Scleroseforeningen og sundhedsrådsformænd: Nærhed må ikke blive et mål i sig selv

Sundhedsreformen har et klart defineret mål om at skabe mere nærhed i sundhedsvæsenet.

Det er et mål, som vi som politiske repræsentanter i Region Østdanmark bakker op om, og som vi allerede arbejder med, ikke mindst gennem de nyetablerede sundhedsråd.

For mange borgere og patientgrupper giver det god mening, at sundhedsindsatser kommer tættere på hverdagen, og at de lokale behov får større vægt i organiseringen af det nære sundhedsvæsen. Men ikke for alle.

For vi er samtidig enige om én helt grundlæggende præmis: Nærhed i sundhedsvæsenet må aldrig blive på bekostning af kvalitet.

Fem spørgsmål til reformen

I slutningen af januar besøgte vi Haslev Sclerosehospital for at blive klogere på sclerosepatienters erfaringer med sundhedsvæsenet og for at drøfte, hvordan sundhedsreformen kan styrke behandlingsindsatserne for mennesker med sclerose.

Baggrunden var en ny patientundersøgelse fra Scleroseforeningen, hvor en række bekymringer gik igen på tværs af svarpersonerne – og genlød hos de patienter, vi mødte.

Det er bekymringer, som også er relevante for andre patientgrupper med komplekse, kroniske sygdomme, og som kan sammenfattes som fem spørgsmål:

• Kvalitet frem for nærhed – hvordan sikrer vi, at reformens ønske om nærhed ikke fører til kvalitetstab?
• Fragmentering og manglende sammenhæng – hvordan skaber vi et system, hvor patienten ikke selv bliver tovholder i et komplekst sygdomsforløb?
• Kommunale barrierer og bureaukrati – hvordan sikrer vi lige adgang til hjælp, og hvordan undgår vi, at kommunale forskelle forstærker ulighed?
• Rehabilitering og vederlagsfri fysioterapi – hvordan fastholdes patienternes funktionsevne på højest muligt niveau?
• Pårørende som usynlige nøglepersoner – hvordan undgår vi, at pårørende selv bliver patienter?

Mange gav udtryk for, at de er bekymrede for, at reformens fokus på geografisk nærhed kommer til at ske på bekostning af den specialiserede behandling, som de oplever som afgørende for et godt forløb og et godt liv med sygdommen.

Helt konkret svarer otte ud af ti af de adspurgte patienter i den pågældende undersøgelse, at høj kvalitet er vigtigere for dem end geografisk nærhed.

Vi må ikke udhule de specialiserede tilbud

Komplekse sygdomme som sclerose påvirker mange funktioner og livsområder og kræver typisk indsats fra flere faggrupper, specialer og sektorer.

Netop her oplever mange patienter i dag et fragmenteret sundhedsvæsen: ét sted for hjælpemidler, et andet for pleje, et tredje for rehabilitering et fjerde for behandling og ofte flere – afhængigt af antallet af symptomer og følgesygdomme.

Risikoen for at falde mellem flere stole er reel, og opgaven med at skabe sammenhæng i forløbet ender alt for ofte hos de pårørende.

Det gjorde indtryk at høre patienterne på sclerosehospitalet fortælle, hvordan specialiserede rehabiliteringsforløb kan løfte både funktionsevne, livsmod og livskvalitet.

Når speciallæger, sygeplejersker, terapeuter og andre fagprofessionelle med sygdomsspecifik viden arbejder tæt sammen om rehabiliteringsforløb for den enkelte patient, skaber det resultater.

Disse specialiserede tilbud skal naturligvis ikke afvikles eller udhules i reformens navn. Tværtimod skal de ses som et bærende fundament for sundhedsvæsenet.

Som sundhedsminister Sophie Løhde for nylig har understreget, er kvalitet ikke altid noget, der kan ligge lige rundt om hjørnet, og når vi bliver syge, vil de fleste af os først og fremmest have det rigtige tilbud, ikke blot det nærmeste.

For mennesker med sclerose er det netop kombinationen af højtspecialiseret viden og stærke lokale indsatser i hverdagen, som er afgørende for et liv med størst mulig selvstændighed og livskvalitet.

Denne balance skal sundhedsreformen understøtte og ikke undergrave.

Udkørende specialistteams

For borgere med komplekse, kroniske sygdomme – her illustreret ved sclerose – er patientgrundlaget ofte relativt lille.

Det er hverken realistisk eller hensigtsmæssigt at forsøge at kopiere de specialiserede kompetencer fra højt specialiserede miljøer ud i alle kommuner.

Opgaven er i stedet at sikre, at denne viden bringes systematisk i spil i det nære sundhedsvæsen gennem klare samarbejdsformer og bedre koordination.

Her kan udkørende specialistteams spille en central rolle. De kan både yde direkte rådgivning til borgerne og give målrettet faglig sparring til de medarbejdere i kommuner og regioner, som har ansvaret for patientforløbene i hverdagen.

Samtidig skal der skabes større sammenhæng i patientforløbene på tværs af sektorer. Det er et helt centralt princip i sundhedsreformen og retningsgivende for vores arbejde i Region Østdanmark og i sundhedsrådene.

Hvis sundhedsreformen skal lykkes, kræver det, at nærhed ikke bliver et mål i sig selv.

Vi skal fastholde kvaliteten og bevare de specialiserede tilbud, hvor de fungerer, samtidig med at vi styrker samarbejdet lokalt. Nærhed og specialisering er ikke hinandens modsætninger.

Rigtigt organiseret kan de styrke hinanden. Det er den opgave, vi har et fælles ansvar for at løfte.