Professor om forskelle i levealder: ”Man kan ikke troværdigt gå til kamp mod ulighed i sundhed og samtidig stå på bremsen i forhold til indsatsen mod rygning”

INTERVIEW: Hvis regeringen vil have mindre ulighed i sundhed, skal de bekæmpe rygning, siger professor Knud Juel. Han mener ikke, det er socialdemokratisk politik at sikre billige cigaretter til socialt udsatte. 

Kortuddannede danskere dør markant tidligere og er oftere syge end mennesker med lange og mellemlange uddannelser. Og forskellen er steget og steget siden 1980'erne.

Den gode nyhed er, at eksperterne ved, hvad stigningen skyldes. Den dårlige, at der i årevis har manglet politisk vilje til at gøre noget ved det – og at det også gælder i Mette Frederiksens socialdemokratiske regering, som ellers lægger op til at gøre ulighed til en sundhedspolitisk mærkesag.

Det siger professor emeritus Knud Juel, der igennem næsten 30 år har studeret danskernes levealder på Statens Institut for Folkesundhed, der nu hører under Syddansk Universitet.

”Der er en stigende social ulighed i dødelighed, og den kan stort set henføres til rygning,” siger han.

Som han har sagt det igen og igen. Til forskerkolleger, til journalister og til politikere. Og til sin undren uden den store effekt:

"I andre politiske sammenhænge vil man nok sige, at hvis vi har en kendt faktor, som kan forklare halvdelen af problemet, så skal man sætte ind mod den faktor."

Det er regeringens troværdighed, der står på spil, mener han:

”Hvis man troværdigt vil gøre sig til talsmand for at bekæmpe ulighed i sundhed, skal man selvfølgelig sætte ind mod den faktor, der er ansvarlig for langt størstedelen af uligheden.”

Forskellen næsten fordoblet
Allerede i 2013 dokumenterede rapporten 'Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år', at højtuddannede mænd kan forvente at leve 6 år længere end lavtuddannede. For kvinder er forskellen 4,5 år.

Hvis man i stedet for uddannelse ser på indkomst og sammenligner den rigeste fjerdedel af danske mænd med den fattigste fjerdedel, er forskellen i levealder ifølge tal fra Sundhedsministeriet næsten 10 år. I 1980'erne var den samme forskel 5,5 år.

Stigningen skyldes først og fremmest, at mens de veluddannede og højtlønnede holdt op med at ryge op igennem 1990'erne, blev de ressourcesvage ved med at fylde askebægrene, forklarer Knud Juel:

”I gamle dage, i 1950’erne, hvor jeg var barn, røg alle. Men de ressourcestærke var bedst til at lægge det fra sig igen, og de sidste 30 år er der blevet større og større forskel på de højtuddannede og de kortuddannede i forhold til rygning. Det giver så en tilsvarende stor forskel i sygelighed.”

Hvad med andre livsstilsfaktorer?

”Hvis man fjerner dødsfald relateret til rygning og alkohol, så ville der stort set ikke være nogen stigning i uligheden. Og heraf er rygning den langt, langt vigtigste komponent.”

Knud Juel forklarer, at mens næsten hele stigningen i uligheden kan forklares med tobak, er det cirka halvdelen af den totale ulighed i levealder, der kan henføres til rygning.

”Der er jo rigtig mange sygdomme, der er tobaksrelaterede, men nogle er mere tobaksrelaterede end andre – lungekræft, KOL og hjertesygdomme er de største.”

Regeringen står på bremsen
Især stigningen i antallet af unge rygere frustrerer Knud Juel. 

”En del af de unge, som i disse år begynder at ryge, vil ikke kunne stoppe igen – og hvis det går, som det er gået de sidste årtier, så vil det være de ressourcesvage, som får svært ved at stoppe. Det er derfor, vi skal forhindre, at folk bliver afhængige i første omgang,” siger han.

Regeringen forhandler netop nu om en tobakspakke, som især skal forebygge rygning hos unge. Er det ikke et skridt i den rigtige retning?

"Jo, men de vil jo ikke gøre nok. De har foreslået en prisstigning, som ikke vil få nogen til at stoppe med at ryge," siger Knud Juel med henvisning til regeringens udspil til højere tobaksafgifter, som vil medføre en gradvis indfaset prisstigning på 10 kroner for en pakke cigaretter.

Et forslag, der går imod et flertal af Folketingets partier, som er klar til at hæve tobaksafgiften yderligere, så prisen på en pakke cigaretter stiger til cirka 60 kroner.

”Man kan ikke troværdigt gå til kamp mod ulighed i sundhed og samtidig stå på bremsen i forhold til indsatsen mod rygning," slår Knud Juel fast. 

Han hæfter sig ved, at tobaksindustrien bakker op om regeringens forslag om en svag stigning:

"Det siger jo næsten det hele.”

Billige cigaretter til hjemløse
At regeringen bruger hensynet til ressourcesvage danskere som argument, når de skal forklare, hvorfor de ikke går ind for at hæve priserne yderligere, opfatter professoren som absurd:

”Et af de argumenter, Magnus Heunicke (S) brugte imod en højere prisstigning, var, at de socialt udsatte ville få problemer. Det er svært at få det til at harmonere, at det skulle være socialdemokratisk politik at sørge for billige cigaretter til hjemløse. Kan de virkelig ikke hjælpes på andre måder? De lever i forvejen 20 år kortere end gennemsnitsbefolkningen, og de 10 af dem skyldes rygning,” siger Knud Juel.

Men det er vel reelt, at der er mennesker, der ikke kan holde op med at ryge, som vil få problemer, hvis prisen stiger markant?

”Selvfølgelig er der folk, der vil kunne mærke det økonomisk, hvis prisen sættes op," medgiver Knud Juel.

Han understreger, at en prisstigning skal følges op af støtte til rygestop og andre tilbud til dem, som har behov.

Men der er ingen vej uden om markante prishop, mener han. Ikke, når andelen af rygere i befolkningen stiger:

"Hvis det nu var sådan, at der ikke længere var nogen unge, der begyndte at ryge, så kunne vi måske tillade os at lade dem, der allerede var startet, ryge videre. Men så længe der hele tiden kommer nye rygere til, bliver vi nødt til at bruge de midler, som virker, for at stoppe det."

Forrige artikel Sundhedsstyrelsen sender nye anbefalinger om overvægt i høring Sundhedsstyrelsen sender nye anbefalinger om overvægt i høring Næste artikel Radikale kræver seniorjob afskaffet Radikale kræver seniorjob afskaffet