Psykologerne svarer igen: Psykiatrien kræver samarbejder som i Norge

REPLIK: Psykiatrien har brug for udvikling og fagligt samarbejde og ikke for, at vi fortsætter som hidtil. Psykologer kan sagtens varetage behandleransvar sammen med psykiaterne – det gør de allerede i Norge, skriver Eva Secher Mathiasen, Dansk Psykolog Forening.

Af Eva Secher Mathiasen
Formand for Dansk Psykolog Forening

Lisbeth Lintz Christensen, formand for Foreningen af Speciallæger og Overlægeforeningen, skriver forleden i en replik i Altinget, at psykologer ikke kan varetage patientansvaret, og jeg er nødt til at korrigere – ikke mindst fordi Lisbeth Lintz Christensens indlæg bygger på en række misforståelser.

Brug for begge parter
Bare for at slå fast: Psykologerne er ikke ude på at overtage psykiaternes fagområde. Tværtimod er der rigeligt brug for begge parter og de to professioners forskellige fagligheder – det, synes jeg, står meget klart, når vi ser på de udfordringer, psykiatrien står overfor i dag.

Men vi mener, at specialpsykologerne skal have behandlingsansvar ikke bare i den ambulante psykiatri, som psykologer allerede har nogle steder i dag – men også i senge-psykiatrien, fordi de kan tilføre behandlingen en psykologfaglighed og ekspertise, som kommer patienterne til gode. Samtidig kan det opfattes som om, at Lisbeth Lintz Christensen slår tvivl om, hvorvidt specialpsykologer i dag må udrede, diagnosticere og behandle.

Det både må og kan specialpsykologer – både fordi de har de nødvendige specialiserede kvalifikationer, der sikrer kvaliteten, men også fordi der rent faktisk er lovhjemmel til det. Men det er selvfølgelig rigtigt, at det mange steder går noget trægt med at bruge de kompetencer, som psykiatrien har til rådighed, så både kapacitet og kvalitet kan udvikles og komme i bedre overensstemmelse med patienternes behov.

Det er vigtigt, at man ikke forveksler behandleransvaret i psykiatrien med evnen til at udrede fysiske sygdomme. At have et behandler-ansvar udelukker på ingen måde, at patienten skal have en somatisk udredning – tværtimod er den vigtig for den helhedsorienterede behandling af patienten. Men på samme måde som psykiateren i dagligdagen i dag jo netop uddelegerer, at en patient skal have psykoterapi, psykopatologisk udredning og diagnosticering – på samme måde vil en specialpsykolog med behandleransvar kunne uddelegere, at en patient skal have en somatisk eller farmakologisk udredning.

Norge er langt fremme
I 1999 ændrede man loven i Norge, så psykologer i psykiatrien fik behandlingsansvar på lige fod med psykiaterne. Man ville gerne øge kvaliteten og tværfagligheden i ”Psykisk Helsevern”, som psykiatrien hedder i Norge, og slå fast, at patienterne får en tværfaglig, helhedsorienteret behandling, som ikke er bundet op på et enkelt lægefagligt speciale. Derudover havde man i Norge – på samme måde som her i landet - mangel på psykiatere og et behov for at udvide behandlingskapaciteten, som man i høj grad imødegik med et delt behandler-ansvar.

I Norge har man netop indrettet systemet, så en psykolog kan udrede, diagnosticere og have ansvaret for patienternes behandling – og ordinere en fysisk udredning og medicinsk konsultation hos en læge, hvis der er behov for det. Det kræver et stærkt tværfagligt samarbejde mellem faggrupperne, som jeg netop mener tjener patienterne bedst.

Danmark ligger i bund
Heldigvis er vi enige om, at patienternes fysiske helbred er utroligt vigtigt, fordi mennesker med psykiske lidelser har en kortere levetid end andre. I Danmark lever en psykiatrisk patient mellem 15-20 år kortere end gennemsnittet, og Danmark ligger desværre i bund målt i forhold til flere lande omkring os, viser undersøgelsen ”Outcomes of Nordic mental health systems: life expectancy of patients with mental disorders”.

Netop den status på ranglisten vidner om, at vi kan organisere indsatserne i psykiatrien bedre samt bruge de forskellige faggruppers kompetencer mere relevant – og at speciallæger i psykiatri ikke bør stå alene med hverken løsning eller ansvar.

Når man kigger til Norge, hvor psykologer og psykiatere er ligestillet, er der intet, der tyder på, at behandlingen er dårligere, og overdødeligheden blandt mennesker med psykiske lidelser er vokset. Jeg kan ikke lade være med at tænke, at hvis vi fik en mere bred og tværfaglig behandling i Danmark, så ville det med tiden også kunne aflæses positivt i patienternes levealder, fordi vi sammen kunne få et mere nuanceret blik på patienternes medicinforbrug, motivere til ændret livsstil og samlet opnå bedre mentalt helbred, når vi bringer flere fagligheder i spil.

Mangel på psykiatere 
Samtidig ville vi også kunne løse den udfordring, vi kontinuerligt har med mangel på psykiatere. I dag er realiteterne, at der mangler 80-90 psykiatere på landsplan, og mange uddannelses-stillinger i psykiatrien står tomme. Men de mangles mest, fordi vi ikke har mod til at tænke i andre gode løsninger af høj kvalitet end dem, der praktiseres nu.

Vores ønske er, at vi kan tale åbent om, hvordan vi fremadrettet får indrettet psykiatrien til størst gavn for patienterne. Lisbeth Lintz Christensen skriver i sin replik, om vi ikke skal arbejde tæt sammen – også om at styrke den psykologiske behandling. Der skal ikke være nogen tvivl om, at vi gerne vil det – vi tror på et tæt og godt fagligt samarbejde om at udvikle og forbedre psykiatrien, både på landsplan og lokalt.

Forrige artikel Brancheforeninger: Lad det private hjælpe det offentlige sundhedsvæsen Brancheforeninger: Lad det private hjælpe det offentlige sundhedsvæsen Næste artikel Scleroseforeningen: Børn af syge forældre betaler høj pris for manglende hjælp Scleroseforeningen: Børn af syge forældre betaler høj pris for manglende hjælp