Bliv abonnent
Annonce

Regeringen truer regioner med privathospitaler

Enhedslisten mener, det er positivt, at privathospitalerne  som udgangspunkt ikke er del af den kommende udrednings-ret.
Enhedslisten mener, det er positivt, at privathospitalerne som udgangspunkt ikke er del af den kommende udrednings-ret.
25. oktober 2012 kl. 03.00

Fakta

Sagen kort

  • Udredningsgarantien betyder, at de patienter, som bliver henvist til undersøgelse på et sygehus, får ret til udredning i sygehusvæsenet inden for 30 dage.
  • I den nuværende behandlingsgaranti, som gælder patienter, der har fået en diagnose, kan patienterne ved mere end 30 dages ventetid søge på privathospital på regionernes regning.
  • Muligheden for at søge et privat alternativ gælder ikke med udredningsretten. Kritikere har peget på, at regionerne dermed ikke har et økonomisk incitament til at overholde udredningsgarantien.

 

Den nye udredningsgaranti er hul. Patienterne kan ikke tage på privathospital, hvis sygehusene ikke kan levere en udredning inden for en måned. Sådan har kritikken lydt af regeringens lovforslag, der skal indføre en ret til udredning inden for en måned. Et lovforslag, som skal førstebehandles i Folketinget i morgen fredag den 26. oktober.

Sundhedsminister Astrid Krag (SF) er dog ganske sikker på, at regionerne nok skal levere varen.

"Som bekendt giver udredningsretten regionerne en klar forpligtelse til også at inddrage privat kapacitet, hvis det er nødvendigt, for at sikre patienterne hurtig udredning. Det har jeg ingen grund til at antage, ikke vil ske. Vi har jo indgået en aftale med Danske Regioner om den nye rettighed," skriver Astrid Krag i en mail til Altinget.dk med henvisning til økonomiaftalen, som blev indgået i sommer.

Skulle det så vise sig, at regionerne ikke kan sikre, at den nye udredningsret bliver overholdt som aftalt, er ministeren dog klar til at åbne op for, at patienterne selv kan tage på privathospital.

Annonce
Annonce

Indsigt

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026