Sundhedsreform kan også blive en finansieringsreform

UDSPIL: Regeringens kommende sundhedsreform vil ifølge finansminister Kristian Jensen let komme til at gå hånd i hånd med en bredere reform af finansieringen på sundhedsområdet.

Mens debatten om den kommunale udligning fortsætter, så er regeringen i færd med at lægge den allersidste hånd på et udspil til en sundhedsreform.

Og det vil kunne afstedkomme en større omlægning af hele finansieringen af den offentlige økonomi, som formentlig også vil kunne spille ind på en kommende reform af den kommunale udligningsordning.

Det regionale sundhedsvæsen koster over 110 milliarder kroner årligt, og i det omfang regeringens kommende sundhedsreform lægger op til at flytte rundt på nogle af de opgaver, regionerne og andre løser, vil der derfor blive behov for en parallel finansieringsreform.

”Det er klart, at hvis der bliver en opgaveflytning, så bliver der også en flytning af finansiering, sådan at den følger med opgaverne,” siger Kristian Jensen.

Hvis-og-hvis
Han understreger, at det kun bliver aktuelt, ”hvis” regeringens forslag til en sundhedsreform flytter rundt på opgaver.

Om det kommer til at ske, vil han ikke komme nærmere i en tid, hvor der er stor splittelse i hans eget parti om det nært forestående udspil.

Hans kollega, innovationsminister Sophie Løhde (V), kunne imidlertid sætte lidt flere ord på, da hun torsdag eftermiddag gik på scenen til KL’s kommunaløkonomiske forum i Aalborg.

Her opridsede hun nogle af regeringens sigtelinjer for fremtidens sundhedsvæsen. Og det indbefatter, at der skal flyttes rundt på opgaver.

Både helt konkret ved, at der flyttes opgaver fra sygehusene ud i ’det nære sundhedsvæsen’ hos praktiserende læger og kommunale sundhedstilbud, så borgerne ikke skal bevæge sig så langt.

Løhde: Kommuner skal have større ansvar
Men også i forhold til det administrative ansvar, hvor kommuner står til at skulle løfte en større opgave.

Den øvelse har man allerede taget fat på ved at erstatte regionernes produktivitetskrav med en ny såkaldt nærhedsfinansiering, og med de bebudede kvalitetsplaner for kommunernes sundhedsindsats.

”Ligesom hospitalerne ikke bare har frit slag til at bestemme, hvilken kræftbehandling borgerne skal have, skal det selvfølgelig også i højere grad gælde ude i kommunerne, når man overtager et større ansvar på sundhedsområdet,” lød det fra Sophie Løhde.

Aktuelt er kommunerne med til at medfinansiere det regionale sundhedsvæsen gennem den såkaldte kommunale medfinansiering, der hvert år lyder på godt 20 milliarder kroner.

Forrige artikel Sundhed: Det skal du holde øje med i 2019 Sundhed: Det skal du holde øje med i 2019 Næste artikel Fortsat kritik af særlige psykiatriske sengepladser trods lempelser af visitationskrav Fortsat kritik af særlige psykiatriske sengepladser trods lempelser af visitationskrav