S-kandidat: Uligheden i Danmark er et problem. Og det hjælper ikke, når Altinget kalder valget i København for det vigtigste

Pressen forstærker skævvridningen

Reform efter reform rammer dem, der har mindst. Senest kontanthjælpsreformen, som sammen med de stigende priser gør, at mange familier ikke længere har råd til at bo i København eller andre storbyer.

Når boligpriserne stiger, presses mennesker med lave indkomster ud, og storbyerne bliver i stigende grad beboet af dem, der er privilegerede, velstillede og højtuddannede.

I yderområderne er virkeligheden en helt anden. Her er indkomsterne lavere, sundhedsudgifterne højere, og mange lever kortere liv. Alligevel er det storbyerne, der bruger flest ressourcer i sundhedsvæsenet.

Det er en skævhed, som sammenslutningen til Region Østdanmark nu kan og bør ændre.

Men pressen spiller også en rolle i den voksende kløft. Når landets mest seriøse medier som for eksempel #dkpol kalder kommunalvalget i København for "det vigtigste valg", forstærker de billedet af, at Danmark er lig med hovedstaden.

Det skaber en blind plet, hvor Lolland, Falster og andre yderområder overses. Mennesker dér oplever sig nedprioriteret – og med god grund.

Hvis ikke pressen tager ansvar for at spejle hele Danmark, risikerer vi, at den offentlige samtale bliver snæver og selvtilfreds. Og så mister vi forståelsen for de udfordringer, fusionen til Region Østdanmark skal være med til at løse.

Flere virkeligheder i ét land

Regionsvalget bliver en lakmusprøve: Vil politikerne flytte penge og medarbejdere derhen, hvor behovet er størst? Vil de turde tage fra de privilegerede i storbyerne for at skabe mere lighed i yderområderne? Eller vil de lade uligheden vokse, mens mennesker i provinsen presses endnu længere væk fra fællesskabet?

Det kræver en ny udligningsaftale, som tager reelt højde for uligheden. En aftale, der tør tage fra de rigeste og give til dem, der har mest brug for det. Og det kræver, at vi ændrer systemet, så kommuner, der presser borgere ud, også bidrager til de sundhedsudgifter, tilflytterkommunerne står med.

Mens vi i yderområderne kæmper med nedslidte børnehaver, plejehjem og skoler, diskuterer man gratis børnepasning i København. Det viser med al tydelighed, hvor forskelligt Danmark opleves alt efter, hvor man bor.

Når vi samler Region Sjælland og Hovedstaden i Region Østdanmark, har vi et valg: Enten fortsætter vi uligheden – eller også bruger vi fusionen som springbræt til at skabe et mere retfærdigt sundhedsvæsen og et mere samlet Danmark.

For mig er valget enkelt: Mere lighed i sundhed. Mere lighed i livet. Mere lighed i vores befolkning.