Debat

Professor: Vi har brug for en plan for – ikke en drøm om – den gode sundhedsaftale

DEBAT: Hvis sundhedsaftalerne skal forandre det nære sundhedsvæsen, så er der behov for klarhed og handling, skriver Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi i VIVE.

Foto: Colourbox
Kirsten Ida Enemark
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jakob Kjellberg
Professor i sundhedsøkonomi i VIVE

Et mål uden en plan er bare en drøm! Den slags dybe indsigter kan man finde på Gajol-æsker.

Men selv om det er banalt, indeholder det jo også et element af sandhed.

I den optik kan man anskue regeringens ambitioner om sundhedsaftalerne. De skal nu jævnfør regeringens sundhedsudspil ”Sundhed, hvor du er” – igen - fornys for at sikre bedre rammer for, at regionerne og kommunerne laver forpligtende aftaler.

Fakta
Deltag i debatten!

Samtidig ønsker man, at sundhedsaftalesystemet skal være mindre bureaukratisk. Alt sammen for at sikre et ”opgør med den silotænkning, som præger dele af sundhedsvæsenet, og som betyder, at borgeren oplever forløb, der ikke er sammenhængende, og får indsatser, der ikke er koordineret” 

Nogle vil måske indvende, at der ikke er så meget nyt målet med de fremtidige sundhedsaftaler, når man sammenligner med de første generationer af sundhedsaftaler.

Hvis vi skal ændre samarbejdsmønstrene mellem sygehus, kommune og almen praksis, bliver vi nødt til at være langt mere konkrete om, hvordan specifikke patient- og borgerforløb skal tilrettelægges.

Jakob Kjellberg
Professor i sundhedsøkonomi i VIVE

Behovet for at gentage målet kan primært ses som erkendelse af, at man ikke er kommet i mål med de eksisterende sundhedsaftaler.

Andre vil måske påpege, at målet er en smule diffust og abstrakt, og det er svært at lave en god plan for ”et opgør med silotænkningen”. 

Hvad er en plan for en plan?
I planlægningsteorien taler man om forskellige kategorier af planer.

I den ene ende af spekteret er ”Blueprint-planer”, som meget detaljeret beskriver, hvad der skal gøres af hvem og hvornår. Det andet yderpunkt er ”Ad hoc-planer”, hvor man mere tager det, som det kommer.

Regeringens udspil udfordrer planlægningsteoriens begrebsapparat ved, at planen ikke er en plan, men en hensigtserklæring om, at ”regeringen vil følge op med et udspil i foråret 2018”.

Eller med andre ord - vi har faktisk ikke nogen plan!

Det mest konkrete i forhold til regeringens udspil om ”mere politisk forpligtende og mindre bureaukratiske sundhedsaftaler” er et ”ønske (om), at kommuner og regioner går sammen om at skabe fælles løsninger for patientgrupper med forløb på tværs af sektorerne. Det kan for eksempel ske gennem projekter med fælles finansiering og fælles ledelse der, hvor det kan lade sig gøre i dag”.

Der er brug for viden at handle på
Hvis vi skal ændre samarbejdsmønstrene mellem sygehus, kommune og almen praksis, bliver vi nødt til at være langt mere konkrete om, hvordan specifikke patient- og borgerforløb skal tilrettelægges.

Det er ikke tilstrækkeligt blot at henvise til projekter med fælles finansiering og ledelse. 

Udfordringen er desværre, at vi mangler viden om, hvordan vi bedst tilrettelægger forløb på tværs af sektorgrænserne.

Hvis vi skal opbygge systematisk viden på dette felt, kræver det, at vi i højere grad standardiserer, hvordan ydelserne skal tilrettelægges, så vi kan sammenligne de forskellige indsatser med hinanden og reelt få viden om, hvad der virker bedst.

Dét kræver også et opgør med den variation, der er mellem kommuner og i almen praksis, og det forudsætter, at vi systematisk begynder at indsamle kvalitetsdata og handle på baggrund af dem.

Spørgsmålet er, om der reelt er vilje til at tage de opgør, som en sådan forandring vil kræve.

Ligger fremtiden på sagosuppens bund?
Hvad de næste udspil til den færdige plan kommer til at indeholde, er selvsagt uklart.

Men i forhold til det lommefilosofiske udsagn om, at et mål uden en plan bare er en drøm, så må vi nu og her konstatere, at vi endnu ikke har noget særlig klart mål, vi har ikke nogen egentlig plan – og indtil foråret 2018 – ja så må vi nok affinde os med at leve på en drøm. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jakob Kjellberg

Professor i sundhedsøkonomi, Vive
cand.scient. i matematisk planlægning (Aarhus Uni. 1997)

0:000:00