Debat

Scleroseforeningen: Børnene Først? Regeringen sætter med finanslovsudspil handicappedes børn sidst

Regeringens finanslovsudspil taler for sig selv: Syge og handicappedes børn kommer til at tørre op efter tomme løfter om et løft af det forsømte handicapområde. Støttepartierne må komme ind i kampen. Det haster, skriver Klaus Høm.

Det skal ikke være en kamp for handicappede og syge at få den nødvendige
hjælp. Men det er det, skriver Klaus Høm. 
Det skal ikke være en kamp for handicappede og syge at få den nødvendige hjælp. Men det er det, skriver Klaus Høm. Foto: Pressefoto
Klaus Høm
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Tallene taler for sig selv.

De stammer fra en ny repræsentativ undersøgelse blandt danskere med sclerose fra august i år, og de tegner et bekymrende billede af forholdene for mennesker med sclerose, deres familier og børn: På under 10 år er andelen af danskere med sclerose, som ikke kan klare sig uden andres hjælp, og som er afhængige af deres børn for at få den nødvendige hjælp i hverdagen, steget fra 13 procent i 2012 til 31 procent i 2021.

I samme periode er andelen, som får hjælp fra kommunen faldet tilsvarende, og 32 procent af alle danskere med sclerose køber sig til hjælp i dag.

Nedprioriteret i finanslov

Regeringens finanslovsudspil taler også for sig selv: Står det til regeringen, skal det fortsat være en kamp at få hjælp.

Det er nu op til støttepartierne og deres forhandlingsevner, om handicapområdet skal fortsætte sin, retssikkerhedsmæssigt og kvalitetsmæssigt, slingrende kurs.

Klaus Høm
Administrerende direktør, Scleroseforeningen

Der er ikke taget højde for det tiltrængte løft af handicapområdet, som alle – inklusiv den siddende socialminister – ellers forekom rørende enige om i foråret. Det er nu op til støttepartierne og deres forhandlingsevner, om handicapområdet skal fortsætte sin, retssikkerhedsmæssigt og kvalitetsmæssigt, slingrende kurs i det økonomisk pressede kommunale selvstyres navn.

Regeringen har allerede i økonomiaftalen med KL givet grønt lys for, at svigtet kan fortsætte, og i forbindelse med finanslovsudspillet har finansministeren udtrykt forståelse for, at det i kommunerne kan blive nødvendigt med ”hårde prioriteringer.”

”Hverdagen er tilbage – nu må vi se fremad,” lyder opfordringen på forsiden af regeringens finanslovsudspil med en slet skjult reference til halvandet års coronakrise, hvor politisk vilje og råderum til at holde hånden under danskernes sundhed og økonomi antog ikke tidligere sete dimensioner.

Et afstumpet system

Men hvad er det så for en hverdag, der er tilbage, og som nogle af finanslovsudspillets store tabere, mennesker med handicap, har at se frem til? Eller rettere frygte.

Det kan et virkelighedstjek blandt Scleroseforeningens medlemmer hjælpe os med at forstå. Det er fra denne uge, og det vidner rettere om et afsporet og afstumpet system, der næppe vækker mindelser om velfærd.

En mor med sclerose fik af kommunen at vide, at hendes 10-årige søn måtte hjælpe hende med at få ble på om morgenen, hvis det blev nødvendigt, inden hendes mand kom hjem fra nattevagt, hvor han kunne stå for plejen.

En anden mor med sclerose søgte om hjælp til den rengøring, hun ikke længere havde kræfter til. Hun fik nej og blev af kommunen belært om, at hendes børn – på tre og fem år – sagtens kunne hjælpe med at støvsuge, vaske gulv og rengøre toiletter: ”Det skal de jo alligevel lære på et tidspunkt”.

Med finanslovsudspillet og forhåndsaccepten af nye ”hårde prioriteringer” ude i kommunerne, har regeringen reelt rullet den røde løber ud for, at der fortsat kan skaltes og valtes med syges og handicappedes rettigheder og retssikkerhed. 

Klaus Høm
Administrerende direktør, Scleroseforeningen

En tredje med sclerose, der er alenemor og kun kan gå få meter, fik også blankt nej til hjemmehjælp. Er kræfterne der ikke til det hele, kan hendes fireårig søn blive sendt i aflastning, mener kommunen.

Børnene sættes sidst

Vælger man – som i regeringens finansudspil – at se bort fra denne virkelighed, skal man i det mindste vide, at det – stik imod samme regerings ønske og slogan om at sætte Børnene Først, svarer til det stik modsatte: Børnene sættes sidst, når kommunerne og regeringen svigter og tørrer ansvaret for at yde den nødvendige handicaphjælp af på dem.

”Det skal ikke være en kamp at få nødvendig hjælp,” har det ellers igen og igen lydt fra socialministeren, lige siden den socialdemokratiske regering trådte til.

Ligesom socialministeren gentagne gange har jævnført de kæmpemæssige retssikkerhedsmæssige udfordringer i kommunernes forvaltning af handicapområdet, som ingen i de mindste længere betvivler, med en presset økonomi. ”Retssikkerheden er det første offer i en presset økonomi,” har det igen og igen lydt.

Med finanslovsudspillet og forhåndsaccepten af nye ”hårde prioriteringer” ude i kommunerne, har regeringen reelt rullet den røde løber ud for, at der fortsat kan skaltes og valtes med syges og handicappedes rettigheder og retssikkerhed. Fuldstændigt ligesom før.

Det skal ikke være en kamp at få den nødvendige hjælp. Men det ér det, og det er ikke en kamp, der forsvinder af sig selv, eller et løfte, der indfrier sig selv. Der må og skal handling til. Nu.

Støttepartier, I må ind i kampen.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00