Psykiatrifonden: Vi er mundlamme over manglende milliarder til psykiatrien

DEBAT: Finanslovsudspillet afspejler på ingen måde de gode intentioner fra valgkampen. Nu vil vi ikke vente længere på det yderst fortjente løft til psykiatrien, mener Psykiatrifondens formand.

Af Torsten Bjørn Jacobsen
Formand, Psykiatrifonden

I de lyse og løfterige dage under valgkampen talte den nuværende regering om at indgå en aftale om en tiårsplan med forpligtende mål om blandt andet at mindske antallet af genindlæggelser, øge antallet af sengepladser, nedbringe ventetiden, give tværgående behandlingstilbud, forebygge sårbarhed og øge gennemsnitslevealderen.

Men ingen sagde noget om hvornår.

Onsdag kom så udspillet til en finanslov med alt andet end psykiatri, og vi har længe spurgt efter en mere konkret udmelding om, hvornår arbejdet med planen går i gang. Uden at få svar.

Men det er svært for de mennesker, som det hele handler om, at vente længere – og det er forkasteligt at lade dem gøre det.

Hvad venter vi på?
Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har talt om nødvendigheden af et grundigt forarbejde til en tiårsplan, og det er Psykiatrifonden sådan set glad for. Vi går også ind for at gøre tingene rigtigt frem for hurtigt.

Men vi håber samtidig, at han husker, at der i forbindelse med de tidligere psykiatriplaner er skrevet analyser og rapporter, som stadig er relevante at stille sig på, når man skal lægge den tiårsplan.

Den store fordel ved det: Arbejdet med tiårsplanen burde kunne komme i gang næsten med det samme.

Forpligtende mål er afgørende
Når planen forhåbentlig inden længe begynder at tegne sig, forudser jeg, at vi kommer til at holde politikerne særligt fast på, at planen skal rumme forpligtende mål.

Det er helt essentielt for mennesker med psykisk sygdom, at planen reelt løfter psykiatrien. Det vil sige, at parterne bag planen har en fælles og bindende vedtagelse.

Vi skal simpelthen fra ord til handling nu – og den handling skal bære mere præg af "skal" end af "kan".

Desuden skal finansieringen være både varig og tilstrækkelig, så man er i stand til at give den hjælp, støtte og behandling, der er behov for.

Forskning fører til bedre behandling
Forskning er et andet punkt, som Psykiatrifonden ønsker får en væsentlig placering på dagsordenen for en tiårsplan.

Forskning giver forklaringer og viser nye veje. Vi har behandlingsmetoder i dag, som er virksomme, men med forskning kan vi yderligere løfte behandlingen med henhold til varighed og bivirkninger.

Og her er der ikke kun tale om medicin. Det kan være psykoterapi, sociale indsatser eller andre interventioner, som vi endnu ikke kender.

Faktisk ligger der allerede en forskningsstrategi fra 2015, som politikerne kan tage udgangspunkt i – igen er det bare med at komme i gang.

Ud over at forskning kommer alle de mennesker, som har brug for psykiatriens hjælp til gode, så er den et meget vigtigt instrument til at skabe prestige omkring det at arbejde i psykiatrien og styrke incitamenterne for at søge mod psykiatrien som nyuddannet sundhedsprofessionel, hvad end man er læge, sygeplejerske, sosuassistent eller fysioterapeut.

Hvis vi kan skabe en psykiatri, der både udvikler og anvender den nyeste viden, så kan behandlingen af mennesker med psykisk sygdom for alvor få det løft, som den har brug for.

Mistrivende børn findes i hver skoleklasse
Desuden mener Psykiatrifonden, at det er stærkt og godt, at der er et ønske fra regeringens side om også at have fokus på forebyggelse i en tiårsplan for psykiatrien. Det fremgår i hvert fald af det såkaldte forståelsespapir.

Vi håber især, at det kommer børn og unge til gode. For eksempel sidder der et til to børn i hver eneste skoleklasse landet over med så alvorlige tegn på psykisk mistrivsel som angst, depression eller adfærdsvanskeligheder, at det går ud over deres udvikling, deres skolegang og deres muligheder i livet.

Samtidig har de det ikke så dårligt, at de hører til i psykiatrien. Der er stor forskel på, hvilke tilbud kommunerne har til de børn – og i mange tilfælde har de ingen tilbud.

De børn vil vi gerne have tænkt ind i tiårsplanen. Det kunne for eksempel være ved at lægge lettere behandling ud til PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) og udnytte psykologers ressourcer væsentligt bedre end i dag.

Det var Socialdemokratiet allerede inde på i valgkampen, så det kommer vi til at holde dem fast på.

Tænk forældre med psykisk sygdom ind
En anden meget vigtig gruppe mennesker, som Psykiatrifonden mener, der skal tænkes ind i tiårsplanen, er de cirka 310.000 børn, der vokser op med en mor eller far med psykisk sygdom.

Det er børn, der lever med en højere risiko end andre børn for selv at udvikle psykiske vanskeligheder eller sygdom, de optræder oftere i kriminalitetsstatistikkerne eller har flere selvmordsforsøg.

Sikrer man systematiske tiltag til den gruppe af børn, kan man opnå meget på en gang, fordi deres risiko for at få dårligere livsmuligheder end andre er så høj.

Her i efteråret åbnede Psykiatrifonden dørene til et nationalt kompetencecenter, der skal arbejde med viden og tiltag til de børn sammen med Region Nordjylland og Region Hovedstaden i Sundhedsstyrelsens regi. Det forventer vi os meget af, og den viden skal ind i tiårsplanen – det er for os at se helt oplagt.

Løs misbrug og psykisk sygdom
En gruppe, der desuden alt for længe har været placeret solidt mellem to stole, er de anslået 40.000 mennesker, der lever med dobbeltdiagnoser. Det vil sige, at de har en psykisk sygdom og et misbrug på samme tid.

Antallet er svært at angive præcist, for vi kan ikke nødvendigvis nøjes med at se på dem, der er i kontakt med psykiatrien.

Det er under alle omstændigheder en stor gruppe, som i mange år ikke har fået tilstrækkelig hjælp, og som hverken kommuner eller regioner har taget ansvar for at hjælpe.

De er blevet skubbet fra den ene til den anden sektor. Sammenhæng og kvalitet har ikke været i orden, og det skal den nye plan løse.

Det bidrager vi meget gerne til sammen med andre, der ved noget om de særlige udfordringer i forhold til diagnoser og forskellige typer af misbrug.

Hurtig adgang til nødvendig hjælp
Helt generelt skal fremtidens behandling være bygget på, at mennesker med psykisk sygdom eller mistrivsel har let adgang til den nødvendige behandling uden at skulle vente på den.

I Psykiatrifonden er vi meget optagede af det princip, som man kalder "stepped care".

Det vil sige, at et menneske med symptomer på for eksempel let til moderat angst eller depression kan få hjælp på en enkelt og let tilgængelig måde, måske hos egen læge eller tilsvarende, mens de mennesker, som er alvorligt syge, selvfølgelig skal have hurtig adgang til højt specialiseret hjælp og for eksempel indlæggelse.

Desuden er det helt afgørende, at samarbejdet mellem regioner, kommuner, bosteder og beskæftigelsessystem styrkes og kommer til at fungere.

Ingen skal udskrives til ingenting, som det desværre ofte sker i dag. Udskrivningsplaner skal skrives og følges, og kompetencerne i kommuner og på socialpsykiatriske bosteder til at arbejde med mennesker med psykisk sygdom skal have et alvorligt løft.

Dirrende klar i startboksen
Psykiatrifonden er mere end klar til at mødes med politikerne og tilbyde vores erfaring og viden, ligesom andre relevante organisationer og foreninger i og omkring psykiatrien længe har stået dirrende klar i boksen og ventet på, at lågerne springer op.

Hver femte dansker oplever i løbet af et år symptomer på en psykisk sygdom.

Med andre ord: Har det ikke ramt os selv, så har det ramt nogle, som vi kender – måske endda nogle helt tæt på os.

Vi venter alle sammen kun på, at Magnus Heunicke løfter startpistolen.

Forrige artikel Sygeplejersker: Flere aktører og mere koordinering hjælper ikke multisyge Sygeplejersker: Flere aktører og mere koordinering hjælper ikke multisyge Næste artikel Lægeforeningen: Få styr på offentlig forskning og skru ambitionerne op Lægeforeningen: Få styr på offentlig forskning og skru ambitionerne op
Peder Holk Nielsen stopper i Novozymes

Peder Holk Nielsen stopper i Novozymes

NAVNE: Topchef i Novozymes Peder Holk Nielsen har meddelt, at han fratræder sin stilling som administrerende direktør primo 2020. Det sker efter en række nedjusteringer inden for de seneste år.