S-regionsrådsmedlem: Først om 131 år har vi ligestilling i sundhed. Men det kan et nyt nationalt center lave om på

Alligevel er kvinder fortsat underrepræsenteret i randomiserede kliniske studier, og sygdomme, der overvejende rammer kvinder, er systematisk underprioriteret – både i grundforskning og klinisk praksis.

Ikke bare klinisk udfordring

Konsekvenserne er alvorlige.

Endometriose rammer op mod hver tiende kvinde og kan medføre kroniske smerter, fertilitetsproblemer og organskader. 

Alligevel går der i gennemsnit syv år, før diagnosen stilles. I mellemtiden behandles symptomerne symptomatisk – ofte med NSAID, hormoner eller psykofarmaka – i stedet for udredning og tværfaglig intervention.

Kvinder overlever i lavere grad hjerteanfald end mænd.

Kvinder er overrepræsenterede blandt personer på deltid og langtidssygemeldte – ofte grundet ikke-diagnosticerede eller underbehandlede kroniske lidelser.

Vibeke Westh
Regionsrådsmedlem, Socialdemokratiet

Ifølge Sundhedsstyrelsen skyldes det blandt andet atypisk symptompræsentation, mangelfuld kønsspecifik diagnosticering og senere opstart af behandling.

Det er ikke alene en klinisk udfordring – det er et systemisk problem.

Manglen på grundforskning i kvinders livscyklus – pubertet, reproduktion, overgangsalder og aldring – betyder, at vi i dag mangler viden om basale sygdomsmekanismer, differentiel diagnostik og effekt af farmakologisk behandling.

Det medfører for lav præcision i både forebyggelse, udredning og terapi.

Samfundsøkonomisk har det store konsekvenser. Kvinder er overrepræsenterede blandt personer på deltid og langtidssygemeldte – ofte grundet ikke-diagnosticerede eller underbehandlede kroniske lidelser.

Ifølge McKinsey og World Economic Forum vil det tage 131 år at opnå ligestilling i sundhed, medmindre vi foretager en markant omlægning. Samme rapport konkluderer, at hver investeret euro i kvinders sundhed skaber et samfundsafkast på tre euro.

Forskningsprioriteringer kræver nytænkning

Derfor bør et nationalt center for kvindesygdomme etableres. Ikke som særhensyn, men som en nødvendig infrastruktur for evidensbaseret, kønssensitiv sundhedspraksis.

Et center, der både bedriver og koordinerer forskning, opsamler data, driver kliniske protokoller og sikrer videnstranslation til almen praksis, specialafdelinger og uddannelser.

Samtidig må de politiske forskningsprioriteringer nytænkes. En differentieret, kønsbevidst tilgang til fordeling af midler – både i Det Frie Forskningsråd og innovationsfonde – bør indføres. 

Ellers vil skævheden reproduceres.

Kvinders sundhed er ikke en niche

Kvinders sygdomme er ikke marginale – de er en del af folkesundheden. Det handler om retfærdighed, vidensbasering og økonomisk bæredygtighed.

Det er på tide, at vi tager kvinders sundhed alvorligt – ikke som en niche, men som en bærende del af folkesundheden. Det kræver politisk mod, tydelig prioritering og investering i den viden, vi alt for længe har manglet.

Fire procent er ikke nok.

Spørgsmålet er:

Hvad venter vi på?