danseskoler.
Rikke Andersen, næstformand De Danske Danseskoler.
Alligevel er de mest populære motionstilbud blandt danskerne fraværende i debatten om folkesundheden.
Over 19 procent af unge og voksne træner i fitnesscentre mindst én gang om ugen, hvilket gør dem til en af de mest benyttede motionsformer i landet.
På trods af dette, bliver de private motionscentre overset i kommunernes sundhedsstrategier.
Start hvor danskerne er
Det betyder, at man i dag ikke tager udgangspunkt i virkeligheden og befolkningens reelle adfærd.
Hvis ambitionen er at få flere danskere til at bevæge sig, må vi starte der, hvor folk faktisk vælger at motionere.
Desværre oplever vi nemlig, at folkesundheden på nogle punkter halter i Danmark. 55 procent af befolkningen lever ikke op til WHO's minimumsanbefalinger for fysisk aktivitet.
En analyse om sundhedsforebyggelse af Odense Kommune, viser således, at kommunen kan spare op mod 60 millioner kroner årligt, hvis man reducerer forekomsten af livstilssygdomme.
Anders Nedergaard, Emil Johan Sørensen, m.fl.
Samtidig ser vi, at andelen af borgere med svær overvægt er i kraftig vækst, og at flere oplever helbredsproblemer relateret til inaktivitet.
Samtidig oplever 70 procent af de fysisk aktive mere energi, og 12 procent har færre sygedage, hvilket tydeligt viser, at motion spiller en afgørende rolle for folkesundheden.
Men forebyggelse er ikke kun en sundhedsmæssig fordel – det har også en dokumenteret økonomisk gevinst.
En analyse om sundhedsforebyggelse af Odense Kommune, viser således, at kommunen kan spare op mod 60 millioner kroner årligt, hvis man reducerer forekomsten af livstilssygdomme.
Det understreger, at investeringer i forebyggelse ikke kun er en gevinst for folkesundheden, men også en nødvendighed for kommunernes økonomi.
Et uudforsket potentiale
Med en aldrende befolkning og et stigende pres på plejesektoren bliver det afgørende at forebygge livsstilssygdomme, så flere borgere kan bevare deres selvstændighed, samt forblive aktive og sunde længere.
En forudsætning for dette er, at der bliver en generel accept af det faktum, at den vigtigste forebyggelsesindsats i Danmark, er den, som vi alle lægger i hverdagen, når vi eksempelvis er aktive i vores lokale motionscenter.
Selvom vi ved, at man får mindst lige så meget sundhed per krone brugt på forebyggelse som for hver krone brugt på behandling, bruger kommuner, regioner og stat først og fremmest penge på behandling.
Vi skal turde at lade danskerne vælge, om deres støttemidler skal bruges i en idrætsforening eller et fitnesscenter.
Anders Nedergaard, Emil Johan Sørensen, m.fl.
Den kommende folkesundhedslov er en oplagt mulighed for at ændre dette.
Regeringen peger på, at den kommende folkesundhedslov skal styrke forebyggelsen og reducere uligheden i sundhed.
Der er – som forskerne fra SDU peger på – et uudforsket potentiale i kommunernes samarbejde med den øvrige motionsbranche om danskernes bevægelse, og det skal der gøres noget ved.
En typisk bremseklods for kommunernes samarbejde med private aktører er kommunalfuldmagten, som begrænser kommunernes mulighed for at yde direkte støtte til private virksomheder – for eksempel fitnesscentrene.
Men hvis ambitionen med folkesundhedsloven er at skabe mere lighed i sundhed, så skal vi turde tænke nyt, så dem, der ikke er aktive i foreningslivet, stadig aktiveres.
Foreningslivet ofte begrænset af frivillighedspræmissen
Vi skal turde lade danskerne vælge, om deres støttemidler skal bruges i en idrætsforening eller et fitnesscenter.
Det ville give kommunerne langt større fleksibilitet i deres sundhedstilbud – og samtidig sikre, at borgerne ikke udelukkes fra at blive mere aktive, blot fordi de ikke ønsker at engagere sig i idrætsforeninger.
Derudover er fagligheden i foreningslivet ofte begrænset af frivillighedspræmissen.
For alle de gode ting som foreningslivet kan, så skaber foreningslivet ikke særligt stærke incitamenter til efteruddannelse og udvikling af træningsfaglige kompetencer.
Dér er den kommercielle motionsbranche efterhånden blevet bedre, fordi uddannelse er en del af den kvalitetssikring og forbrugertillid som branchen forsøger at positionere sig på i det kommercielle rum.
Fra nationalt hold vil det være oplagt at omlægge idrætsindsatsen til et fradrag, der følger borgeren, og som kan bruges på det foretrukne motionstilbud.
Sådan kan I bruge os bedst
Hvis vi ønsker at styrke folkesundheden på en måde, der både reducerer sygdom og sparer penge, så er der brug for de ressourcer og kompetencer, som de private motionsaktører kommer med.
Det så vi gerne blev afspejlet i de krav og forventninger til kommunerne, som bliver en del af en kommende folkesundhedslov.
Konkret foreslår vi følgende i forhold til kommunernes indsats:
- At alle kommuner sætter bindende mål for fysisk aktivitet.
- At kommunerne etablerer lokale partnerskaber, der kan gå på tværs af kommunens egne indsatser, foreningsidræt og lokale aktører i den private sektor. Partnerskaberne kan følge op på de bindende mål, og man kan i partnerskaberne aftale, hvordan man lokalt kan bidrage til lokal udrulning af aktiviteter eksempelvis det nye kulturpas.
- At fitnesscentre, personlige trænere eller danseskoler med de rette faglige kompetencer bliver hevet ind til at stå for valgfag på de kommunale folkeskoler, som enten er generelle valgfag eller rettet mod elevgrupper med særlige behov.
- At alle kommuner prioriterer, at der oprettes valgfag inden for fysisk aktivitet i folkeskolen, nu hvor de bindende mål for motion i folkeskolen er blevet fjernet.
- At alle kommuner i forhold til ordninger med fritids- og motionspas lader pengene følger borgerne. Det vil sige, at det skal være op til borgeren, om det skal bruges hos en forening, et privat fitnesscenter, et personligt trænings-studie eller en danseskole.
- At kompetencer og kapacitet fra private motionsaktører i højere grad bruges i forhold den offentlige indsats, for eksempel til genoptræning og i social- og beskæftigelsesindsatsen, men også som led i den tidligere forebyggelse.
- At man som generelt princip i kommunerne ikke diskriminerer mellem private aktører og foreningsidrætten, men i stedet ser på ressourcer og kompetencer.
Hvis ambitionen med en ny folkesundhedslov er at gøre Danmark sundere og reducere uligheden i sundhed, så er det bydende nødvendigt, at vi indtænker ressourcer og kompetencer fra alle relevante parter. Det gælder i høj grad også den private del af motionsbranchen.
Navnenyt
Nyeste job
'/%3e%3cdefs%3e%3clinearGradient%20id='paint0_linear_26833_4940'%20x1='11.5'%20y1='10.5'%20x2='11.5'%20y2='11.5'%20gradientUnits='userSpaceOnUse'%3e%3cstop%20offset='0.5'%20stop-color='%232C2CA4'/%3e%3cstop%20offset='0.5'%20stop-color='%23E60103'/%3e%3c/linearGradient%3e%3c/defs%3e%3c/svg%3e)
Politisk kalender
